Konservative Folkeparti

Vi vil ikke vedtage et sminket budget

Dét er vores hovedbudskab her i dag. Vi befinder os i en svær tid, hvor der ikke er penge til alt det vi gerne vil. Men det berettiger ikke til at vedtage et budget, der ikke holder.

Selvom vi er tvunget til at gennemføre besparelser, som vi gerne havde været foruden, så er det nødvendigt, at vi har en stabil økonomi, hvor serviceniveauet ikke skal svinge op og ned. Folk skal vide, hvad de kan regne med og byrådet må sørge for, at der også er råd til nødvendige investeringer og vedligeholdelse af vores by.

De fleste steder er man nødt til at kigge kritisk på sine udgifter. Virksomheder, kommuner, og endda hele stater må acceptere forandringer, som man gerne havde været foruden. Sådan er det desværre også her i Odense.

Vi har før været udsat for sparerunder, hvor folks hverdag blev direkte berørt af konsekvenserne. Bare inden for de seneste 10 år, står vi nu over for den 4. store sparerunde. Siden de massive besparelser i 2002 og 2003, fik vi nogle gode år – de år, hvor alt kunne lade sig gøre.

Men sidste år gik det galt igen. Blandt andet på grund af en kraftig stigning i antallet af førtidspensionister, blev det nødvendigt med besparelser for 720 millioner kr. i den nuværende budgetperiode.

Vi taler om, at 1 ud af 10 i den arbejdsdygtige alder nu er på førtidspension.
Så vores besparelser kan vi sende direkte videre til Peter Rahbæk Juel, der sender dem videre til folk på passiv forsørgelse. Det kan blive besparelser uden ende.

Vi synes at det er for dårligt, at samfundet i så stort et omfang flytter mennesker ud på sidelinjen, hvor de ikke tager mere opmærksomhed. Bortset fra den månedlige check fra Peter Rahbæk Juels forvaltning. Odense ligger helt i top med antallet af personer på passiv forsørgelse, og det er ikke en rekord vi er stolte af. Lå vi bare på samme niveau som de andre større byer, så skulle Odense ikke ud i disse store sparerunder.

Overalt i kommunen har man gjort meget for at besparelserne ikke skulle ramme borgerne. Vi er meget tilfredse med, at der først kigges på det, som kan gøres anderledes, uden at det rammer serviceniveauet.

Men det er en kendsgerning, at mange alligevel mærker de nye tider.

”Fremtidens skole” er blevet til ”Besparelsernes skole” og vi er kun ved at se overfladen, af de brutale besparelser som Børn- & Ungeudvalget gennemfører i øjeblikket.

Det kan blive dyre besparelser. Specielt hvis Børn- & Ungeudvalget vælger kortsigtede løsninger eller udskyder besparelserne til senere.

Af samme årsag har den konservative byrådsgruppe været imod visse spareforslag. Hvis vi ikke havde nedlagt veto mod besparelser på undervisningstiden i folkeskolen, så havde børnene fået et endnu mere fattigt udbytte af deres skolegang.

Faktisk er situationen den, at en stor del af de unge allerede i dag har svært ved at følge med i deres uddannelse.

TietgenSkolen lavede sidste år en undersøgelse der viste, at en betydelig del af eleverne ikke var i stand til at gennemskue simple regnestykker som 9 x 5. Mange elever befinder sig helt nede på 3. – 6. klasseniveau, selvom de har gået 9 år i skole. Utroligt nok har ingen taget hånd om de elever undervejs. Man kan undre sig over, at ingen reagerer når eleverne kommer i de ældste klasser.

Man kan ikke gennemføre en uddannelse, hvis ikke man har lært nok i grundskolen. Derfor vil vi ikke være med til at skære i undervisningen, så eleverne får færre timer.

Børn- & Ungeudvalget har haft svært ved at finde de nødvendige besparelser og det har taget lang tid. Det bliver sværere og sværere at finde pengene efterhånden som sparekravene vokser. Derfor er det også skræmmende, at det bliver værre. Vi er først nu ved at føle virkeligheden i Odense.

For nu venter endnu en ny runde besparelser: Denne gang på 583 millioner kr. i ekstra sparekrav. Med sidste års besparelser på 720 millioner kr. har vi over en fireårig budgetperiode skåret mere end 1.300 millioner kr. væk i udgifter.

Besparelserne er nu så massive, at kreativiteten for at finde forslag er blevet stor. Borgmesteren vil forbyde medarbejderne at ryge. Rygeforbud og budgettering med nedbringelse af sygefraværet blandt vores medarbejdere, er blot noget af det, som vi ikke tror på. For der er tale om Matador-penge, så længe vi ikke har høstet gevinsten. Vi taler om rigtig mange Matador-penge.

Kendetegnet for forslagene fra borgmesteren om rygeforbud, digitalisering og sygefravær, det er, at det alle er forslag, der handler om fyringer. Men det bliver ikke sagt direkte. Vi tager gerne medansvar for at reducere medarbejderstaben, men borgmesteren skal sige det som det er og ikke pakke det ind i sundhedshensyn. 

Målsætningen om lavere sygefravær fejler ikke noget, men vi vil vente med at bruge pengene til resultaterne er realiseret.

Helt overordnet har vi en fornemmelse af, at budgetudkastet ikke holder. Hvad nu hvis sygefraværet ikke kan nedbringes? Så vælter økonomien endnu en gang i Odense og det bliver den berømte grønthøster, der kommer til at sætte højden på besparelserne. 

Borgmesteren skylder at sige åbent, at hvis hans forslag ikke giver gevinst, så er det grønthøsteren, der sendes på banen. Besparelserne bliver nemlig drysset ud over alle afdelinger. Hvis en afdeling ikke har mange rygere eller i det hele taget ikke er i stand til at nedbringe deres sygefravær, ja så er det dem, der i forvejen passer deres arbejde, som det går ud over. Og det kommer til at gå ud over borgerne, hvis vi vedtager et sminket budget.

Sidste år talte S og SF om kloge og intelligente besparelser. Det lød flot. Allerede forud for det, havde byrådet igangsat et effektiviseringsprogram, der skulle indbringe 541 millioner kr. over fire år. Det var effektiviseringer som S og SF i sin tid kritiserede sønder og sammen. Det ville jo betyde fyringer, tordnede de i valgkampen 2009.

Vi mener, at det var helt rigtigt at starte med at finde penge gennem effektiviseringer allerede dengang. Tænk hvis ikke vi havde gjort det!

Men pengene kan kun spares én gang. Når effektiviseringerne er høstet, så bliver det for alvor svært. I dag vil vi derfor spørge S og SF: Hvor er resten af de kloge og intelligente besparelser, der sidste år var jeres løsning på byens stramme økonomi?

Vi kan da næsten ikke tro – her dagen før et folketingsvalg – at der bare var tale om skåltaler, der lød godt for vælgerne?

S og SF fik det jo næsten til at lyde som om, at med dem ved roret ville borgerne ikke mærke besparelser. Næsten ligesom vi hører landspolitikerne diskutere i disse dage. Borgmesteren sagde det vist meget tydeligt i medierne tilbage i 2009: ”Med mig som borgmester, bliver der ikke sparet på børn og på ældre”.

Men efter byrådsvalget kom virkeligheden til at se helt anderledes ud. Børnene er allerede ramt. Og det bliver ikke sjovt for dem, der i dag over 50 år, hvis vi vedtager det budgetforslag som vi behandler i dag.

I budgettet er der nemlig ikke taget højde for den demografiske udvikling og derfor er der ikke penge til ældrepleje til de kommende pensionister. Der mangler langt over 100 millioner kr. i budgetperioden bare for at budgettet balancerer på dette punkt.

Hvad har borgmesteren forestillet sig? At vi bare skal lade som om at de kommende ældre mennesker ikke eksisterer? Eller skal vi have ventelister i ældreplejen? Så kan Hr. og Fru Hansen få besked om at vente på hjælpen, indtil det bliver deres tur. Det er i hvert fald ikke, hvad vi forstår med en ordentlig behandling af de ældre borgere.

Vi kan ikke tilslutte os at budgettet har en ubalance i den størrelsesorden. Vi bliver nødt til at finde en løsning eller også må borgmesteren melde ærligt ud, at der alligevel bliver besparelser, der kan mærkes af de ældre.

På ældreområdet bliver udfordringerne nemlig rigtig store i de kommende år. Udover flere ældre, risikerer vi også om få år at mangle mennesker, der har lyst til at arbejde i ældreplejen.

De fleste ældre er meget opmærksomme på at holde sig sunde og dyrke motion. Men sygdom er ingen herre over og vi er ikke i tvivl om, at vi ønsker at vores ældre får den hjælp de har behov for og at de skal kunne føle sig trygge.

Vi vil bestemt være indstillet på at diskutere budgetmodellerne i Odense Kommune. Men vi kan ikke lade som om, at der ikke bliver flere ældre.

Økonomien bliver heller ikke bedre af, at nogle mener, at vi skal arbejde 12 minutter mere. Vi vil gerne advare kraftigt mod den plan. Hvis vores 17.000 ansatte skal arbejde 12 minutter mere, så stiger vores lønudgifter så meget, at vi skal spare igen!

Vi kan selvfølgelig fyre endnu flere ansatte. Men synes S og SF virkelig, at vi har brug for at bidrage til større arbejdsløshed for at resten skal arbejde mere?

Nu tror vi egentlig ikke så meget på 12 minutters planen. Men skulle den blive vedtaget, så er det næppe den plan, som vil løse knasterne medmindre S og SF tænker, at folk skal arbejde gratis i en time om ugen.

Det er ikke kun i hverdagen borgerne mærker den manglende styring af økonomien. Også på lang sigt kommer vi til at føle, hvordan det er, når økonomien sejler:

Eksempelvis er Odense Kommunes budget så presset, at vi ikke har råd til en større gave fra regeringen. Regeringen har nemlig besluttet at fordoble det beløb, som vi selv investerer i eksempelvis i skoler, daginstitutioner, idrætshaller og lignende.

Men vi har ikke råd til at investere tilstrækkeligt for at modtage hele gaven. Vi kunne have fået 118 millioner kr. mere fra regeringen til gavn for byen. Og til gavn for beskæftigelsen i byen. Det er en skandale, at der ikke er bedre overblik og styring af kommunens økonomi.

Byens skoler kunne ellers godt bruge pengene. I anledning af 1. skoledag, fik jeg en rundvisning på Kroggårdsskolen forleden. Her fortalte skoleledelsen om, hvordan skolen stadig har gamle 1-lagsvinduer, hvor kulden trækker direkte ind om vinteren. År efter år bruger skolen enorme summer på varmeregningen. Penge der kunne have været brugt til undervisning.

Imens forsøger nogen at spare undervisningen væk. Vi vil sådanne ting til livs og vi skal investere mere i Odense.

Den sidste likviditetsoversigt, vi modtog her i juli måned giver anledning til stor bekymring. Likviditeten er blevet presset og det binder os så meget på hænder og fødder, at der f.eks. ikke er penge til at fuldføre Trafik- og Mobilitetsplanen som oprindelig planlagt.

Det er en bombe under byens store udviklingsprojekter. Byen skulle gøres klar med ombygning af veje og kryds inden kanalforbindelsen åbner om 3 år og Thomas B. Thriges Gade efterfølgende skal lukkes og omdannes. Men nu er der ingen penge til at gennemføre forberedelserne i 2012 og 2013. Dermed skal det hele skubbes i to år. Det er ikke en seriøs start.

Et andet sted, der ikke bliver tilgodeset, er Østerbro, hvor vi sender flere af byens udsatte hen i fremtiden. Staten kommer med 10 mio. hvis byen kommer med det samme beløb, så byrådets store udviklingsplan for området kan gennemføres.

Vi har også et fantastisk rekreativt område i Tarup-Davinde, som byrådet har vedtaget en samlet udviklingsplan for. Det er pinligt, hvis Odense ikke lever op til sin aftale med Fåborg-Midtfyn Kommune om den videre udvikling af området.

Flere steder har vi åbenlyse farlige skoleveje pga. ændrede trafikforhold og ikke mindst ændringer i skolestrukturen. Konservative mener, at vi ikke skal leve med sådanne forhold.

Vi vil lave langsigtede investeringer, så Odense fortsat kan være en attraktiv og moderne by. Eksempelvis ønsker vi at prioritere ”Odense som cykelby”. Det passer fint med vores ønske om, at få flere til at fravælge bilen. Vi ser gerne, at vi laver en ekstra trafiksikkerhedspulje, hvor vi politisk afsætter et beløb hvert år til sikre skoleveje, bedre cykelforhold og støjdæmpning.

Vi er godt klar over, at der ikke er mange penge til nye ønsker og derfor vil vi foreslå, at vi finansierer sådan en pulje til en start, ved at undlade at Odense Kommune køber Forskerparken for 30 millioner kr. Vi har ikke råd til at købe den. Så lad andre eje den bygning og så kan vi koncentrere os om vores kerneydelser – og det er ikke udlejning af Forskerparken.

Vi mener, at det vil være en stor fejl, hvis vi undlader at investere og forbedre forholdende i Odense, fordi vi skal spare. Hvis vi venter med at investere, så kan det hurtigt blive for sent. Og så vil vi for alvor skabe en by, som får svært ved at tiltrække og holde på virksomheder og borgere.

Der er også nogle små hængepartier fra tidligere år, hvor byrådet har sat borgerne en løsning i udsigt. Der mangler eksempelvis stadig at blive fulgt op på et løfte fra byrådet i forbindelse med ændringerne af bussernes køreplan i 2008, hvor vi i øvrigt også vedtog af busserne skulle væk fra Vestergade. Det sidste er heldigvis sket.

Ring 3 er et af de store projekter, som vi også skal have råd til på lang sigt. Og det kan hurtigt blive aktuelt. Med den stigende trafik og åbningen af kanalforbindelsen, kan visse dele af Ring 2 blive overbelastet.

Et andet eksempel, der vil gavne byen på lang sigt, er en forbedring af gå-gaden. Her tænker vi særligt på den del af Vestergade, hvor busserne kørte. Den trænger til et løft, så den kommer på niveau med resten af gå-gadenettet. Det skylder vi også de handlende i Centrum, der i forvejen er hårdt presset mange steder fra.

Odense Kommune presser også selv erhvervslivet i city. Vi er begyndt at opkræve udeserveringsgebyr for cafeer og restauranter. Efter vores opfattelse, er det rimeligt nok, at de betaler for den offentlige plads de bruger. Men vi mener ikke, at det skal være dyrere end det er i dag. Vi vil undgå, at forretningslivet udsultes i Centrum. Den planlagte prisstigning skal derfor aflyses.

Vi har endnu et finansieringsforslag med i dag. Vi ønsker at udbyde rengøringen i Odense Kommune. Til byrådets budgetseminar forleden, fik vi af vide, at det alene kunne indbringe 30 millioner kr. om året.

For en god ordens skyld skal vi understrege, at vi ikke har noget i mod, at dem der gør rent er ansat i Odense Kommune. Men vi har noget i mod at skære ned på kommunens kerneydelser, fordi man har berøringsangst over for udlicitering.

For nogle år siden etablerede byrådet Forstadspuljen, hvor vi aktivt går ind og støtter lokalområdernes udvikling. Vi er sikre på, at vi gennem vedvarende investeringer i de områder hvor folk bor og færdes, gør byen mere attraktiv at bo i.

Vi vil fortsætte denne udvikling og fremover fokusere på det frivillige arbejde i foreningerne rundt om i byen. Vi vil tillade lokalområderne langt mere selvstyre. Bemærk hvordan B1909 ved eget initiativ har opbygget fodboldskoler og lektiehjælp til skolebørn. Denne kreativitet udvikles kun ved tillid fra kommunen. Vi vil derfor hjælpe det frivillige arbejde og fællesskabet i lokalområderne.

AFSLUTNING
Vi har rigeligt at tage fat på. Den store stigning i de sociale udgifter til blandt andet førtidspension er løbet os af hænde. Det giver os store permanente udgifter, som ikke er til at slippe af med igen. Og det bliver borgerne, der kommer til at mærke konsekvenserne i hverdagen.

Det er godt, at ledelsen i Social- & Arbejdsmarkedsforvaltningen har taget grundigt fat om dette problem. Men vi skal ikke glemme, at vi politisk har det fulde ansvar for, at vores beslutninger hænger sammen.

Når vi får færre på førtidspension er der risiko for, at nogle kommer til at sidde fast på kontanthjælp. Der er derfor et enormt behov for at sætte ind med en sammenhængende indsats over for dem, der er uden for arbejdsmarkedet.

Den sammenhængende indsats skal i høj grad også sikres, når unge bliver til voksne. Det er vores indtryk, at særligt Børn- & Ungeforvaltningen og Social- & Arbejdsmarkedsforvaltningen kunne blive bedre til at snakke sammen.

Faktum er i hvert fald, at alt for mange unge tabes på gulvet, uden at nogen griber dem undervejs.

Behovet bliver ikke mindre af den stigende ledighed, der rammer alle aldersgrupper. Vi savner mere politisk handling på beskæftigelsesområdet. Vi ved godt, at det ikke er let. Men det bliver i hvert fald ikke løst ved at vi vedtager et sminket budget, som ikke tager højde for de udgifter og investeringer, som er nødvendige i Odense.

Er nogen i tvivl om, hvad der sker når man ignorerer realiteterne, så kan man jo hente inspiration fra steder som Grækenland, Spanien og Portugal.

Der sker meget rundt om i verden, som vi ikke har stor indflydelse på. Konjunkturer, ledighed, den globale økonomi osv. Det er alt sammen forhold, der har stor betydning for vores by. Vi har måske kun 20% indflydelse på den udvikling, der foregår i Odense. Men vi har hele ansvaret.

Der er ingen undskyldning for at vi ikke når vores mål. Der er kun os til at træffe de rigtige og modige beslutninger.

Konservative i Odense er indstillet på at vedtage et realistisk og langtidsholdbart budget, der kan bringe os gennem krisen som en styrket by, der ikke er gået i stå undervejs.

 
En elektronisk udgave af talen findes her.