Spring til indhold

Socialistisk Folkeparti

 .

SF’s tale til førstebehandlingen af Budget 2011


Indledning - krise og sparetid

Ligesom vi stille og roligt går den mørke og kolde vintertid i møde, er de kommende år også en mørk og kold tid for Odenses økonomi. Vi har i længere tid haft økonomisk krise. En global krise, som heller ikke er gået uden om Odense. Gennem den seneste tid har vi set, hvordan virksomheder er lukket, og mange mennesker har mistet deres job. Flere virksomheder kæmper for at overleve, og alt for mange unge på håndværksuddannelserne står uden en lærlingeplads.

Nu rammer krisen så den offentlige sektor for fuld udblæsning. Og vi bliver også ramt hårdt her i Odense, når de statslige tilskud i de kommende år bliver for små til at opretholde den velfærd, vi kender i dag.

Odense Kommune skal ifølge det tekniske budgetforslag spare 720 millioner kroner over de næste fire år. Skal det gennemføres på en ordentlig og ansvarlig måde, kræver det nye tanker og ideer, og mange af de ting, som vi tager for givet i dag, skal omtænkes og omdefineres. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at lave besparelser ved nytænkning. Men nytænkning gør det helt sikkert ikke alene. Det vil kunne mærkes, at der skal spares, og det vil også gøre ondt. Det vil betyde forringelser i vores velfærd, men der er desværre ingen vej udenom, for den økonomiske virkelighed dikterer nedskæringer.

Det er vigtigt, at vi går fordomsfrit til sagen og tør diskutere alle dele af vores kommune. Alt bør være i spil, der er ingen hellige køre – eller rettere: vi kommer til at slagte nogle hellige køer. I SF er vi parate til opgaven, i et tæt og respektfuldt samarbejde med byrådets øvrige partier.

Budgetlægning handler ikke blot om at få de tørre tal til at hænge sammen på papiret. Det handler også om ansvarlighed og politisk lederskab. Og særligt i en spare- og krisetid er der behov for, at vi som politikere tager ansvaret og lederskabet på os. Vi skal prioritere knivskarpt og træffe benhårde beslutninger.

Derfor er det også vigtigt, hvilke principper vi lægger til grund for vores beslutninger. SF´s fokus er rettet mod de svageste, for det er dem, som betaler den højeste pris, når der skæres ned på budgetterne. Vi vil værne om kernevelfærden; det er børnene og de unge, de ældre og mennesker med handicap.

Det er altid meget lettere at prioritere kernevelfærden i opgangstider. Det er så uendeligt langt lettere at dele penge ud til gode formål. Det er straks meget mere vanskeligt at foretage nedskæringer.

Men samtidig er det også i nedgangstider, at man skal vise sit værd og foretage værdimæssige prioriteringer. Når der skal spares, bliver det endnu vigtigere at have blik for de svageste, for de kan så let forsvinde i mængden. Vi skal derfor have et skarpt fokus på de socialt udsatte børn og unge, mennesker med handicap og svage ældre, som er afhængige af det offentliges hjælp.

Så det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan man fører sparekniven, for besparelserne vil få nogle mærkbare menneskelige omkostninger. Vi skal tænke os godt om i de år, der kommer.


Ny måde at lægge budget på

I år griber vi budgetlægning an på en helt ny måde. Vi skal spare, men der er ikke et sparekatalog, hvor de konkrete forslag præsenteres, og konsekvenserne beskrives. Den opgave kommer de respektive udvalg til at håndtere de kommende år. Det forudsætter en klar politisk ledelse og et fælles politisk ansvar. Og så er det afgørende, at det sker i et tæt og respektfuldt samarbejde med kommunens medarbejdere.

Samtidig anskuer vi økonomien og besparelserne over en fire-årig periode, og forligspartierne forpligter sig til at komme i mål med besparelserne over en årrække.

Der lægges op til, at vi rykker en del af anlægsudgifterne to år ud i fremtiden for at skabe tid og rum til at forberede besparelserne på driftsbudgetterne. Det gør vi i håbet om, at vi dermed kan spare mere intelligent, end hvis vi skulle starte med nedskæringerne fra næste år. Det kan der være god grund til at gøre. Det kræver forberedelse og tid, hvis vi skal forsøge at lave besparelser på en smart måde. Ligesom det kræver tid at inddrage gode ideer og forslag til besparelser og effektiviseringer fra medarbejdere og borgere.

Men på nogle områder er der ikke så mange håndtag at skrue på, eller de store muligheder for at lave såkaldte intelligente besparelser. Der er kun de simple nedskæringer, hvis regnestykket skal gå op. På disse områder kan vi lige så godt gå i gang med det samme, simpelthen for at undgå at spare for voldsomt i år to, tre og fire. Der er ingen grund til at udskyde pinen. Det vil kun gøre ondt værre, fordi det vil give voldsomme reduktioner i de efterfølgende år.

Lad mig give et eksempel – og jeg understreger, at det er et eksempel: Hvis vi skulle reducere åbningstiden i daginstitutionerne, så kunne vi enten vælge at reducere med 4 timer om ugen fra 1. januar næste år, eller med hele 16 timer om ugen fra 1. januar 2014. Og i det eksempel er valget vel egentlig meget enkelt - hvorfor vente og lave en endnu større besparelse end højest nødvendigt. Lad os da hellere komme i gang med det samme i stedet for at lave en voldsom besparelse sidst i perioden.

Man kan med rimelighed spørge, om det nu også er nødvendigt at vedtage så voldsomme besparelser ude i fremtiden. Tingenes tilstand kunne jo ændre sig til det bedre. Til det er der kun at sige; der er absolut intet i sol, måne eller stjerner, der tyder på, at vi vil få en bedre økonomi de kommende år – tværtimod.

Der er også de næste år lagt op til stram styring af den offentlige økonomi med nulvækst og sanktioner overfor kommunerne, hvis vi ikke holder os indenfor de udstukne rammer. Vi vil selvfølgelig fortsat hvert år ved budgetlægningen tage bestik af de kommende år, og vurdere udviklingen i økonomien. Og der vil være mulighed for tilretninger, hvis forudsætningerne ændrer sig. Og i SF vil vi til enhver tid hellere blive positivt overrasket til næste år, end at stå med en ekstraregning, fordi vi lænede os tilbage og ikke turde handle i tide.


Børn og unge er hjerteblod for SF

Med det tekniske budgetforslag er der lagt op til markante besparelser på børn og unge. Og det gør virkelig ondt dybt i hjertet på enhver SFér, at skulle spare på børnene og de unge. De er hjerteblod for SF. Det er dem, som vi skal bygge fremtidens samfund på, og SF vil til stadighed og stædigt knokle for, at vi giver børnene og de unge - og særligt de socialt dårligt stillede - de allerbedste betingelser, som vi er i stand til med de ressourcer, vi nu engang har.

Uanset hvor smerteligt det er, og hvor ondt det gør, så må vi erkende, at kommunens største kerneområde ikke kan gå fri, hvis enderne skal mødes. Men SF vil i forhandlingerne, og hvis tingene ændrer sig i de kommende år, gøre alt, hvad der står i vores magt for, at besparelsen bliver så lille som overhovedet muligt.

Men der er desværre ingen tvivl om, at Børn- og ungeudvalget får en stor opgave at løse. I forvejen er Odense ikke ødsel med midlerne på de yngste borgere, og forventningerne fra forældre og fra det øvrige samfund er tårnhøje.

Vi ved jo alle sammen godt, at det vi skal leve af i fremtiden ikke er industriproduktion, men viden. Vores børn skal derfor have et højt fagligt niveau. De skal kunne tænke nyt, og kunne samarbejde med andre. Det kræver gode skoler, fritidstilbud og daginstitutioner at ruste børnene til dette. Og netop gode og stærke institutioner er forudsætningen for at kunne lave inkluderende fællesskaber, at kunne tage hånd om alle børn. Når budgetterne i normalsystemet beskæres, bliver der mindre tid til den enkelte, og særligt bekymringsbørnene risikerer at blive de store tabere.

Allerede i sidste byrådsperiode besluttede det daværende Børn- og ungeudvalg, at man skulle have en vision om, at alle børn i denne by skulle gennemføre en uddannelse. Det er en utrolig flot og relevant målsætning, og dette byråd skal arbejde hårdt på at følge den op, også selvom økonomien er stram.

Derfor er det også afgørende vigtigt, at vi ikke med dette budget amputerer den igangværende skoledebat. Selvom den lokale avis mener, at debatten kun handler om økonomi, vil vi på ingen måde være med til at træffe beslutning om skolelukninger, før vi har haft en grundig høring og politisk diskussion. En diskussion, der ikke kun skal handle om besparelser, men skal tage udgangspunkt i et helhedssyn, hvor både økonomi og indhold diskuteres i sammenhæng, sådan som Børn- og ungeudvalget har lagt op til.

Selvom debatten på børneområdet lige nu handler meget om skoler, er det vigtigt for SF, at vi i diskussionen om økonomien husker de allermest udsatte børn. Vi bekymrer os selvfølgelig om besparelserne på skoler og daginstitutioner. Men allermest bekymrende er udsigten til besparelser på børn- og familieområdet. Det handler om indsatser overfor udsatte familier, gode forløb for de børn, der ikke kan bo hjemme, behandling og tilbud til truede børn. Her vil besparelser for alvor gøre ondt, og vi risikerer også at spare os fattige. For får et svigtet barn ikke den nødvendige støtte og tryghed, kan problemerne eskalere, og en vej mod misbrug og kriminalitet ligger pludselig alt for åben. Vi skal tænke os godt om, når vi reducerer indsatserne på dette område.


Fokus på svage ældre og mennesker med handicap

Vi anerkender også, at både ældre- og handicapområdet må holde for, hvis økonomien skal hænge sammen. Og de besparelser, der er lagt op til her, vil i den grad også kunne mærkes. Ingen tvivl om det. Men vi må også her se på mulighederne for at styre udgifterne bedre, at udføre arbejdet billigere, men ikke nødvendigvis dårligere.

Nogle af kommunes svageste mennesker bor på vores handicapinstitutioner, og vi skal sikre, at de også i fremtiden – på trods af besparelser - har nogle ordentlige forhold og stærke fællesskaber. Det er desværre et område, hvor budgettet konstant er under pres, og hvor der til stadighed er ventelister.

Det, der ofte presser budgettet på handicapområdet, er et stort forbrug af vikarer. Det er uholdbart, at vikartimer koster over det dobbelte af almindelige lønudgifter. Så man bør undersøge, om kommunen kan spare penge ved at oprette sit eget vikarbureau.

Vi ved, at en hurtig og rehabiliterende indsats kan hjælpe til et bedre liv, og ofte også et bedre arbejdsliv. Der er sund fornuft i genoptræning, og jo hurtige vi kan sætte ind, jo bedre virker den.

Og man bliver aldrig for gammel til rehabilitering. Livskvalitet handler om at være aktiv og deltagende ud fra de forudsætninger, som man nu engang har.

Hvis vi giver mulighed for, at vores ældre medborgere kan holde sig sunde og raske så længe som muligt, forbedres deres livskvalitet samtidig med, at det også godt for kommunens økonomi.

I en sparetid er det oplagt at se på, om vi ikke kan hente en del af besparelsen ved at tilrettelægge arbejdet indenfor hjemmeplejen på en anden måde. Ved at arbejde ud fra en rehabiliterende tankegang og ved brug af nye hjælpemidler og en satsning på velfærdsteknologi, så vi undgår nedslidning af medarbejderne.

Der er med andre ord også på ældreområdet forskellige muligheder for at foretage besparelser mere humant end med den grove grønthøster. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så undgår kommunes andet store kerneområde, ældreplejen, ikke at sænke serviceniveauet, hvis økonomien skal hænge sammen. Det skal gøres med respekt for de ældre. Og vi skal sikre, at alle også i fremtiden får en værdig og respektfuld alderdom.


Social investeringspulje

Der har den seneste tid været en del debat om udgifterne til førtidspension. Og det kan konstateres, at vi i Odense ligger over gennemsnittet på landsplan i forhold til antallet af førtidspensioner, hvilket vi i øvrigt har gjort i mange år.

Så kan man jo spørge sig selv, om det er fordi, vi nærmest kaster førtidspensioner efter folk her i byen? Svaret er et klokkeklart nej. Vi har faktisk en meget stram praksis for at tilkende en førtidspension. Og når vi ser på årsagerne til, at mange mennesker i Odense får tilkendt en førtidspension, så skyldes det hovedsagligt diagnoser som psykisk sygdom og sygdomme i bevægeapparatet.

Det er vigtigt at slå fast, at såfremt man er berettiget til og ønsker en førtidspension, så skal man selvfølgelig også have den. Sådan er det - sådan er lovgivningen. Og når man først er derhenne i sit liv, hvor der ikke er så mange andre alternativer end en førtidspension, så er det offentliges muligheder for at forebygge dybest set fraværende.

Det relevante spørgsmål er så, hvordan vi generelt kan nedbringe antallet af mennesker på overførselsindkomster, herunder særligt de mennesker, der ender på førtidspension?

Det har SF et forslag til: Lad os etablere en social investeringspulje på tværs af forvaltninger. En pulje som skal bruges til sociale investeringer, som på den lange bane skal sikre, at langt færre kommer på overførselsindkomst. Det handler om forebyggelse, om en aktiv, tidlig og intensiv indsats på tværs af de relevante forvaltninger.

Der, hvor der skal sættes ind, kan f.eks. være på forebyggende indsatser overfor udsatte børn og unge og på den forebyggende psykiatri.

Vi ved, at netop den forebyggende indsats virker. Og hvis vi i fællesskab handler tidligt på de sociale problemer, så resulterer det i flere velfungerende samfundsborgere, og færre udgifter til kontanthjælp og førtidspension.

Det koster et engangsbeløb at oprette en social investeringspulje, men det er helt nødvendigt, hvis vi skal bremse stigningen af folk på varig overførselsindkomst. Det er god gammeldags socialpolitik, at vi hjælper dem, som har det svært, og det er en ubetinget en god forretning for samfundet.


Kollektiv trafik

Et helt andet område, som også står med en række udfordringer, er den kollektive trafik, som oplever et faldende antal passagerer, nogle busser, som kører halv- eller heltomme rundt, ligesom der har været en kraftig prisstigning. Det gør ikke udfordringen mindre, at vi har en økonomi, der gør det meget svært reelt at handle på udfordringerne her og nu.

Dog ser vi meget positivt på forsøget med en busbillet for en rund 10’er - det er helt i SF’s ånd. Og vi tror og håber på, det kan være med til at tiltrække og ikke mindst fastholde passagerer. Så også på dette felt er nytænkning indenfor de snævre økonomiske rammer helt nødvendig, hvis ikke busdriften skal køre af helt sporet.

Og når der på et tidspunkt - forhåbentlig – igen er lidt mere råderum i økonomien, er det helt centralt for SF, at den kollektive trafik prioriteres. Det mener vi af flere grunde.

For det første har vi store ambitioner for, hvordan Odense skal se ud om bare nogle få år. Disse ambitioner er vedtaget i Trafik- og Mobilitetsplanen, hvor det ikke er nok bare at nedlægge veje og etablere flotte bygninger. Nej, her er den kollektive trafik en forudsætning for, at den ambitiøse Trafik- og Mobilitetsplan overhovedet kan lykkes.

Byrådet har også vedtaget en ambitiøs miljøpolitik, hvor målet er, at vi skal være CO2 neutral i 2050. Her er en forbedret kollektiv trafik en forudsætning.

Endelig er en velfungerende bustrafik helt afgørende for mange almindelige menneskers hverdag. For mange børnefamilier, ældre og unge er den kollektive trafik deres vigtigste transportmiddel. Så det har store konsekvenser for deres hverdag, hvis busdriften ikke fungerer.

Derfor er der mange gode grunde til, at vi arbejder for at forbedre den kollektive trafik, og ikke bare accepterer et lavt niveau. Men lige nu og her kommer vi ikke udenom at se på, hvordan vi kan nedbringe udgifterne uden nødvendigvis at køre den kollektive trafik helt i sænk. Det vil kræve nytænkning og skarpe prioriteringer.


Bevar Studenterhuset

I By- og Kulturudvalgets budgetbidrag er der lagt op til at spare små 250.000 kr. på Studenterhuset.

Hvis vi fjerner støtten til Studenterhuset, fjerner vi dets eksistensgrundlag. Og dermed mister vi de mange frivillige, som knokler for at skabe et levende studiemiljø i Odense. I de andre store byer er et Studenterhuset en helt central bidragsyder til et godt studiemiljø. Det vil være mere end ærgerligt, hvis Studenterhuset i Odense får frataget deres beskedne støtte.

Jeg vil gerne sige det meget klart: SF vil knokle for, at Studenterhuset bevares.


Vi har sparet i de sidste år

Selvom vi lige nu står i en økonomisk krise med markante besparelser på programmet, skal man ikke glemme, at de sidste par år heller ikke har været nogen dans på roser – tværtimod.

Der er for eksempel foretaget massive besparelser på socialområdet, som har fået beskåret hele 25% af det samlede budget. Og det kan i den grad mærkes! Det er også derfor, at socialområdet i det tekniske budgetoplæg retfærdigvis er friholdt for flere sparekrav – altså lige bortset fra det årlige bidrag til effektiviseringer.

For vi skal huske, at de sidste år har budt på stramninger i budgetterne. Vi har effektiviseret over en bred kam for 541 millioner kr. – effektiviseringer som end ikke er fuldt gennemført endnu. Dette gør medarbejderens faglige organisationer da også klart opmærksom på i deres debatindlæg, og påpeger helt rigtigt, at det overflødige fedt er skåret væk på kerneydelserne.

Og så skal man også lige huske, at effektiviseringerne på indkøb er udmøntet ved, at man har nedsat indkøbsbudgettet på samtlige institutioner. Det kan klart mærkes i hverdagen, og medarbejder og ledere knokler for at få tingene til at hænge sammen. Ikke mindst de steder, hvor indkøbsaftalerne ikke engang har sikret en lavere pris på varerne. Når man får beskåret sit budget, og prisen på f.eks. mælk pludselig stiger til mere end det dobbelte, så har man sparet to gange. Det forekommer ærligt talt meningsløst, og vi må simpelthen have undersøgt, om vi virkelig ikke kan gøre det bedre.

Administrationen har også oplevet besparelser. Og når vi sparer på kerneområderne, så skal administrationen selvfølgelig også holde for, og i de kommende år skal vi også have endnu et kritisk gennemsyn på det her område.


Erhvervslivet må bidrage lidt

Som jeg sagde tidligere, er der ikke råd til hellige køer i en tid, hvor der skal findes så mange penge på budgettet. Og når vi en krisetid skal lave markante besparelser på kerneområderne, så der ikke råd til skattelettelser

Derfor ønsker SF, at suspendere den planlagte sænkning af dækningsafgiften de næste fire år. Der er ikke tale om en skattestigning, blot om en fastfrysning på det nuværende niveau. Det er kun ret og rimeligt. Pengene skal i stedet bruges på at nedbringe besparelser på kernevelfærden, som kommer både lønmodtagerens og direktørens børn til gode. Så lad os indføre et skattestop på erhvervsskatten.


Skatten holdes i ro

Og nu hvor vi er ved skatten. Jeg har på borgermøderne om skolernes fremtid hørt flere forældre sige, at vi kunne lade skatten stige bare lidt, så vi kunne undgå nedskæringer på børnene. Og jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Det er da fristende, at betale bare lidt mere i skat for at undgå massive velfærdsbesparelser.

Men den går ikke. Det er to grunde til, at vi ikke skal hæve skatten lokalt. For det første vil vi også fremover blive straffet økonomisk af regeringen, hvis vi hæver skatteprocenten, og denne gang er regeringen klar med endnu større sanktioner end tidligere.

For det andet rammer en lokal skattestigning skævt, hvilket betyder, at den rammer de lavest lønnede uforholdsmæssigt hårdt. Så det er usolidarisk at hæve skatteprocenten i Odense.


Prioritering af anlæg: kerneopgaver først

I år sættes anlægsbudgetterne for alvor til diskussion. Det, synes vi i SF, er meget fornuftigt.

Det er i øvrigt helt uholdbart og utroværdigt, at vi har lovet både det ene og andet i tidligere budgetforlig uden at sætte handling og økonomi bagved. Og for at gøre forvirringen total, er forskellige anlæg besluttet i forskellige forlig. Derfor er det altså på tide at få ryddet op, og få prioriteret hvilke anlæg, vi ønsker at gennemføre og hvornår. For slet ikke at tale om hvilke projekter vi eventuelt helt vil droppe.

Ønskeseddelen på anlægssiden er lang, og drømmene er store. Ganske vist har vi et stort og ambitiøst anlægsprogram, men hvis vi ikke prioriterer benhårdt på dette område også, så risikerer vi, at drømmene bliver til et mareridt.

For lige at gøre det helt klart: Der er ikke plads til nye store præstigeprojekter mange år ud i fremtiden, og vi bør se kritisk på dem, vi allerede har på tegnebrættet. Vi skal i hvert fald ikke sætte flere flagskibe i søen, før vi har fået de nuværende sikket i havn. Ellers ender vi som en moderne udgave af Titanic, der går ned for fuld musik.

Men som sagt, så har vi mange projekter, som bør afklares med dette budget:

Tennisfolket har i dag en fugl på taget, nemlig et løfte om nye indendørsbaner inden 2018. Lad os give dem den fugl i hånden, så de kan komme i gang så hurtigt som muligt. Den nuværende situation er helt uholdbar.

Korup Kultur- og Idrætscenter venter tålmodigt på, at vi beslutter at levere de penge tilbage, som vi lånte ved fremrykningerne sidste år.

Cykel- og atletikarenaen står måske overfor at blive dyrere end forventet. Det må vi også finde en løsning på.

SF deltager med glæde i diskussion om anlægsområdet, og selvom vi gerne vil det nye og spændende på for eksempel idrætsområdet, så er SF´s topprioritet kerneområderne. Det betyder, at vi før alt andet vil knokle for den nødvendige modernisering af skolerne, renovering af handicapinstitutioner og bygning af nye daginstitutioner, som er en forudsætning for at opfylde pasningsgarantien.


Og til sidst

SF vil gå aktivt og konstruktivt ind i budgetforhandlingerne. Det bliver som sagt en mørk og kold tid for Odenses økonomi. Der skal foretages besparelser, som vil ramme hårdt. SF vil prioritere de helt centrale kerneopgaver højest, og have et skarpt fokus på de socialt dårligt stillede - både når det handler om serviceniveau og om anlægsprojekter.

Og så er det vigtigt ikke at tabe fremtiden af syne. Vi skal arbejde for, at den kommune, vi overlader til det næste byråd, har en økonomi i balance. Med styr på de sociale udgifter gennem kloge investeringer og indsatser på det sociale område.

For SF er social og økonomisk ansvarlighed nemlig to helt uadskillelige størrelser. Rehabilitering hjælper folk til igen at kunne mestre livet. Forebyggelse hjælper udsatte børn og mennesker på kanten af tilværelsen til at få et bedre liv, og til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er godt for den enkelte og på den lange bane en ubetinget god forretning for samfundet.

Det kræver at vi sparer klogt hvor vi kan, og at vi investere i forebyggelse på socialområdet.

Tak for ordet!


En elektronisk udgave af talen findes her.

Opdateret 15-06-2018

Borgmesterforvaltningen