Spring til indhold

Dansk Folkeparti

 .

Dansk Folkepartis budgettale


Indledning

Danmark har et af verdens højeste skattetryk og er et af de rigeste samfund i verden. Alligevel har vi ikke råd til at investere i vore børn og fastholde et ordentligt niveau for vore ældre medborgere. Tværtimod svinges sparekniven over disse hvert eneste år.

Der er mange årsager til det. Kommunerne er fx ved at segne under presset fra overførselsindkomster. For to år siden - ved et byrådsseminar - pegede jeg på det uholdbare i, at antallet af førtidspensionister fortsatte med at stige. Ingen fandt det umagen værd at støtte mig, bortset fra Lars Havelund. Nu har vi så fået en opgørelse fra forvaltningen, efter at KL og regeringen er begyndt at tale om en førtidspensionsreform.

Opgørelsen er chokerende. 18 % af kommunens udgifter, 1,8 mia., går næste år til at finansiere førtidspension, kontanthjælp, ledighedsydelser og fleksjob. Især væksten i førtidspensioner bekymrer. Fra 2005 til 2011 vil der være sket en fordobling af antallet. Bunden bliver simpelthen slået ud af kommunekassen.

Det er endvidere bekymrende, at væksten af kommunalt ansatte i perioden 2008 til 2010 har været på over 10 %. En nettotilgang på 1292 personer. En af de få overenskomstgrupper, der har oplevet færre ansatte, er lærerne. Netto 97 personer, mens der i samme periode er ansat 72 flere akademikere.

Odense er en kommune, der i stigende grad er afhængig af bloktilskud og lignende. Da jeg begyndte i byrådet, bestod indtægterne for 25 % vedkommende af tilskud fra staten. I dag er vi oppe på 33 %. En del kan skyldes kommunalreformen. Heldigvis er skattegrundlaget blevet forbedret de sidste fire år. Det lover jo godt for fremtiden.

I Odense kommune er der en uhensigtsmæssig prioritering af midlerne. Gennem årene har der været områder, man ganske enkelt har fredet i klasse A. Nuvel, Dansk Folkeparti går fuldstændig uhildet til dette års budgetforhandlinger. Intet er helligt for os. Intet er vigtigere for os end vore børn og vore ældre. Vores fremtid og vores fortid. Herom handler vort budgetforslag.


En ny virkelighed

”En ny virkelighed” kalder forvaltningen sit oplæg til de kommende års budget. Det er en meget dækkende titel. For borgerne i Odense blev det til en ny virkelighed oven på vælgernes kærlighedsaffære med Socialistisk Folkepartis Stina Willumsen og Socialdemokratiets Anker Boye. Under valgkampen angreb man os borgerlige for de 541 mio. kroners effektiviseringer, selvom det ikke kostede en eneste skole livet, men tværtimod frigjorde midler til ældre og børn. Hver dag var den vigtigste hed det. Ingen skoler skulle lukkes, lovede man på vælgermøder.

Et halvt år holdt forholdet. Kærligheden til vælgerne var nemlig ikke gengældt. S og SF svigtede dem og præsenterede besparelser for 720 mio. kroner over de næste fire år.

I Dansk Folkeparti vil vi ikke stille spørgsmålstegn ved besparelserne, for de skal findes. Finanskrisen gør det tvingende nødvendigt at spænde livremmen ind. De sidste ni år har medført en stigning i det offentlige forbrug på over 60 mia. kr. Det offentliges andel af BNP nærmer sig 30 %, og velfærden finansieres af gældsætning. Regeringen har ikke formået at overholde Nyrup Rasmussens 2015 plan, der indebar, at det offentlige forbrug kun måtte stige 0,5 % om året.

Størsteparten af velfærden varetages af kommunerne, der historisk set har været elendige til at holde igen på udgifterne. Kommunerne har ikke levet op til det øgede ansvar, de fik med kommunalreformen, og de forventede milliardbesparelser, der lå i reformen, er ikke blevet til noget. Der skal altså gøres noget, for ellers ender Danmark som et nordisk Grækenland.

Men lad os da lære af tidligere fejltagelser. Er centralisering vejen frem? Nej, og alligevel vil S og SF i Odense centralisere på skoleområdet ved at nedlægge syv skoler og flytte eleverne til andre skoler. I Dansk Folkeparti er vi imod disse planer.


Fremtidens skole

Med en let omformulering af en kendt børnesang kan man i disse dage sige:


Skole, skole løb for dit liv.

Her kommer Stina med en slagterkniv.

Vores drøm er en anden end Fremtidens Skole. Vi ønsker en skole i hvert lokalsamfund. Vi er et parti, der vil investere i fremtiden. Vi vil gerne investere i vore børn. Vi vil investere i kundskaber. Vi vil have skoler, der hviler solidt på politisk velvilje. Skoler, der står på søjlerne af vore forfædre.

Fremtidens skole udspringer af centraliseringstankegang, af fortidige reformpædagogiske eksperimenter, og den skaber usikkerhed.

Fundamentet for Fremtidens Skole hviler på prognoserne for elevudviklingen. På det seneste har kvikke forældre i Ubberud og Skt. Klemens peget på fejl i prognoserne. Fejl, som efter vore oplysninger allerede blev påpeget af skolelederne i juni måned. I Dansk Folkeparti kan vi ikke leve med, at der er tvivl om beslutningsgrundlaget.

Som nævnt skal kommunen spare 720 mio. kr. de næste fire år. De 364 mio. findes på Børn- og Ungeområdet. Det er over 50 % af besparelserne. Fremtidens Skole skaber besparelser for 80 mio. kr. årligt. Fremtidens Skole er altså en spareplan, der er pakket ind i flotte pædagogiske formuleringer.

Vi vil opfordre S og SF til at tage Fremtidens Skole helt ud af budgetforhandlingerne. Stina Willumsen og borgmesteren kan i dag rejse sig og sige, at vi ikke sætter Fremtidens Skole i gang, fordi Dansk Folkeparti har været så venlig at finde de fornødne midler. Det kommer vi nemlig til om lidt.


Ældre

Dansk Folkeparti og regeringen har afsat 300 mio. kr. om året til en kommunal ældrepulje. I Odense fik vi 9,7 mio. kr. Haps, tænkte Anker, Stina og Peter, da de så den og lagde dem i den store sorte gryde. Synd for de ældre, tænkte vi i DF og lavede vrøvl. Lige lidt hjalp det. Anker, Stina og Peter, vi vil altså forfærdelig gerne have de penge tilbage til de ældre. De er afsat til at forbedre hverdagen for dem.

Vi er bekymrede, når vi ser på det store besparelseskatalog. 190 mio. kr. ud af 720 mio. skal spares på ældre- og handicapområdet. Det svarer til 29 % af de samlede besparelser. Alt i alt skal børn og ældre lægge ryg til næsten 80 % af besparelserne. Jeg husker Socialdemokraternes flotte valgkampagne. En smilende Anker blandt børn og ældre. Jeg fik næsten tårer i øjnene. Det så så rart ud. Men borgmesteren viste sig at være en ulv i fåreklæder. Så snart han var inde i folden, gik han på hugst. Han kan gøre det godt igen ved at finde 9,7 mio. kr. Vi kan jo så kalde det ældrelån. Det vil vi gerne. For at hjælpe borgmesteren.


Hvor skal pengene findes?

Vi kan bevare vore skoler uden at lukke dem. For øjeblikket undervises der efter ministeriets vejledende timeantal. Hvis vi vælger at gå ned på minimumstimeantallet, vil vi spare 32 mio. kr. årligt. Skal vi vælge at spare på skoleområdet, vil vi hellere skære ned på det nuværende timeantal end at lukke lokalområdernes skoler. Vi kan altid skrue op for niveauet igen, når kommunens økonomi tillader det.

Det er oplagt at skære ned på de overflødige integrationsudgifter. De beløber sig for øjeblikket til 60 mio. kr. årligt. Alle i det danske samfund må bidrage, også indvandrerne. I årtier har vi brugt milliarder og atter milliarder på såkaldte integrationsudgifter. Uden nævneværdig effekt. Nu er det på tide at tage skeen i den anden hånd. Hvordan kan man forsvare at skære ned på børn og ældre uden samtidig at se på integrationsudgifterne?

S, SF og Enhedslisten gik fx til valg på at genindføre modersmålsundervisningen. Det vil koste 5,2 mio. kr. om året. Men så har man ikke taget højde for et særligt aspekt, som et medlem af integrationsrådet, Salar Idris Taha, i et læserindlæg i Fyens Stiftstidende fra den 29.8.2010 gjorde opmærksom på. Salar Idris Taha, der selv er iraker, kan ikke anbefale modersmålsundervisning i arabisk, da børnenes arabiske sprog afhænger meget af de lande, de kommer fra. Arabiske børns modersmål er ikke koranens eller fusha-arabisk, dvs. nyhedernes fællesarabisk. Det ville svare til at undervise danske, norske og svenske børn i skandinavisk, hvilket selvfølgelig ikke giver mening. Så hvis socialisterne virkelig vil tage modersmålsundervisning alvorligt, bliver det meget dyrere end de 5,2 mio. kr. Og det i en tid, hvor man samtidig vil lukke skoler. Det er jo meningsløst.

En anden mulighed er kommunens frokostpauser. Her vil det være passende at indføre ligestilling. Lavtlønnede såsom rengøringspersonale og specialarbejdere betaler selv deres frokostpause. Resten af kommunens ansatte får den betalt. Enten på grund af kutyme eller som følge af lokalaftaler og centralt forhandlede overenskomster. Det ville være dejligt, hvis alle kommunens ansatte kunne få en betalt frokostpause, men den økonomiske situation gør det ikke muligt. Derfor er det selvfølgelig rimeligt at ligestille alle ansatte, så ingen får betalt den. Herved tilpasser vi også kommunen til de vilkår, der ofte gælder på det private arbejdsmarked.

Vi ved godt, at det ikke er noget, der kan indføres i morgen, men vi kan sætte processen i gang. Vi kan dog allerede begynde nu med de godt 4.500 ansatte, der på grund af kutyme eller lokalaftaler får betalt frokostpausen. Vi kan finde op til 82 mio. om året, hvis de ansatte selv betaler frokostpausen. Jeg er sikker på, at man gerne vil være solidarisk og løfte i flok for at redde skolerne i lokalområderne og være med til at forbedre kommunens økonomi.

Odense har et stort administrativt apparat. Derfor kan det undre, at man bruger forholdsvist mange penge på eksterne konsulenter. En opgørelse afslørede, at det beløb sig til 4,5 mio. kr. i januar kvartal 2010. Det var ikke helt let at vriste opgørelsen ud af borgmesterforvaltningen. Først havde man ikke tallene. Da vi efter en henvendelse til Ældre- og Handicapforvaltningen fik det opgjort der, var det så alligevel muligt at lave en oversigt. Hvad det bliver til på årsbasis, ved vi ikke, for der bliver ikke konteret. Men mon ikke man vil gøre det fremover.

Pengene til eksterne konsulenter kunne vi i stedet bruge til at bevare pedellerne på skoler og plejehjem. Afhængig af modellen kan man spare mellem 3 og 7 mio. kr. ved at oprette et ejendomsselskab eller centralisere pedelvirksomheden. Vi mener, det er et rigtigt dårligt sted at spare. Dansk Folkeparti er af den overbevisning, at det er afgørende at have en pedel lokalt. Spørg de enkelte skoler.

Eller spørg boligforeningerne, hvad en varmemester har af betydning for en afdeling.

Vi har også bedt om en beregning på, hvad Odense kan spare, hvis vi bliver en papirløs kommune. Forvaltningen har ikke kunnet nå at lave en opgørelse. Vi foreslår derfor, at det bliver skrevet ind i budgettet, så vi kan få en tilbundsgående undersøgelse af de økonomiske gevinster ved en papirløs kommune.

Alt i alt finder Dansk Folkeparti omkring 180 mio. kr. om året.


Anlæg

På anlægssiden fastholder vi vores støtte til Korup Kultur- og Idrætscenter og til tennishallen i Marienlystcenteret og til motocrossbanen. Hjælpemiddeldepotet har endvidere fået et påbud af Arbejdstilsynet. Vi skal finde 5,1 mio. kr.

I forbindelse med byrådsmødet den 8. september 2010 blev det besluttet at lukke Højbjerg-banen, men man lovede samtidig at etablere en ny motocross bane som erstatning for den gamle. Derfor mener vi, at der som logisk følge heraf afsættes penge til en ny motocrossbane i de netop forstående budgetforhandlinger.


Socialt bedrageri

Til sidst en lille sag med store økonomiske gevinster for kommunen. Bekæmpelsen af socialt bedrageri har altid stået højt på Dansk Folkepartis dagsorden. I sidste byrådsperiode havde vi endda et punkt om poste restante op at vende i byrådet. Vore forslag blev pure afvist af både forvaltning og byrådskolleger. Det kunne ikke lade sig gøre, sagde man. Som en lille servicemeddelelse har jeg derfor den glæde at meddele, at Post Danmark pr. 31. august har ændret reglerne for poste restante, så breve nu ikke sendes videre fra en folkeregisteradresse til en poste restante adresse. En lille administrativ ændring med stor virkning for bedragerne. Og for kommunen, der meget gerne skulle kunne se virkningen af dette på bundlinjen.

Men i Dansk Folkeparti vil vi gerne hjælpe kommunen endnu mere. Vi vil investere i et it-system, der hedder ”Kontroludtræk”. Det er udviklet af KMD. I modsætning til tinglysningssystemet så har det været prøvekørt i seks kommuner. Den socialdemokratiske borgmester Milton Graff Pedersen, socialdemokrat, i Hvidovre kommune kalder det en succes. Man har allerede sparet en mio. kr. på et par måneder. Det ville i Odense svare til fire mio. kr. Medarbejderne sparer tilmed en halv time pr. sag. Den Sociale Ankestyrelse, Arbejdsdirektoratet og Socialforskningsinstituttet anslår, at ca. ti % - 10 % - af modtagerne af overførselsindkomst omgår reglerne. Og hvad koster dette herlige system så? 250.000 kr. det første år og derefter 150.000 kr. årligt. Det er jo en sikker investering.

Dette var Dansk Folkepartis bidrag til at løse kommunens udfordringer.


En elektronisk udgave af talen findes her.

Opdateret 15-06-2018

Borgmesterforvaltningen