Spring til indhold

Konservative Folkeparti

 .

Budgettale for Det Konservative Folkeparti den 15. september 2010

Tænk hvad man kan få for 700 millioner kr.


 

En ny økonomisk virkelighed

Tænk hvad man kan få for 700 millioner. Det er ikke så lidt. Problemet er bare, at det er penge, vi ikke har i fremtiden. Byen kan risikere, at være på økonomisk katastrofekurs.

Det er en noget anden situation, end for få år siden, hvor vi her i byrådssalen kunne konstatere, at det gik godt i Odense. Men det var før finanskrisen, og før den nye økonomiske situation, vi har nu. Overalt i verden har tingene forandret sig, med en hastighed, som ingen havde drømt om.

Den konservative byrådsgruppe tager gerne et medansvar for økonomien. Det gør vi når det går godt, og vi gør det, når det går skidt. Der er ikke meget, der tyder på, at det bliver nemt at finde penge til nye initiativer i de kommende år. Og i første omgang skal vi finde 180 millioner hvert år, de næste fire år.

Årsagen til den stramme økonomi er ikke det politiske skifte efter valget i 2009. Vi ville ikke have haft flere penge at dele ud af, hvis en anden havde været borgmester. Situationen havde nok også været den samme, hvis vi havde haft en anden regering. Selvom venstrefløjen mener noget andet, og sjældent undlader, at skyde skylden for hvad som helst på regeringen. Sådan kommer vi nok også til at opleve det ved dette års budgetforhandlinger.

Når vi hæfter os lidt ved årsagen til det økonomiske udgangspunkt, så er det jo fordi, at hvis vi skal løse det, så kan det ikke nytte noget, at vi kigger de forkerte steder hen. Det nytter ikke at sige, at hvis bare KL havde lavet en bedre aftale med regeringen. Hvis bare vi kunne hæve skatten, så skulle alt nok blive godt. Så enkelt er det ikke!


Førtidspension eksploderer

I Odense har vi et helt særligt problem, som udgør næsten hele den besparelse, som byrådet skal finde.

Problemet er udviklingen i udgifterne til førtidspension.

I de næste fire år stiger Odenses udgifter til førtidspension med over 700 millioner kr. Det er næsten hele den besparelse, vi står over for.

Vi vender tilbage til de økonomiske konsekvenser af førtidspensionen. Men tænk først på de menneskelige konsekvenser. Ifølge prognosen fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, vil mere end 1.200 i den arbejdsdygtige alder, i de kommende to år, blive bortdømt fra arbejdsmarkedet for bestandig. Dermed vil antallet af førtidspensionister være over 12.700 i Odense. Det er ca. 1 for hver gang vi møder 10 mennesker i den arbejdsdygtige alder på gaden.

1 ud af 10 som kunne have oplevet den glæde det er, at kunne gøre en indsats. 1 ud af 10 som ville have haft en større levestandard. Og det sker på et tidspunkt, hvor rigtig mange forlader arbejdsmarkedet for at gå på folkepension eller på efterløn. Og på et tidspunkt, hvor de kommende ungdomsårgange er små, og hvor det i det hele taget er svært, at få de unge til at gennemføre en uddannelse. Det er derfor også 1 ud af 10, som arbejdsmarkedet ville kunne bruge nogle af i fremtiden.

Det er et kontroversielt emne vi har fat i. For nogle vil forsøge at få det til at lyde som om, at handicappede og andre, som uden tvivl ikke vil kunne passe et arbejde, nu pludselig skal overlades til at klare sig selv. Det er der selvfølgelig ingen, der mener. Og slet ikke os med et konservativt værdigrundlag.

Men vi synes at det er for dårligt, at samfundet i det omfang flytter mennesker ud på sidelinjen, hvor de ikke tager mere opmærksomhed. Ikke skal sagsbehandles eller hjælpes yderligere, bortset fra en månedlig check fra Peter Rahbæk Juels forvaltning. Det er efter vores opfattelse en ringe behandling af de mennesker, som måske kunne have gjort en forskel på arbejdsmarkedet.

Vi synes at det er problematisk, at Odense skal have så mange flere førtidspensionister. For et par år siden var vi tæt på at sende 500 ekstraordinært på førtidspension, fordi man ellers ikke vidste, hvad man skulle gøre ved dem. Kun en politisk reaktion fra det daværende byråd forhindrede det.

Vi mener, at vi skylder dem, som ikke umiddelbart kan passe et fuldtidsarbejde, at gøre alt hvad vi kan, for at også de kan få en meningsfuld hverdag. Vi tror på, at næsten alle gerne vil forsørge sig selv. Derfor skal der gribes ind, og vi skal opnå meget bedre resultater i den forebyggende indsats.

Vi stiller os ikke tilfredse med henvisning til landsdækkende statistikker, refusionsordninger fra staten eller lovgivning. Vi forlanger at rådmanden tager ansvar. Vi vil have et andet svar fra Peter Rahbæk Juel end; ”send flere penge, så jeg kan sende flere på førtidspension”.

Menneskeligt er det en katastrofe. Men det er også en økonomisk katastrofekurs. Udgifterne betyder nedskæringer, som vil ramme de områder vi ellers taler så pænt om, og som vi gerne ville gøre mere for. Borgerne må undre sig. For det er kun 10 måneder siden, at hele byrådet fremhævede alt det, der skulle prioriteres. Dengang var der valg. Nu står den på usikkerhed og nedskæringer i stedet for.


Fremtidens skole

Prøv at forestil jer, hvad vi kan få for 700 millioner kr. Ja, vi skulle i hvert fald ikke lukke skoler. Vi kunne endda give skolerne penge til at gennemføre en flot vision.

Vigtigst af alt er en folkeskole med en styrket kvalitet. Vi vil ikke acceptere at børn går ud af folkeskolen uden de basale færdigheder som at læse, regne og skrive. I fremtidens samfund kan man ikke gå ud fra, at stavekontrol og regnemaskiner på mobiltelefoner og computere gør arbejdet for en.

Allerhelst så vi at timetallet, som i dag er på det vejledende niveau, yderligere bliver styrket. Med de store besparelser vi har foran os, er vi nødt til at være tilfredse, hvis timetallet beholdes på det nuværende niveau og ikke nedsættes.

Fremtidens folkeskole skal også være nærhedens folkeskole - og særligt for de mindste elever. Det er vigtigt for mange forældre at have de mindste i en folkeskole, som ligger tæt på hjemmet. Derfor skal fremtidens skole også have fokus på nærhed for de mindste.

Vi ønsker at sætte fokus på trygge og sikre skoleveje og nærmiljøet lokalt. Samtidig ønsker vi en rummelig skole, hvor eleverne får udviklet stærke sociale kompetencer og uddannes til et aktivt medborgerskab. Det gælder for alle elever! Vi befinder os i en verden, hvor netværk og evnen til at danne positive og personlige relationer, i høj grad er efterspurgt. Derfor ønsker vi flere socialrådgivere ud på skolerne.


Men vigtigst af alt, må fremtidens skole ikke blive til besparelsernes skole, når vi nu skal spare mere end 700 millioner de næste 4 år. Derfor kræver vi, at selve processen med fremtidens skole adskilles fra budgetprocessen, for at være sikre på, at de to elementer ikke blandes sammen.

Folkeskolens resultater kan direkte aflæses i, hvor mange unge der gennemfører en ungdomsuddannelse. Og ud fra de tal vi kender i dag, så har Stina Willumsen en hel del at arbejde med. Alt for mange falder fra, bruger derefter flere måneder på at spille playstation og drikke cola, inden man af en kommunal sagsbehandler presses i aktivering eller en ny uddannelse.

Vi ønsker derfor et meget bedre og mere konkret samarbejde mellem Social- & Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- & Ungeforvaltningen. Der påhviler de to forvaltninger og den øverste politiske ledelse et meget stort ansvar. Et ansvar for mange menneskers fremtid og for Odense Kommunes økonomi.

Vi kunne nå langt med skolerne, hvis udgifterne til førtidspension ikke steg med 700 millioner.


Vi vil ikke spare gæld op

For 700 millioner kr. kunne man også undgå at lukke biblioteker, undlade nedskæringer i ældreplejen, kulturlivet, skabe tryghed for vores socialt udsatte og måske endda give pædagogerne lidt mere tid til børnene. Alt sammen noget af det, vi forstår ved et velfærdssamfund, men som nu er til diskussion.

Eller vi kunne indsætte dobbelt så mange busser, så folk i hvert fald ikke af den grund fravælger busserne. Vi har i sidste periode givet mange flere penge til netop den kollektive trafik. Vi giver ikke op og kaster håndklædet i ringet, som vi oplevede andre fra byrådet gøre tidligere på året. Vi kan ikke acceptere en dødsspiral for den kollektive trafik.

Vi kan få meget for 700 millioner, hvis vi altså havde dem.

Tryghed og omsorg for vore ældre har altid været prioriteret højt hos os konservative. Vi står, også her med store udfordringer på det økonomiske område. Vi har lige fået en rapport over status på vore plejecentre, hvoraf det fremgår at både beboere og personale trives rigtig godt. "Danmarks bedste ældrepleje" er det mål vi har sat os. Vi håber, trods udfordringerne, at man stadig kan arbejde mod målet.

Vi synes, at der i de senere år har været mange gode udviklingsprojekter som der også bør arbejdes videre med.

Velfærdsteknologi er et af nøgleordene i fremtidens ældrepleje. Vi mener ikke at teknologien skal erstatte mennesket, men at eksempelvis en robotstøvsuger kan være med til at lette tilværelsen for medarbejderen og samtidig give tid til omsorg.

Vi mener derfor at der på anlægssiden skal findes penge til velfærdsteknologi, for eksempel robotstøvsugere og penge til kaldeanlæg og nøglesystemer, der giver tryghed for de ældre. Det er i den store kasse småpenge det drejer sig om.

En ordentlig velfærd sikres gennem et ordentligt indkomstgrundlag. Kun en vedvarende indsats kan ændre indkomstgrundlaget i Odense. Derfor var det ikke for tidligt, da byrådet i 2006 iværksatte en vækst- og erhvervspolitik for at øge indtjeningen i byen. Et bedre skattegrundlag i Odense og på Fyn, gavner vores by og forbedrer den service vi kan tilbyde borgerne.

Forskellen i det politiske flertal finder vi i den måde, som vi håndterer de økonomiske problemer på. Først og fremmest vil vi ikke være med til at lave et lynforlig, hvor vi i nattens mulm og mørke vedtager de største besparelser i byens historie. Sådanne beslutninger skal ske velovervejet, og hvor borgerne også får mulighed for at blive hørt.

Det respekterede byrådet ikke for år tilbage, dengang vi sidst havde store sparerunder. Pudsigt nok også lige efter et valg. Dengang blev mange borgere dybt frustreret over dårligere åbningstider i daginstitutionerne, mindre undervisning i skolerne, dårligere ældrepleje og meget mere. Netop børn og ældre har været prioriteret højt de senere år.

Vi har derfor med tilfredshed læst, selvom det snart er længe siden – det var faktisk sidste år - da Anker Boye sagde, at med ham som borgmester ville der ikke komme besparelser på børn og ældre. Det skete heller ikke i sidste periode, men nu hvor Anker Boye i mellemtiden er blevet borgmester, så glæder det os, hvis han nu kan anvise, hvordan besparelserne ikke vil ramme børn og ældre.

Vi vil heller ikke være med til at spare gæld op. Det lykkedes os ved budgetbehandlingen i økonomiudvalget, at flytte en del af besparelserne, så vi ikke skubber gælden og besparelserne foran os.

Det var godt, at det lykkedes os at komme igennem med, at det ikke er udvalgene, der skal finde besparelserne. Vi vil gøre det i fællesskab. Vi vil herfra allerede nu tilkendegive, at der er nogle punkter fra udvalgene, som vi ikke kan acceptere. For eksempel lukningen af Næsby Bibliotek, fordi det vil gå stik i mod vores intentioner om at udvikle forstæderne.


Anlægsudgifter

På anlægssiden kan det blive nødvendigt at rykke nogle af de store projekter, men allerede indgåede aftaler om anlægsprojekter, for eksempel Musik- og Teaterhuset, udviklingen på havnen med Byens Ø, renoveringen af Middelfartvejs svømmehal er ikke til diskussion i forbindelse med vedtagelsen af budget 2011.

Til gengæld var godt at vi fik stoppet vandkulturhuset. Tænk en gang, sådan en rund svømmehal til over 200 millioner kr. på Odense Havn, samtidig med at pengene fosser ud af kommunekassen. Den havde ikke været god.

Korup- Kultur- og Idrætscenter er noget af det, som vi heller ikke vil stoppe. Lokale ildsjæle har arbejdet længe på det, og det vil være uanstændigt, hvis byrådet fjernede pengene fra dem nu.

På tilsvarende vis vil vi også her bekræfte det løfte vi tidligere har givet, og de penge vi allerede har sat af til cykling og atletik.

Også tennis blev vi enige om at tilgodese med nye indendørs faciliteter. Pengene til tennis er beklageligvis langt ude i fremtiden. De skal flyttes, så langt frem, at tennis folket kan komme i gang med projektet. De har sagt, at hvis vi giver et klart tilsagn til at pengene kommer indenfor den næste fireårs budgetperiode, så vil de allerede starte op med projektet nu. Det synes vi er et flot tilbud, som byrådet skal sige ja tak til.

Vi vil meget gerne investere i Odense som cykelby og det gode stinet overalt i byen. For eksempel også på et stykke af Stavids Å, hvor det oprindelige forløb bliver reetableret. Det betyder, at den nuværende sti langs åen bliver oversvømmet. Der skal etableres en ny sti højere oppe.

Der er nok at tage fat på. Vi står også over for nogle større investeringer, selvom det måske ikke her og nu er det, der trænger sig mest på. Tag for eksempel den vestlige del af Ring 3. Et vejstykke som med stor sandsynlighed bliver nødvendigt efterhånden som trafikken er stigende. Hvis nogen er i tvivl om, at en langsigtet trafikplanlægning er nødvendig, så kig ud på den vestfynske motorvej, hvor man i mange år har vidst at det vil gå galt.

Vi siger det bare! Uden nogen former for forventning om, at Ring 3 kan færdiggøres i de kommende år. Men den er et godt eksempel på, at en by som Odense ikke kan undvære langsigtede investeringer. Det gælder på rigtig mange områder.

Jeg vil dermed afslutte med et lille citat af Henry Ford:

”Den der vil skære ned på markedsføringen for at spare penge, kan lige så godt stoppe sit ur for at spare tid.”

Citatet fortæller ganske simpelt, hvordan det ikke altid kan betale sig at spare her og nu. Nogle gange skal man tænke langsigtet og investere, selvom det frister at lade være. Sådan håber vi også, at vi vil tænke her i Odense i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.

Også selvom vi mangler over 700 millioner.


En elektronisk udgave af talen findes her.

Opdateret 15-06-2018

Borgmesterforvaltningen