Spring til indhold

Lettebækkilen - en del af del af den grønne ring

Med 1,15 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden, og i samarbejde med Bellinge Vandforsyning, har Odense Kommune erhvervet et areal på 8 ha på bakken Bondebjerg ved Lettebækvej mellem Bellinge og Højme.

Lettebækkilen vil Odense Kommune etablere ny skov og natur med rekreative stier. Det er den første etape af et planlagt grønt bælte mellem Bellinge og Højme, der kan forbinde Odense Ådal med Elmelund Skov.

Omlægningen fra dyrket mark til skov og natur vil beskytte grundvandet mod pesticider, da arealet ligger inden for indvindingsoplandet for Bellinge Vandforsyning. Det vil gavne biodiversiteten og klimaet, ved at etablere ekstensiv afgræsning med kvæg og ved at plante fugle- og insektvenlige træer og buske i en lille skovholm. Da arealerne ikke længere vil blive gødet, vil det gavne vandmiljøet i Odense Fjord. Fra Bondebjerg er der udsigt mod Odense Ådal, Bellinge, Dyrup og Højme og til Elmelund Skov i det fjerne. Skovholmen placeres, så den ikke spærrer for udsigten.

Odense Kommune forventer at holde et offentligt møde om projektet foråret 2027.

 

Kort over området med Lettebækkilen

Ny skov og natur ved Lettebækvej - foreløbig skitse sommeren 2026.

 

Foto fra Lettebækkilen

Udsigt fra Lettebækkilen.

 

Luftfoto over området

Luftfoto af Lettebækkilen.

 

Kort over området

Lettebækkilens placering på den grønne ring.


Klima- og Miljøforvaltningen