Beskæftigelse og støtte til at finde job
At have noget meningsfuldt at give sig til – et job på bare få timer om ugen kan være et vigtigt skridt ud af hjemløshed. Odense Kommune har fokus på at skabe fleksible jobmuligheder for hjemløse og udsatte borgere.
Modtager du en offentlig forsørgelsesydelse, så har du mulighed for at arbejde og tjene penge ved siden af din ydelse. Det kan være et vigtigt supplement til din økonomi, som gør, at du kan fastholde din bolig. Læs mere om mulighederne her på siden.
Det betaler sig at tage småjobs, mens du modtager kontanthjælp
Reglerne for kontanthjælp giver dig mulighed for at tjene penge ved ordinært arbejde. Du kan arbejde få timer om ugen – uden at blive modregnet i din kontanthjælp. Afhængig af din kontanthjælpssats har du et fribeløb på op til 5.200 kr. pr. måned før skat.
Se her, hvad du må tjene - uden at blive modregnet i din kontanthjælp
Socialt Frikort
Socialt Frikort er en landsdækkende ordning målrettet borgere med særlige sociale problemer. Med et socialt frikort i hånden kan du tjene op til 42.766 kr. (2025-tal) skattefrit om året, uden at din løn bliver trukket i dine offentlige ydelser. Det betyder, at du kan prøve kræfter med arbejde i et begrænset omfang uden at miste fx kontanthjælp, førtidspension eller boligstøtte.
Du bliver visiteret til socialt frikort gennem Odense Kommune.
Læs mere om socialt frikort - og hvordan du får det
Beskæftigelsesrettede forløb
Som ledig med en social udsathed vil du som udgangspunkt stadig være tilknyttet jobcentret, men der tages hensyn til din udsatte position. Det vil sige, at kommunen sammen med dig kan lave en plan, der fokuserer på stabilisering af bolig- og sundhedssituationen sideløbende med, at vi arbejder sammen med dig om din beskæftigelsesplan.
Kommunen kan tilbyde forskellige beskæftigelsesrettede forløb specielt målrettet udsatte. Det fx være praktikker eller løntimer/vikararbejde. Du kan bruge socialt frikort frikort til løntimer.