Spring til indhold

Opret/forny parkeringslicens

Her kan du bestille parkeringslicens - også kaldet beboerlicens - hvis du bor i centrum eller et af områderne lige omkring Odense centrum

Bestil parkeringslicens

Du kan bestille 1 parkeringslicens pr. husstand med bil, hvis du bor i Odense bymidte. Licensen registreres på din bils nummerplade, så du ikke skal have en fysisk licens i vinduet. 

Typer af parkeringslicenser

Der findes 3 forskellige parkeringslicenser:

  • Parkeringslicens til egen bil i det parkeringslicensområde, du bor i. Der kan købes 1 licens pr. husstand
  • Parkeringslicens til erhvervsdrivende i det parkeringslicensområde ”lige uden for centrum”, din virksomhed har adresse i. Der kan købes 1 licens pr. cvr. nr.
  • Kundekort til erhvervsdrivende i det parkeringslicensområde ”lige uden for centrum”, din virksomhed har adresse i. Der kan købes et kundekort pr. cvr. nr.

Licenserne gælder IKKE på betalingspladser. Licensen gælder kun i det område, den er købt til.

Parkeringslicensområderne er inddelt i to geografiske områder, nemlig områderne i centrum af Odense og områderne lige uden for centrum. Det er kun beboere, der kan købe parkeringslicenser til områderne i centrum, mens både beboere og erhverv kan købe licenser til områderne lige rundt om centrum.

Pr. 1. januar 2021 er alle parkeringslicensområder i Odense 1-årige, ligesom prisen er den samme pr. år for alle områderne.

Mulighed, ikke garanti, for en p-plads

En parkeringslicens giver mulighed for at parkere ubegrænset på udvalgte strækninger i de enkelte licensområder inden for den gældende tidsbegrænsning. Men parkeringslicensen er ikke en garanti for en plads.

De strækninger, der er med i de enkelte parkeringslicensområder, fremgår på af kortet over licensområderne. Bemærk, at kortene er vejledende, og der tages forbehold for ændringer i licensområderne uden varsel.

Du skal stå som enten ejer, bruger eller sekundær bruger på bilens registreringsattest for at kunne få en parkeringslicens.

Du bestiller parkeringslicensen her på siden. Den administreres af Odense Kommunes BorgerService i Borgernes Hus, mens EasyPark står for opkrævningen. 

Pris:

En parkeringslicens er 1-årig og koster kr. 600,- pr. år.

OBS! Pr. 1 januar 2021 er alle 2-årige parkeringslicenser blevet ændret til 1-årige. Ændringerne gælder kun licenser købt fra 1. januar 2021. Din nuværende licens gælder frem til den angivne udløbsdato.

Kort over områder med parkeringslicens i centrum

  • Banegårdscenteret
  • Brandts/Slotsområdet
  • Filosoffen/Rådhuset
  • H.C.Andersen-kvarteret
Kort over områder med parkeringslicens lige uden for centrum
  • Benediktsgade-kvarteret
  • Christiansgade-kvarteret 
  • Glasværks-kvarteret
  • Hunderup Nord
  • Jagtvejs-kvarteret
  • Munkebjerg Nord
  • Skibhus Syd
  • Skt. Knuds Gade-kvarteret
  • Vesterbro-kvarteret
  • Vandværks-kvarteret
  • Østerbro-kvarteret 

Sådan får du parkeringslicensen

Når parkeringslicensen er betalt og godkendt, er licensen aktiv. Licensen gælder kun til det køretøj licensen er søgt til. Dette gælder ikke for kundekort, som fysisk sendes med posten efter ca. 5 hverdage.  

Månedskort

Læs mere om muligheden for at købe månedskort til de kommunale betalingsparkeringspladser

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål, inden du bestiller, så kig på vores side med ofte stillede spørgsmål og svar:

Bestil din parkeringslicens 

Dokumenter, du evt. skal have klar, inden du bestiller:

- NemID
- Betalingskort, f.eks. Dankort eller Master Card
- E-mailadresse og mobilnummer
- Bilens registreringsattest, leasingkontrakt, lønseddel eller ansættelseskontrakt
  (eksempelvis som en PDF-fil eller som et billede).

By- og Kulturforvaltningen