Spring til indhold

Grøn Trepart i Odense

Odense Kommune er en aktiv del af den grønne omstilling – og Grøn Trepart er en central del af den nationale indsats for en ændret arealanvendelse i Danmark.

Den Grønne Trepart er et nationalt samarbejde mellem staten, kommunerne, landbrugets organisationer og Danmarks Naturfredningsforening, som har til formål at omlægge det danske landskab.

Det skal ske for at sikre mere natur, renere vandmiljø, mindre klimagasudledning og en bæredygtig omstilling af landbruget i Danmark.

For at nå disse mål, er det i ”Aftale om implementering af et Grønt Danmark” bl.a. aftalt på landsplan:

  • at 140.000 ha lavbundsjorde (inkl. randarealer) frem mod 2030 skal omlægges til gavn for klima, natur og vandmiljø .
  • at kvælstofudledningen på landsplan skal reduceres med 13.800 tons til gavn for vandmiljø og natur og understøtte god økologisk tilstand for alle kystvande frem mod år 2027 og 2030.
  • at der skal rejses 250.000 ha skov, heraf 100.000 ha urørt skov, frem mod 2045 til gavn for natur, vandmiljø, klima og drikkevand.
  • at 20 pct. af Danmarks areal skal være beskyttet eller strengt beskyttet natur.

Se "Ofte stillede spørgsmål om Grøn Trepart"

 

 

Grøn Trepart i Odense – samarbejde og lokal forankring

Odense Kommune deltager aktivt i Den Lokale Trepart for Odense Fjord.

Den Lokale Trepart for Odense Fjord består af:

  • Repræsentanter fra kommunerne i oplandet
  • Repræsentanter fra lokale landbrugsorganisationer
  • Repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening
  • Naturstyrelsen

Der er i alt 23 lokale treparter i Danmark. De er som udgangspunkt geografisk afgrænset ud fra de eksisterende vandoplandsstyregrupper (VOS).

Grupperne består af repræsentanter fra de kommuner, der har areal indenfor samme vandopland og repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, lokale landbrugsorganisationer og Naturstyrelsen.

 

Du kan se hvem der er medlem af den lokale trepart via følgende link: Den Lokale Trepart for Odense Fjord.

Et vandopland er et område, hvorfra vand - typisk regnvand - løber ned til et bestemt vandløb, en sø, et hav eller lignende vandområde.

På hele Fyn løber ca. en tredjedel af vandet ud i Odense Fjord.

Ser man på Odense Kommunes areal, løber vandet fra ca. 99 % af jorden i kommunen i sidste ende ud i Odense Fjord, fordi kommunen ligger så centralt i fjordens vandopland.

I samarbejde med nabokommuner, lodsejere, landbrugsorganisationer og naturforeninger udarbejder vi en omlægningsplan, der skal behandles politisk af Odense Byråd inden udgangen af 2025. Planen bidrager bl.a. til:

  • Reduktion af den årlige kvælstofudledning til Odense Fjord med ca. 314 ton til den indre del af Odense Fjord, og ca. 10 ton til den ydre del af fjorden frem mod 2030.
  • Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde for at reducere klimagasudledning.
  • Skovrejsning og naturgenopretning, der skaber mere, bedre og sammenhængende natur.
  • At opnå god økologisk tilstand i fjorden og vores kystvande.

Ca. 1% af kommunens areal ligger i områder, hvor vandet løber andre steder hen end Odense Fjord.

I Odense bidrager vi derfor også med potentielle projekter til Treparterne for Storebælt og Lillebælt - Fyn, selvom vi ikke har medlemmer i de treparter, da Odense kun rækker ind i en lille del af de treparters arealer.

 

Sammenhæng med øvrige kommunale planer og mål

I Odense er der store politiske ambitioner om bl.a. at blive klimaneutrale, øge naturarealet, beskytte grundvandet, klimatilpasse, forbedre de rekreative muligheder mv.

Det er også elementer i trepartsaftalen. Den giver en unik mulighed for at samarbejde om og i fællesskab finansiere grøn arealomlægning i stor skala.

Grøn Trepart i Odense Kommune spiller dermed en vigtig rolle i realiseringen af flere af kommunens strategiske indsatser.

Omlægningsplanen og de tilhørende projekter understøtter blandt andet målene i:

  • Klimahandleplanen – ved at bidrage til reduktion af drivhusgasser, når vi tager lavbundsjorde ud af landbrugsdrift, etablerer ny skov og andre naturbaserede løsninger. I Odense Kommune er der mål om at binde 22.000 ton CO2 i ny skov og natur.
  • Bystrategi 2023 og Kommuneplan 2024 – ved at bidrage til etableringen af en grøn ring om Odense, og et sammenhængende netværk af skov- og naturområder fra det åbne land til byen.
  • Handleplan for Danmarks grønneste storby – ved at etablere mere skov og natur og bidrage til at flere borgere får under 300 m til et grønt område.
  • Handleplan for natur og biodiversitet – ved at skabe sammenhængende naturområder, forbedre levesteder og styrke biodiversiteten.
  • Handleplan for vandets kredsløb – ved at reducere kvælstofudledning, forbedre vandmiljøet, beskytte grundvandet og bidrage til vandhåndtering og klimatilpasning.
  • Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse – ved at beskytte drikkevandet i oplandene til offentlig drikkevandsindvinding.
  • Klima- og Miljøudvalgets udvalgsmål – ved at bidrage til en fordobling af skov og naturarealet fra 2009 til 2030 og højere biodiversitet i Odense Kommune. Udvalgets mål:
    • Mere bæredygtige transportvaner.
    • Renere vand i Odense.
    • Mere skov og natur i Odense.
    • Mere vedvarende energi.
    • Renere luft i Odense.
    • Mindre CO2-udledning.

I Odense har vi derfor arbejdet målrettet med at lave en samlet plan for arealomlægningen i Odense Kommune fra start.

Det betyder, at der i Odense er udpeget relativt meget areal til omlægning i forhold til kommunens størrelse. Odense Kommune vurderer, at der er behov for, at ca. 4.400 ha landbrugsjord i Odense Kommune omlægges til skov og natur, for at løfte kommunens og trepartens målsætninger. Det svarer til 1/3 af de nuværende landbrugsarealer i Odense Kommune.

Omlægningsplanen anvender multifunktionelle løsninger, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Det ville fylde mere, og koste mere, hvis behovene løses hver for sig.

 

Omlægningsplanen – hvad indeholder den?

Udkastet til omlægningsplanen er en lokal oversigt, der viser, hvordan Odense Kommune vil bidrage til de nationale og lokale mål.
Det er en dynamisk oversigt over aktuelle og potentielle projekter i Odense Kommune .

Projekttyperne omfatter:

  • Kvælstofvådområder
  • Skovrejsning
  • Lavbundsprojekter
  • Ekstensivering
  • Minivådområder
  • "Øvrige” projekter
  • Naturpotentiale

Du kan læse om hvad de enkelte projekttyper betyder på vores underside om ”Ofte stillede spørgsmål ”.

Du kan se den aktuelle plan i Odense Kommunes WebGIS: Udkast til omlægningsplan.

Bemærk: Omlægningsplanen er et udkast, der skal principgodkendes af byrådet i 2025. Det vil sige, at kommunen godkender den overordnede plan, før det endelige arbejde med konkrete detaljer går i gang.

 

Omlægningsplanen er en dynamisk plan, der løbende vil blive opdateret. Alle projekter i omlægningsplanen vil blive udformet med inddragelse af lodsejerne i takt med, at de bliver mere konkrete.

 

Hvordan arbejder den lokale trepart vi med at finde egnede arealer?

Den lokale trepart er i gang med at kortlægge de potentialer for arealomlægning, som vil danne grundlag for omlægningsplanen.

Udkastet til omlægningsplanen i Odense Kommune kan tilgås via dette link : Udkast til omlægningsplan.

Når vi skal finde egnede arealer til projekterne i omlægningsplanen, arbejder vi med en lang række eksisterende data og naturgivne forhold. Vi ser blandt andet på:

  • Eksisterende kommunal planlægning, herunder Grønt Danmarkskort, grønne sammenhænge, by- og erhvervsudvikling og andre strategiske arealudpegninger. Det er de arealer, hvor der allerede er planlagt for grønne arealanvendelser, hvor arealerne er udlagt til andre formål eller der hvor der ingen eksisterende planlægning findes.
  • Jordtype og geologi, da forskellige jordbundsforhold og terrænforhold (hvor der ligger lavninger, bakker og dale), alle har betydning for, hvad arealet egner sig til – fx vådområder, skovrejsning eller anden natur.
  • Hydrologi, altså hvordan vandet bevæger sig i landskabet. Vi ser på, hvor vandet naturligt samler sig, og hvor der er risiko for oversvømmelse nu og i fremtiden.
  • Grundvand og drikkevand, herunder placeringen af sårbare grundvandsdannende områder og hvor der sker indvinding af drikkevand i dag og i fremtiden.
  • Eksisterende natur, som vi ønsker at beskytte og bygge videre på. Arealer tæt på eller i sammenhæng med eksisterende natur har ofte større potentiale for biodiversitet og økosystemtjenester.
  • Kvælstofretention, hvor vi ser på arealernes evne til at tilbageholde og nedbryde kvælstof. Her bruger vi blandt andet det såkaldte ”kvælstofretentionskort”, som viser en procentsats over, hvor meget kvælstof fra et areal der ikke når kysten. Kortet giver et godt overblik over, hvor indsatsen vil have størst effekt for kvælstofreduktionen.
  • Klimatilpasning og fremtidige scenarier, herunder hvor der forventes ændringer i nedbør og vandstand, og hvor der i fremtiden kan være problemer med ekstreme hændelser.
  • Andre relevante data, som fx terrænforhold, dræningsgrad, arealanvendelse og ejendomsforhold.

Ved at kombinere disse data kan vi udpege de steder, hvor projekterne vil give mest værdi – både for vandmiljøet, klimaet, naturen og samfundet.

 

Hvornår vil jeg som lodsejer blive kontaktet?

Omlægningsplanen har forholdt sig til det samlede behov i Odense Kommune frem til 2045.

Odense Kommune vil starte med de projekter, hvor der er høj grad af ekstern finansiering og kort deadline fra statens side.

Frem til 2030 prioriteres kvælstofindsatsen og lavbundsindsatsen særligt højt. Hvis du ejer et areal, der har stor betydning for kvælstofindsatsen eller lavbundsindsatsen, vil Odense Kommune derfor kontakte dig i de kommende år.

Omlægningsplanen indeholder også arealer, der er udpeget til skovrejsning eller til at have et naturpotentiale.

Realisering af projekter på disse arealer vil i mange tilfælde forudsætte, at Odense Kommune og samarbejdspartnere i form af vandforsyninger, fonde, virksomheder, borgere med videre tilvejebringer yderligere finansiering ud over det, der er afsat til Grøn Trepart fra statens side.

 

Her vil Odense Kommune muligvis først kontakte dig, når en finansiering af projektet er mulig.

 

Hvad kan du som lodsejer selv gøre?

Hvis du har egnede arealer, i første omgang primært i forhold til kvælstof- og lavbundsindsatsen, fx. i ådale, tidligere moser eller lavninger eller arealer langs Odense Fjord, vil vi gerne høre fra dig.

I vores kommune kan du:

Vil du vide mere?

Du kan følge med i arbejdet via referater og dagsordener fra Den Lokale Trepart for Odense Fjord, som offentliggøres løbende via følgende link: Den Lokale Trepart for Odense Fjord

Har du spørgsmål eller ønsker du at bidrage, er du velkommen til at kontakte Odense Kommunes Klima- og Miljøforvaltning, kontor for Natur og Vandmiljø.

Se ofte stillede spørgsmål om Grøn Trepart

Klima- og Miljøforvaltningen