Ofte stillede spørgsmål om Grønt Trepart

Her kan du søge svar på nogle af de typiske spørgsmål, der er til arbejdet med Grøn Trepart, nationalt såvel som lokalt i Odense.

Dronebillede ud over odenseansk landskab, Hindehøjen med enge og vandløb — Foto: Lasse Nissen Kristiansen

Hvad er Grøn Trepart?

Den Grønne Trepart er navnet på det samarbejde som regeringen og centrale interessenter er blevet enige om på landbrugs- og naturområdet.

Den Grønne Trepart skal sikre mere skov og natur, renere vand, reducere klimagasudledninger og sikre rammer for en bæredygtig omstilling af landbruget, så Danmark også i fremtiden har et konkurrencedygtigt landbrugserhverv med attraktive erhvervspotentialer og arbejdspladser.

For at nå disse mål er det i Aftale om implementering af et Grønt Danmark bl.a. aftalt på landsplan:

at 140.000 ha lavbundsjorde (inkl. randarealer) frem mod 2030 skal omlægges til gavn for klima, natur og vandmiljø.
at kvælstofudledningen skal reduceres med ca. 13.800 tons til gavn for vandmiljø og natur og understøtte god økologisk tilstand for alle kystvande frem mod 2027 og 2030.
at der skal rejses 250.000 ha skov, heraf 100.000 ha urørt skov, frem mod 2045 til gavn for natur, vandmiljø, klima og drikkevand.
at 20 pct. af Danmarks areal skal være beskyttet eller strengt beskyttet natur.

Arealomlægning og økonomi

Arealomlægning er hovedmotoren i at indfri målene, og der er fra staten og EU afsat ca. 43 mia. kr. i Danmarks Grønne Arealfond til at finansiere blandt andet lodsejeres arealomlægning.

Det betyder konkret, at der er afsat penge til en række forskellige tilskudsordninger, hvor lodsejere bliver kompenseret for at omlægge deres arealer.

Arealomlægningsprojekter via tilskudsordningerne kan gennemføres af lodsejeren selv. Kommuner, Naturstyrelsen og private fonde kan også gennemføre projekter på baggrund af aftaler med de deltagende lodsejere.

Arealomlægningsprojekterne bliver noteret i omlægningsplaner. Omlægningsplaner er de lokale planer for arealomlægning. Se faktaark om omlægningsplaner for mere information om, hvordan 23 lokale treparter konkret arbejder med at udarbejde omlægningsplaner. Der er følgende vigtige tidspunkter at være opmærksom på:

Den 1. juli 2025 skal de lokale treparter have tegnet de første mulige arealomlægningsprojekter ind.
Den 31. december 2025: Omlægningsplanerne skal være principvedtaget i kommunalbestyrelserne.
Medio 2026 gøres der status over omfanget af arealomlægning i hvert enkelt delopland for at kunne fastlægge kvælstofreguleringen for 2027.

Jeg vil gerne bidrage med jord til omlægningsplanen. Hvad gør jeg?

Hvis du gerne vil drøfte mulighederne for din jord / bedrift i Grøn Trepart eller bidrage med jord til omlægningsplanen, så skal du kontakte udtagningskonsulenterne, der kan vejlede om mulighederne og bringe dit bidrag med ind i arbejdet med at udvikle omlægningsplanen.

Du finder dem her: udtagningskonsulenterne.dk

Du kan også tegne et arealforslag i den digitale platform MARS (Multifunktionelt Areal RegistreringsSystem) og sende det til udtagningskonsulenten eller få deres hjælp til at gøre det:

Gå ind på mars.sgav.dk og indtegn projektområdet
Tryk ”Godkend geometri”
Klik på ”Jeg har screenet et område – hvad nu?” og kopier linket
Send det med en kort beskrivelse til din udtagningskonsulent

Du kan også indsende en ”interesse-tilkendegivelse” til Odense Kommunes Klima- og Miljøforvaltning, hvor dine arealer vil blive screenet for mulighederne for at indgå i et omlægningsprojekt. Se kontaktoplysninger under odense.dk/grøntrepart.

Jo flere interesserede lodsejere der er i et område, jo højere kan Odense Kommune prioritere at igangsætte et projektforløb på jordene, hvis der er de nødvendige naturgivne og økonomiske forudsætninger for at gennemføre et projekt.

Hvad er en omlægningsplan?

Hver lokal trepart i landet skal udarbejde en omlægningsplan inden udgangen af 2025.

Odense Kommune er en del af 3 Treparter; Lokal Trepart Odense Fjord, hvor ca. 99% af Odense Kommunes areal indgår samt Treparterne for Storebælt og Lillebælt Fyn, som hver indeholder ca. 0,3% af kommunens areal.

Omlægningsplanen skal beskrive, hvordan den lokale trepart (samt Treparterne for Storebælt og Lillebælt Fyn) vil bidrage til at opfylde de nationale mål for udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning, reduktion af kvælstof samt mere og sammenhængende natur. Den er dermed et forslag til, hvordan vi når i mål.

Planen består af igangværende projekter, samt forslag til nye projekter, som kan undersøges på et senere tidspunkt.

De vil være en blanding af vådområde-, lavbunds-, skovrejsnings-, og ekstensiveringsprojekter og øvrige projekter.

Planen vil være dynamisk, hvilket betyder, at den vil ændre sig over tid, som vi bliver klogere på, hvilke projekter, der kan etableres, effekten og afgrænsningen af projekterne.

Denne plan skal udarbejdes i MARS (Multifunktionelt Areal RegistreringsSystem), som er en online platform udviklet som en del af den grønne trepart. I MARS kan du, som lodsejer, lave en screening af arealer.

hvor kan jeg se omlægningsplanen?

Du kan finde den nuværende omlægningsplan på Odense Kommunes WebGIS (online kortløsning) via følgende link:
Se Odense Kommunes WebGIS - Omlægningsplanen.

Her kan du zoome ind på dit nærområde og se hvilke skitseprojekter, der på nuværende tidspunkt, ligger i omlægningsplanen.

Husk at planen er foreløbig og dynamisk. Hvis dine arealer ikke er indtegnet på nuværende tidspunkt, betyder det som udgangspunkt ikke, at der ikke er muligheder for projekter på din jord.

Det betyder heller ikke, at din jord ikke senere kan blive inddraget i omlægningsplanen, hvis der er andre skitseprojekter som tages ud af planen.

Hvad betyder ”øvrige” og de andre projekttyper i omlægningsplanen?

Projekttyperne i omlægningsplanen tegnes ind som forskellige, på forhånd kategoriserede, projekttyper.
Det kan fx være kvælstofvådområder, skovrejsning, lavbund, ekstensivering, minivådområder og "øvrige".

Se uddybende beskrivelser af typerne her.

Hvordan arbejdes der med omlægningsplanen, når jeg har budt ind med arealer?

Landbrugets organisationer, udtagningskonsulenterne, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening og Odense Kommune deltager alle i en fælles arbejdsgruppe, kaldet ”teknikergruppen”.

Denne gruppe som arbejder med omlægningsplanen efter de retningslinjer, som den lokale trepart har vedtaget.

Odense Kommune udvikler de skitseprojekter, der skal indgå i omlægningsplanen i samarbejde med relevante parter.

Et eventuelt arealbidrag fra dig vil indgå i det arbejde.

Omlægningsplanen skal ”verificeres” af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) i oktober/november og vedtages af Byrådet sidst i 2025.

Vi starter med at tegne projekter der, hvor der er eksisterende udpegninger. Det kan fx være arealer, som allerede er udpeget til naturformål (Grønt Danmarkskort, potentielle vådområder, grønne sammenhænge mv.) i kommuneplanen, eller hvor lodsejere har budt ind med arealer.

Vi skal levere en samlet omlægningsplan plan inden udgangen af 2025, som viser, hvordan vi opfylder kravene i den Grønne Trepartsaftale til kvælstofreduktion, udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning og sammenhængende natur.

Hvordan får jeg besked, hvis min noget af min jord bliver en del af omlægningsplanen?

Odense Kommune forsøger at informere alle relevante jordejere i forbindelse med udarbejdelse og vedtagelse af planerne, uanset om din jord indtegnes eller ikke.

Hvis du ejer jord i Odense Kommune, har du derfor modtaget to breve i E-boks med information herom i løbet af 2025, og der vil blive udsendt et brev i slutningen af 2025, når omlægningsplanerne er blevet principvedtaget.

Hvis noget af din jord bliver tegnet ind i et skitseprojekt, kan du finde det via kommunens WebGIS (se spørgsmål ”hvor kan jeg se omlægningsplanen”). Husk, det forpligter dig ikke til at være med i et projekt.

Vi er allerede godt i gang med forundersøgelserne til flere af projekterne. Vi forventer dog, at der kommer endnu mere skub i tingene fra 2026 og frem – lige nu, er der meget, der skal ske på samme tid, så vi opfordrer til at udvise tålmodighed.

Vi kontakter dig, når vi er klar til at gå i gang med en evt. forundersøgelse.

Jeg ønsker at sælge min jord/ejendom til udtagningsprojekter. Hvad skal jeg gøre?

Det er i første omgang en god idé at orientere Odense Kommune om din interesse, da vi vil kunne hjælpe med at vurdere, om jorden er relevant i forhold til at indgå i udtagningsprojekter. Se kontaktinformation nedenfor.

Hvor kan jeg få mere at vide om Grøn Trepart?

Du kan læse mere om Grøn Trepart, omlægningsplan og skitseprojekter på hjemmesiden hos Ministeriet for Grøn Trepart her: sgav.dk/groen-trepart.

Har du generelle spørgsmål om Grøn Trepart, så kan du henvende dig til Kontaktcenter for Grøn Trepart i Styrelsens for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på telefon 33 95 80 00.

Du kan følge det fælles arbejde med at udvikle omlægningsplanen for Odense Kommune på odense.dk/grøntrepart, hvor du løbende kan finde opdateringer om arbejdet.

Hvad betyder alle de forkortelser - SGAV, MARS, LTP med flere?

Hvad betyder 'retentionskort' og hvad kan jeg bruge det til?

Retentionskortet viser hvor meget kvælstof, der kan tilbageholdes fra det respektive areal.

Retentionskortet viser, hvor stor en andel af det kvælstof, der udvaskes fra markerne, som bliver omsat eller tilbageholdt, inden det når til kystvandet.

Kortet bruges af myndigheder, landbrugere og rådgivere til at målrette miljøindsatser og optimere landbrugspraksis med hensyn til kvælstofudledning.

Kortet er udviklet af GEUS og AU for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Hvad betyder Den Grønne Trepart for dig som borger?

Færre marker og mere natur
Som almindelig borger i Odense Kommune, som ikke ejer store områder, betyder implementeringen af den grønne trepart, at du vil opleve, at landskabet omkring dig på sigt vil forandre sig. I fremtiden vil der være færre dyrkede marker, mere skov, mere natur og renere vand i vandløbene.

Bedre vandmiljø
Den grønne trepart har som delmål at skabe et bedre vandmiljø ved at reducere udledning af kvælstof, så vandløb, søer og i sidste ende fjorde og have i fremtiden bliver mindre forurenede.

Reduceret klimagasudledning
Et andet mål i den grønne trepartsaftale er at reducere klimagas-udledningen fra dansk landbrug. Dermed bidrager aftalen til en øget beskyttelse af klimaet.

Vil du have en kort og overskuelig gennemgang af den grønne trepart, kan du læse denne nyhed fra Danmarks Radio.

Hvad hvis vi ikke får udtaget al den nødvendige jord?

Omlægningen af de danske jorde er en fælles øvelse, hvor vi sammen skal nå i mål. Den Grønne Trepart er en bred aftale, og alle parterne har forpligtet sig til målene. Derfor er forventningen, at den nødvendige jord vil blive taget ud af drift i løbet af de kommende år.

Der er dog flere bindende mål i aftalen med presserende tidsfrister, herunder kvælstofreduktionerne til kystvandene. I Odense Fjord skal udledningen af kvælstof pr år reduceres med ca. 314 ton til den indre del af Odense Fjord og med ca. 10 ton til den ydre del af Odense Fjord inden udgangen af 2027.

Hvis dette mål ikke nås gennem arealomlægning, vil der komme målrettet kvælstofregulering på ALLE bedrifter i oplandet til Odense Fjord jf. aftalen om "Kvælstofgarantien”.