Projekttyper i omlægningsplanen for Grønt Trepart

Projekttyperne i omlægningsplanen tegnes ind som forskellige, på forhånd kategoriserede, projekttyper.
Det kan fx være kvælstofvådområder, skovrejsning, lavbund, ekstensivering, minivådområder og "øvrige".

Da planen er dynamisk, kan projekttyperne løbende blive ændret, baseret på konkrete undersøgelser i de enkelte områder.

Kvælstofvådområder

Projekter, der indtegnes som kvælstofvådområder, har som hovedformål at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Det sker typisk ved at der skabes naturlig hydrologi (vandafstrømning og vandstand mv), og ved at vand fra dræn og vandløb ledes igennem området, så kvælstof fjernes naturligt gennem biologiske processer.

Kvælstofvådområder kan variere i effektivitet, størrelse og udformning, og de placeres strategisk i landskabet og projekteres i Odense Kommune for at opnå størst mulig synergi med andre formål, bl.a. biodiversitet og grundvandsbeskyttelse.

Skovrejsning

Skovrejsning omfatter etablering af ny skov, og som hovedregel på tidligere landbrugsjord.

Formålet kan bl.a. være at øge biodiversiteten, binde kulstof, forbedre vandmiljøet og skabe rekreative værdier.

Skovrejsning kan ske som en del af større naturprojekter eller som enkeltstående tiltag, og typen af skov (fx urørt skov eller produktionsskov,) afhænger af lokale forhold og projektets mål.

Lavbund

Projekter indtegnet som lavbund omfatter typisk ophør af dyrkning på kulstofrige lavbundsjorde, som udleder relativt meget CO2 ift. sand- og lerjorder ved fortsat landbrugsdrift.

Lavbundsprojekter kan indebære, at man hæver vandstanden og genskaber naturlige hydrologiske forhold (hvordan vandet har løbet eller haft plads til at bevæge sig på området), hvilket bidrager til kulstofbinding og forbedring af naturindholdet. Projekterne kan også indgå som del af større vådområdeindsatser.

Ekstensivering

Ekstensivering går ud på at ændre i driften af landbrugsarealer, så der dyrkes mindre intenst (altså ekstensiveres som det modsatte af intensiveres).

Det vil som regel omfatte ophør af gødskning og sprøjtning, eller at man omlægger til permanent græs eller naturpleje.

Ekstensivering kan bidrage til både øget biodiversitet, kulstofbinding og reduceret næringsstofudvaskning, og ekstensivering vil ofte indgå som del af kvælstofvådområder, skovrejsning, eller lavbundsprojekter, men der kan også være enkeltstående ekstensiveringsprojekter.

Minivådområder

Projekter, der indtegnes som minivådområder, går ud på at skabe små, men højeffektive vådområder ved strategiske punkter i drænsystemer. De bliver typisk etableret direkte på landbrugsarealer.

Formålet er at reducere udvaskning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet maksimalt.

Til gengæld bidrager minivådområder som hovedregel ikke med synergieffekter, såsom at øge biodiversiteten eller at beskytte grundvand.

Minivådområder er tekniske anlæg og vil ofte være teknisk udformede og kræver præcis placering og dimensionering for at opnå optimal effekt. De kan indgå som enkeltstående tiltag eller som del af en bredere indsats for vandmiljøet.

Øvrige

Projekter, der indtegnes som øvrige, kan være flere forskellige typer:

Det kan være projekter, hvor der endnu ikke er fastlagt, hvilken konkret projekttype der er bedst egnet, og hvor der derfor er flere mulige valg.

Øvrige kan også dække over projekter, hvor der er planer om at lave en samling af flere projekttyper; fx et større område, hvor der laves vådområder på dele af arealet, ekstensivering på andre dele og skovrejsning på den sidste del.

Til sidst kan enkelte projekter under kategorien dække over andre projekttyper, hvor jorden ikke længere dyrkes og tilføres næringsstoffer, fx kan der være tale om solcelleprojekter.

Hvis der er tale om tekniske anlæg, som solceller, vil det tydeligt fremgå af projektnavnet i planen (og når MARS opdateres løbende, vil der kunne vælges tekniske anlæg som projekttype).

Naturpotentiale

Områder indtegnet som naturpotentiale omfatter ikke egentlige projekter, men 1) arealer, hvor der er planlagt omlægningsprojekter, 2) arealer, hvor der kan blive planlagt omlægningsprojekter såvel som 3) arealer, hvor der er eksisterende natur.

Naturpotentiale identificerer arealer med mulighed for at bidrage til større og sammenhængende naturarealer. Det kan både være områder med eksisterende naturindhold, som ved sammenbinding med andre nye eller eksisterende naturområder kan styrkes, eller arealer, hvor der er gennem omlægning er potentiale for at skabe sammenhængende naturstrukturer.