Spring til indhold

Virksomhedspraktik og løntilskud

Virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud er en mulighed for få foden indenfor i en virksomhed, få mere erhvervserfaring, styrke dine kvalifikationer og faglige netværk.

Sådan gør du

Der er flere måder at komme i virksomhedspraktik eller løntilskud. 

 

Du kan som ledig dagpengemodtager

  • tilbyde virksomhedspraktik eller ansættelse i løntilskud i din uopfordrede jobsøgning
  • henvises fra jobcentrets interne liste over virksomhedspraktikker og løntilskud i samarbejde med din jobrådgiver i Jobcenter Odense
  • hvis du har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, kan du søge virksomhedspraktikker eller løntilskud fra Akademisk Jobbank. Klik her for at komme til jobbanker.

Virksomheden søger om virksomhedspraktik og løntilskud digitalt på VITAS.bm.dk.

 

Om virksomhedspraktik 

Du kan komme i virksomhedspraktik i den samme virksomhed i op til 4 uger fra første dag, du er ledig. 

Du har mulighed for virksomhedspraktik i hele din dagpengeperiode og flere gange i forskellige virksomheder. Du får dagpenge under din virksomhedspraktik, og du skal være jobsøgende imens. 

Beskæftigelses- og Socialudvalget i Odense Kommune har vedtaget et værdighedskodeks for virksomhedspraktik. Du kan bruge værdighedskodekset som inspiration til, hvordan du får mest muligt ud af din praktik, og hvordan du og dit praktiksted får et godt samarbejde under praktikforløbet. Læs værdighedskodekset her

 

Om privat løntilskud 

Du kan ansættes i løntilskud i en privat virksomhed i max 6 mdr.- dog typisk 3-4 mdr. Det er en betingelse, at du har fået 962 timers udbetalt dagpenge. Er du i tvivl, kan du se dine udbetalte dagpengetimer på din a-kasse side. 

 

Du kan ansættes i løntilskud flere gange i din dagpengeperiode i forskellige virksomheder. Virksomheden skal være godkendt til løntilskud. Du og virksomheden aftaler lønnen i løntilskudsperioden.

 

Om offentligt løntilskud

Du kan komme i offentligt løntilskud i op til 4 mdr. Det er en betingelse, at du har fået 962 timers udbetalt dagpenge. Er du i tvivl, kan du se dine udbetalte dagpengetimer på din a-kasse side. 

 

Du kan ansættes i løntilskud flere gange i din dagpengeperiode i forskellige virksomheder. Virksomheden skal være godkendt til løntilskud. Din forsørgelse under offentligt løntilskud svarer til din dagpengesats, + AM-bidrag og overenskomstmæssig pension.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen