Spring til indhold

Sådan laver du en god ansøgning

resume resume

Tjekliste til din ansøgning

  • Start med at finde virksomhedens konktaktperson og skriv ansøgningen til ham/hende. Skriv fx: Hej [Virksomhedens navn og kontaktperson]
  • Præsenter dig selv kort: Hvem er du? Hvor går du i skole? Hvilken klasse?
  • Skriv hvorfor du søger:  Hvilken uge drejer det sig om? Er det praktik eller fritidsjob?
  • Fortæl lidt om dig selv: Hvad er dine interesser? Hvad er du god til? Har du erfaring?
  • Forklar hvorfor du gerne vil være hos netop dem: Hvad synes du er spændende ved virksomheden eller jobbet?
  • Skriv hvad du håber at lære eller prøve: Har du nogle ønsker til opgaver eller erfaring?
  • Spørg om praktiske ting: Fx mødetid, kontaktperson, tøj, og virksomhedens P-nummer (ved praktik).
  • Afslut venligt: Skriv fx: Jeg ser frem til at høre fra jer – tak for jeres tid.
  • Husk dine kontaktoplysninger: Navn, e-mail og telefonnummer.

Et godt tip

Kopier hele teksten direkte ind i din e-mail til virksomheden. Vedhæft ikke ansøgningen som et selvstændigt dokument. Det øger chancerne for, at din ansøgning bliver læst med det samme, når modtageren åbner den.

 

Eksempel på en ansøgning

Du kan bruge det her eksempel på en ansøgning og tilpasse det, så det passer til dig, og den praktik, du søger.

Ansøgning om erhvervspraktik – uge [XX]

Til [Virksomhedens navn] / [Kontaktpersonens navn]

Hej!

 

Mit navn er [Dit navn], og jeg går i [Klasse] på [Skole]. Jeg vil gerne søge om erhvervspraktik hos jer i uge [XX], fordi jeg er nysgerrig på jeres arbejde og tror, jeg kan lære meget hos jer.

Jeg fandt jeres virksomhed via [f.eks. voresnyehjemmeside.dk / mine forældre / skolens vejleder], og synes, det lyder spændende.

Jeg er en [kort beskrivelse af dig selv – fx: glad, hjælpsom og nysgerrig], og jeg interesserer mig for [fritidsinteresser eller fag]. Jeg har [eventuel erfaring – fx passet børn, haft fritidsjob, været spejder], og jeg gør altid mit bedste.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve [noget konkret fra virksomheden – fx: at hjælpe med kunder, arbejde med værktøj, se hvordan man planlægger projekter]. Jeg drømmer om måske at arbejde med [fremtidsdrøm eller interesseområde].

Hvis I har mulighed for at tage imod mig, har jeg brug for følgende oplysninger:
  • Virksomhedens P-nummer
  • Praktikdage og mødetider
  • Hvor jeg skal møde første dag
  • Kontaktpersonens navn og telefonnummer
  • Om jeg skal have særligt tøj eller udstyr med
Jeg håber, I vil overveje min ansøgning – og tak fordi I læser med!

Med venlig hilsen
[Dit navn]
[Din e-mail]
[Dit telefonnummer]

 

Se også: 

Erhvervspraktik (forsiden)

Mød de unge (i erhvervspraktik og fritidsjob)

Hvad må jeg arbejde med i min erhvervspraktik?

 


Beskæftigelses- og Socialforvaltningen