Fritidsjob - sådan finder du et fritidsjob
Hvor finder man et fritidsjob, og hvor arbejder andre unge henne? Få inspiration og gode råd her.
Mød Caya, der har fritidsjob to dage om ugen
Er du mellem 13-17 år? Så kan du få et fritidsjob. Med et fritidsjob tjener du dine egne penge, lærer en masse nyt og får nye venskaber.
Du får samtidig gode erfaringer, som du kan skrive på dit cv. Det kan være en fordel, når du en dag vil søge studiejob, en læreplads eller fuldtidsarbejde, efter du er færdig med skolen.
Hvordan finder du et fritidsjob?
Du kan finde fritidsjob ved at søge på nettet. Her er nogle af de portaler, hvor du kan finde fritidsjob:
Opsøg et fritidsjob på egen hånd
Du kan også selv prøve at finde et fritidsjob - uden at jobbet er slået op nogle steder. Tænk over, hvor du synes, at det kunne være spændende at arbejde: butik, restaurant, håndværkerfaget, gartneri, børn eller ældre eller er du mere til kontor- eller lagerarbejde?
- Brug dit netværk: Kender du nogen - familie, venner, venners forældre - i den branche, du gerne vil arbejde i? Prøv at spørge dem - måske står de lige og mangler en som dig?
- Brug dit lokalområde: Er der en spændende virksomhed i nærheden af, hvor du bor? Du må gerne være opsøgende og gå hen og spørge, om de mangler en ungarbejder nogle timer om ugen. Du kan samtidig aflevere en ansøgning, hvor du fortæller, hvad der motiverer dig til at søge hos dem.
Hvor arbejder andre unge?
Se et udpluk af unge fortælle om deres fritidsjob og erhvervspraktik her: Mød de unge
Hvis du gerne vil arbejde i en børnehave eller på et plejehjem, så har Odense Kommune af og til fritidsjob til unge mellem 13 og 17 år:
- få fritidsjob som solstråle på et plejehjem eller et bosted
- få fritidsjob som legekammerat i en børnehave eller vuggestue
Få styr på reglerne og kend dine rettigheder
Få hjælp til at finde et fritidsjob
Fang Glen på tlf. 29 79 55 94 og Henrik på tlf. 51 77 74 87.