Sådan laver du en god ansøgning til fritidsjob

Spring til indhold

Sådan laver du en god ansøgning til fritidsjob

Når du søger et fritidsjob, skal du sende et CV og en ansøgning til arbejdsgiveren. Her kan du læse mere om, hvordan du laver en god ansøgning og et godt CV.

Ansøgning

I din ansøgning skal du fortælle, hvorfor du gerne vil have jobbet, og hvorfor du vil være rigtig god til at løse opgaverne på jobbet.

 

Din ansøgning skal både se pæn og overskuelig ud og have et godt indhold. Du kan bygge din ansøgning op på denne måde:

  • Overskrift -  Lav en god overskrift om, hvorfor du er den rette til jobbet.
  • Skriv, hvorfor du søger jobbet - Fortæl hvorfor du synes jobbet lyder spændende.
  • Fortæl om dig selv -  Beskriv hvad du er god til, og hvorfor du vil være god til at løse opgaverne. 
  • Slut af med en venlig hilsen - Til sidst i ansøgningen kan du skrive, at du glæder dig til at høre fra arbejdspladsen.

CV

Et CV er et dokument, som arbejdsgivere bruger for at danne sig et hurtigt overblik over, hvem du er, og hvad du kan. I dit CV skal du skrive:

  • dine kontaktoplysninger (navn, adresse, telefonnr., evt. e-mail, klassetrin og alder) 
  • om dine tidligere fritidsjob (hvis du har haft nogen)
  • om andre erfaringer, f.eks. frivilligt arbejde
  • om dine sprog og it-kundskaber, er du f.eks. rigtig god til engelsk, eller god til at bruge Excel, redigere billeder eller andet.

Find skabeloner

Det kan være en god hjælp at have en skabelon at arbejde ud fra, når du skal til at skrive. Hvis du bruger Microsoft Word, kan du finde skabeloner inde i programmet. Ellers kan du prøve at søge på "skabeloner til cv og ansøgning" på nettet, så kommer der garanteret også nogle gode bud. 

 

Få hjælp til at finde et fritidsjob

Glen Juncker-Madsen og Henrik Pedersen er jobkonsulenter i den kommunale ungeindsats (KUI), og kender måske til en virksomhed, der mangler en fritidsjobber.

Fang Glen på tlf. 29 79 55 94 og Henrik på tlf. 51 77 74 87.

Gå til Fritidsjob forsiden

Gå til Erhvervspraktik forsiden

Gå til Gode råd til forældre

Gå til Virksomheder: Unge i fritidsjob og erhvervspraktik

 


Beskæftigelses- og Socialforvaltningen