Spring til indhold

Skader på blivende tænder

Retningslinjer for handling ved skader på blivende tænder.

Hvis uheldet er ude

  • Berolig barnet 
  • Vask barnets mund forsigtigt
  • Se efter om der mangler tænder eller tandstykker – og saml tanden/tandstykket op 
  • Rør ikke ved roden, når tanden samles op
  • Tand eller tandstykke opbevares i mælk/spyt eller hos større børn i mundhulen. Opbevaring i vand ødelægger de celler, der skal få tanden til at gro fast igen.
  • Tanden må ikke tørre ud
  • Søg tandlæge

Hurtig hjælp er nødvendig hvis

  • Blivende tænder er slået ud
  • Tænderne er slået meget løse
  • Der er slået store stykker af tænderne
  • Tænderne har flyttet sig/ er slået skæve
  • Biddet føles forkert

Ring til os - Kontaktinformation tandklinikker (medbring udslåede tænder og tandstumper)

Ved store skader kontakt skadestuen på OUH direkte.

Skader der kan vente til næste dag i klinikkens åbningstid

  • Tænderne kun er lidt ømme eller løse 
  • Der kun er slået et lille stykke af
Hvis I er i tvivl så ring til jeres tandpleje for råd og vejledning.

Smertestillende medicin

Hvis det gør ondt, kan du give barnet almindelig smertestillende.

Skånekost

Ved de fleste tandskader er det bedst at vælge blød kost i ca. 3 dage.

Kontakt tandklinikken hvis

  • Smerterne bliver stærkere
  • Tænderne bliver følsomme for koldt og varmt
  • Tanden skifter farve/får en mørkere farve.

Husk at melde skaden til jeres forsikring!

Sundhedsforvaltningen