Investeringplan

Investeringer i fritidsfaciliteter skal følge byens vækst og sikre plads til fællesskaber, bevægelse og trivsel i hele Odense.

Arbejdsgruppens forslag til investeringsmodeller

Arbejdsgruppen har i sit arbejde afsøgt og drøftet forskellige finansieringsmodeller, herunder OPP-konstruktionen. Det tyder dog på, at det er svært at finde finansiering udefra. Derfor anbefaler vi, at der sættes et budget af over en 10-årig periode, men med åbenhed overfor private investerings-/fondsbidrag mv.

Pris for opførelse af en ny idrætshal med tilhørende bi-rum

Afhængig af hallens placering og udformning vil udgiften til en idrætshal ligge imellem kr. 20 – 50 mio. Finansieringen vil skulle dækkes af forskellige kilder jf. ovenstående.

Lav en langsigtet investeringplan

Brug kommunale grundværdier/grundkapital til at finansiere fritidsfaciliteter – kunne være Friluftsbadet, salg af parkeringspladser, salg af tomme fritidsbygninger mv.

Reserver en af byrådet fastsat procentdel af salgsprovenuet til fritidsfaciliteter, når der sælges kommunale arealer eller bygninger

Afsæt kommunalt midler til at udvikle fritidsfaciliteter i takt med den demografiske udvikling

Undersøg muligheden for at ændre den gamle byrådsbeslutning om ikke at give tilskud til nye lejemål over 800 m²

Finansiering af andre faciliteter og udendørsanlæg

I Odense Kommune er det muligt for foreninger og selvejende institutioner at søge mindre anlægstilskud i 2-1-puljen samt lån i lånepuljen til renovering, ombygning og opførelse af nye anlæg.

Derudover kan byrådet vælge at sætte penge af til specifikke anlægsprojekter i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger.

Overblik over finansieringsmodeller til opførelse af halkapacitet

Kommunen står for anlæg og drift. Det betyder, at der skal afsættes midler i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i de pågældende år.
Haller opføres af en selvejende institution/forening, som får et kommunalt anlægstilskud. Det betyder, at der skal afsættes midler i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i de pågældende år. Ligesom det vil være byrådet, der skal træffe beslutning om evt. driftstilskud til hallen.
Hallen opføres af en selvejende institution/forening, som finansierer hallen ved fx lån og fondstilskud. Det betyder, at den selvejende institution/forening selv skal finansiere driften uden kommunalt tilskud.
Hallen opføres som OPP (offentligt-privat partnerskab). Kommunen kan indgå et OPP, hvor en privat virksomhed finansierer, bygger og driver hallen. Kommunen betaler en årlig afgift for brugen af hallen, og den private partner står for vedligeholdelse og drift i en aftalt periode, fx 20-30 år. Det betyder, at der skal afsættes kommunale midler til drift i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i de pågældende år. Skal denne konstruktion anvendes, bør der tages højde for, at investorer kan se rimelig indtjeningsmulighed gennem fx mulighed for indtægtsgivende aktiviteter, som fx afholdelse af events, erhvervslejemål (fx fitness, fysioterapi og lign, sporteldrift, mv.), hvis konstruktionen skal være bæredygtig/attraktiv for en privat investor eller fondskonstruktion.