Handleplan

Langsigtet handleplan

Arbejdsgruppens forslag til en langsigtet handleplan adresserer de to typer behov, der kan understøtte foreningslivets behov for faciliteter i en fremtid med befolkningstilvækst – nemlig udvikling af fritidsfaciliteter i lokalområderne med henblik på forbedret udnyttelse af eksisterende kapacitet samt tilførsel af ekstra kapacitet i lokalområder med stor befolkningstilvækst.

Handleplan i to spor

Arbejdsgruppens forslag til en handleplan er opdelt i de to spor – et anlægsspor og et udviklingsspor.
Det ene spor udelukker ikke det andet, men beskriver tiltag, som arbejdsgruppen anbefaler sættes i værk for at imødegå såvel nuværende som kommende udfordringer på området.

Tiltagene står i kronologisk rækkefølge, men kan iværksættes sideløbende ud fra By- og Kulturudvalgets prioritering og ønsker til tidsramme med henblik på en bæredygtig strategisk tilgang til området.

Anlægsspor

Anlægsbehov:
Eksisterende halprojekter tages op til fornyet vurdering af behov for økonomisk tilskud med henblik på politisk drøftelse og prioritering

Økonomisk konsekvensberegning:
Konsekvens/fordele af at ophæve byrådsbeslutning om tilskud til nye haller/nye lejemål

Bæredygtig anlægsplan:
Langsigtet anlægsplan med prioritering samt budget for anlæg af bæredygtigt byggeri i områder med kraftig boligudvikling udarbejdes

Vedligehold og udvikling:
Årligt budget til vedligehold og bæredygtig modernisering/udvikling (om-/tilbygning) af fritidsfaciliteter afsættes i budgetforhandlingerne til sikring af relevant bygningsmasse i lokalområderne.

Strategisk udvikling af fritidsfaciliteter i hele Odense:
Fælles faseopdelt udviklingsplan med budget for fritidsområdet i Odense vedtages

Langsigtet bæredygtig anlægsplan:
Langsigtet plan for bæredygtig ny- og ombygning af fritidsfaciliteter implementeres i de årlige budgetforhandlinger

Implementering af resultater fra pilotprojekter:
Løbende tilpasning og implementering af erfaringer fra igangsatte pilotprojekter med henblik på bedre kapacitetsudnyttelse og styrkelse af fællesskaber i lokalområderne.

Udviklingsspor

Pilotprojekt – forbedret kapacitetsudnyttelse:

• Løbende overvågning af anvendelse (halanalyse), samt analyse af eksisterende fordeling af haltider
• Analyse af mørketal ift. kapacitetsbehov (ventelister m.v.)

Nye tildelingskriterier

• Ny fordeling af haltider med fokus på bedre kapacitetsudnyttelse

Pilotprojekt – breddeidræt i lokalområderne:

• Udvikle og afprøve model for prioritering af breddeidræt i interesserede lokalområder

Pilotprojekt – model for økonomisk incitament:

• Afprøve ny tilskudsmodel, der tilskynder afvikling af lokale aktiviteter

Udviklingsproces – bæredygtig ny/om/tilbygning af halfaciliteter:

• Inddragelse af lokalområder og foreninger i udvikling af bæredygtige byggeprojekter ift. om- og nybyg af lokale faciliteter (afdække lokale behov og indtænke flere funktioner)

Pilotprojekt – lokalt selvstyre:

• Modelafprøves i de lokalområder, der ønsker det – evt. på tværs af flere faciliteter
• Der ansættes og uddannes lokale værter til at skabe aktiviteter i pilotområder
• Forsøgsvis øremærket tilskud til administration (styrket kassererpost)

Pilotprojekt – eliteaktiviteter på 2-3 lokationer:

• Afprøve om det frigiver tid lokalt og hvilken effekt det har ift. at understøtte både det sportslige lokale klubmiljø og elitemiljøet.

Pilotprojekt – fællesskaber i lokalmiljøerne:

Interesserede lokalområder afprøver:

• Tiltag, der kan appellere til flere brugergrupper og understøtte lokale fællesskaber
• Lokale netværkstiltag, der kan skabe synergi og bidrage til at udvikle faciliteterne og aktiviteter lokalt i samråd med brugerne
• Om specialfaciliteter som spejderhuse, atletikanlæg, skydefaciliteter, tennisanlæg m.v. kan åbnes for fællesskaber og bidrage til synergi i lokalområderne

Pilotprojekt – lokale fyrtårne afprøves:

• Lokale idrætscenter eller idræts- og kulturcenter styrkes til at kunne fungere som omdrejningspunkt for fællesskaber og øget lokalt samarbejde.
• Fyrtårne fungerer som samlingspunkt på tværs af idræt og kultur – bl.a. gennem øget samarbejde med folkeskoler, biblioteket, frivilligcentret, den kommunale genoptræning, samt relevant lokalt erhvervsliv (fysioterapeuter, behandlingstilbud mv.)