Indledning
Indledning til strategi for fritidsfaciliteter og fællesskaber
Alle børn som voksne har brug for et aktivt fritidsliv og for at være en del af et fællesskab. Fritidslivet kan bidrage til fysisk og mental tryghed, give mennesker mulighed for at udtrykke sig og give rum for, at tilfældige møder kan opstå. Et velkendt ansigt, et smil og en fælles interesse. Fritidsfaciliteter kan skabe gode forudsætninger for både tryghed og tillid i vores lokalområder. De kan bidrage til at fællesskaber opstår og være med til at nedbryde ensomhed. Derfor rummer fritidsfaciliteter et vigtigt potentiale for sundhed og livskvalitet for den enkelte – og et endnu større potentiale for lokalområdet i form af en arena for engagement og ejerskab.
Denne strategi - strategi for fritidsfaciliteter og fællesskaber - er en overordnet og holistisk strategi, der sigter mod at udvikle facilitets- og fritidsområdet ud fra et helhedsperspektiv med det formål at skabe sammenhængende og tværgående løsninger.
Strategien har til formål at skabe rammerne for en både strategisk og økonomisk prioritering af idræts- og fritidsområdet for Odense Byråd, herunder at gøre opmærksom på det samfundsmæssige og sundhedsmæssige potentiale, der ligger i en styrkelse af idræts- og fritidsområdet.
Baggrund for strategien
Strategien er udarbejdet af arbejdsgruppen for Fritidsfaciliteter og Fællesskaber, der blev nedsat af By- og Kulturudvalget d. 25. september 2024. Arbejdsgruppen har haft perioden fra september 2024 og frem til april 2025 til at udarbejde strategien, som forelægges By- og Kulturudvalget. I forbindelse med udarbejdelsen har arbejdsgruppen formuleret en række anbefalinger samt et forslag til en langsigtet handleplan for udvikling og investering på området.
Strategien tager afsæt i det kommissorium, der ligger til grund for arbejdsgruppens arbejde. I overensstemmelse med kommissoriet har arbejdsgruppen også forholdt sig til, hvordan strategien understøtter andre relevante politikker, herunder Odense Kommunes Fritidspolitik 2021-25.
Arbejdsgruppen har forholdt sig til data omhandlende byens facilitetsdækning og benyttelse, demografiske udvikling, forskning i danskernes bevægelsesvaner og idrætsdeltagelse samt øvrig viden, der foreligger indenfor foreningsområdet.
Derudover benyttes byplanlægnings-modellen 15-minutters byen, der findes i Odense Kommunes Bystrategi 2023.
Denne strategi omhandler alle typer fritidsaktiviteter og faciliteter, som understøtter fritidsbrug. Fritidsfaciliteter i strategien vedrører derfor en bred definition af facilitetstyper, for eksempel idrætshaller, gymnastiksale, klubhuse, udendørs baneanlæg, mountainbike-spor, udendørs træningsredskaber, stier og mange andre, som både kan understøtte bevægelses- og idrætsaktiviteter, men også andre typer fritidsaktiviteter og fællesskaber.
Strategien kommer ikke med konkrete anbefalinger angående udvikling af idrætsbydelen Bolbro (Idrætspark, Stadion mv.), der kører som særskilt projekt under Borgmesterforvaltningen.
Odenses demografiske udvikling
Odense er Danmarks tredjestørste by med et befolkningstal på 210.803 i 2025. Odense Byråd har en ambition om, at der i år 2035 er 235.000 indbyggere.
Af befolkningsfremskrivninger fremgår det, at der særligt forventes en fremgang i antallet af børn og unge samt i antallet af ældre, hvilket kan have betydning for behovet for og indretningen af Odense Kommunes fritidsfaciliteter.
Ses der nærmere på, hvordan befolkningen fordeler sig i forhold til skoledistrikter, kan man se, i hvilke områder der har været befolkningstilvækst, og hvor der efter alt at dømme vil komme til at mangle fritidsfaciliteter ud fra boligudviklingen i området.
Odenses foreningsliv
Odense har et bredt og varieret foreningsliv med pt. 490 godkendte folkeoplysende foreninger, heraf er 32 aftenskoler og godt 360 idrætsforeninger. Det er muligt at gå til mere end 90 forskellige idrætsgrene i Odense (kilde: AbsalonX). Herudover spænder udbuddet fra frimærkeklubber til rollespil og spejdere.
Øget behov for faciliteter
Her og nu er der et øget behov for fritidsfaciliteter og samme tendens ser man frem mod 2035. Befolkningsfremskrivninger viser, at der forventes en særlig tilvækst i områderne Dalum, Odense Bymidte, Åløkkekvarteret og Skt. Klemens frem mod 2035. Dette vil medføre et yderligere pres på i forvejen trængte fritidsfaciliteter samt et afledt øget træk på de omkringliggende faciliteter og et øget transportbehov.
Herudover har man over en årrække oplevet en større befolkningstilvækst - og en deraf oplevet mangel på fritidsfaciliteter - i områder som Tarup/Pårup, Højby og Bellinge, som også presser faciliteterne i de omkringliggende områder.
I Odense Kommunes Facilitetsstrategi findes en detaljeret oversigt over skoledistrikterne med beskrivelse af eksisterende faciliteter.
Det er derfor nødvendigt at se på anvendelsen af eksisterende faciliteter med henblik på at vurdere behovet for etablering af yderligere fritidsfaciliteter, hvis ikke man ønsker bydele, der ikke har tilstrækkeligt med faciliteter.
Der er brug for flere typer løsninger
Hvilken løsning egner sig bedst til at imødegå den kapacitetsmangel, som foreningslivet oplever? Hvordan følger kapaciteten bedst med befolkningsudviklingen og hvor skal pengene komme fra? Hvor meget kan der vindes ved en bedre fordeling af haltider, og skal vi afprøve helt andre organiseringsmåder til at frigive plads i faciliteterne? Hvor meget er nødvendigt at bygge, og hvor meget kan vindes ved om- og tilbygninger? Alt det og meget mere har fyldt i arbejdsgruppens diskussioner. Klart står det, at der ikke er noget entydigt svar.
Der hersker ikke tvivl om, at foreningslivet i nogle lokalområder allerede oplever et stort træk på deres fritidsfaciliteter, og den generelle befolkningsudvikling vil gøre det endnu mere relevant at adressere udfordringen med facilitetskapaciteten indenfor en kort årrække. Grundet Odenses størrelse er fritidsområdet både mangfoldigt og behovene forskellige fra lokalområde til lokalområde, hvorfor der må flere løsninger i brug.
Løsninger, der kommer borgerne til gavn, bør ske sammen med borgerne, og der hvor borgerne er.
Fra strategi til virkelighed
For at sikre, at strategien får reel betydning for borgerne, har arbejdsgruppen udarbejdet en særskilt handleplan, der kommer med anbefalinger til mulige handlinger og udviklingstiltag på området. Der eksisterer allerede et anlægskatalog, der beskriver anlægsønsker og -projekter fra foreninger og selvejende institutioner på foreningsområdet i Odense Kommune. Kataloget er fremlagt for By- og Kulturudvalget i forbindelse med deres arbejde med udvalgets budgetbidrag for 2025.
Denne strategi - strategi for fritidsfaciliteter og fællesskaber - er en overordnet og holistisk strategi, der sigter mod at udvikle facilitets- og fritidsområdet ud fra et helhedsperspektiv med det formål at skabe sammenhængende og tværgående løsninger.
Strategien har til formål at skabe rammerne for en både strategisk og økonomisk prioritering af idræts- og fritidsområdet for Odense Byråd, herunder at gøre opmærksom på det samfundsmæssige og sundhedsmæssige potentiale, der ligger i en styrkelse af idræts- og fritidsområdet.
Baggrund for strategien
Strategien er udarbejdet af arbejdsgruppen for Fritidsfaciliteter og Fællesskaber, der blev nedsat af By- og Kulturudvalget d. 25. september 2024. Arbejdsgruppen har haft perioden fra september 2024 og frem til april 2025 til at udarbejde strategien, som forelægges By- og Kulturudvalget. I forbindelse med udarbejdelsen har arbejdsgruppen formuleret en række anbefalinger samt et forslag til en langsigtet handleplan for udvikling og investering på området.
Strategien tager afsæt i det kommissorium, der ligger til grund for arbejdsgruppens arbejde. I overensstemmelse med kommissoriet har arbejdsgruppen også forholdt sig til, hvordan strategien understøtter andre relevante politikker, herunder Odense Kommunes Fritidspolitik 2021-25.
Arbejdsgruppen har forholdt sig til data omhandlende byens facilitetsdækning og benyttelse, demografiske udvikling, forskning i danskernes bevægelsesvaner og idrætsdeltagelse samt øvrig viden, der foreligger indenfor foreningsområdet.
Derudover benyttes byplanlægnings-modellen 15-minutters byen, der findes i Odense Kommunes Bystrategi 2023.
Denne strategi omhandler alle typer fritidsaktiviteter og faciliteter, som understøtter fritidsbrug. Fritidsfaciliteter i strategien vedrører derfor en bred definition af facilitetstyper, for eksempel idrætshaller, gymnastiksale, klubhuse, udendørs baneanlæg, mountainbike-spor, udendørs træningsredskaber, stier og mange andre, som både kan understøtte bevægelses- og idrætsaktiviteter, men også andre typer fritidsaktiviteter og fællesskaber.
Strategien kommer ikke med konkrete anbefalinger angående udvikling af idrætsbydelen Bolbro (Idrætspark, Stadion mv.), der kører som særskilt projekt under Borgmesterforvaltningen.
Odenses demografiske udvikling
Odense er Danmarks tredjestørste by med et befolkningstal på 210.803 i 2025. Odense Byråd har en ambition om, at der i år 2035 er 235.000 indbyggere.
Af befolkningsfremskrivninger fremgår det, at der særligt forventes en fremgang i antallet af børn og unge samt i antallet af ældre, hvilket kan have betydning for behovet for og indretningen af Odense Kommunes fritidsfaciliteter.
Ses der nærmere på, hvordan befolkningen fordeler sig i forhold til skoledistrikter, kan man se, i hvilke områder der har været befolkningstilvækst, og hvor der efter alt at dømme vil komme til at mangle fritidsfaciliteter ud fra boligudviklingen i området.
Odenses foreningsliv
Odense har et bredt og varieret foreningsliv med pt. 490 godkendte folkeoplysende foreninger, heraf er 32 aftenskoler og godt 360 idrætsforeninger. Det er muligt at gå til mere end 90 forskellige idrætsgrene i Odense (kilde: AbsalonX). Herudover spænder udbuddet fra frimærkeklubber til rollespil og spejdere.
Øget behov for faciliteter
Her og nu er der et øget behov for fritidsfaciliteter og samme tendens ser man frem mod 2035. Befolkningsfremskrivninger viser, at der forventes en særlig tilvækst i områderne Dalum, Odense Bymidte, Åløkkekvarteret og Skt. Klemens frem mod 2035. Dette vil medføre et yderligere pres på i forvejen trængte fritidsfaciliteter samt et afledt øget træk på de omkringliggende faciliteter og et øget transportbehov.
Herudover har man over en årrække oplevet en større befolkningstilvækst - og en deraf oplevet mangel på fritidsfaciliteter - i områder som Tarup/Pårup, Højby og Bellinge, som også presser faciliteterne i de omkringliggende områder.
I Odense Kommunes Facilitetsstrategi findes en detaljeret oversigt over skoledistrikterne med beskrivelse af eksisterende faciliteter.
Det er derfor nødvendigt at se på anvendelsen af eksisterende faciliteter med henblik på at vurdere behovet for etablering af yderligere fritidsfaciliteter, hvis ikke man ønsker bydele, der ikke har tilstrækkeligt med faciliteter.
Der er brug for flere typer løsninger
Hvilken løsning egner sig bedst til at imødegå den kapacitetsmangel, som foreningslivet oplever? Hvordan følger kapaciteten bedst med befolkningsudviklingen og hvor skal pengene komme fra? Hvor meget kan der vindes ved en bedre fordeling af haltider, og skal vi afprøve helt andre organiseringsmåder til at frigive plads i faciliteterne? Hvor meget er nødvendigt at bygge, og hvor meget kan vindes ved om- og tilbygninger? Alt det og meget mere har fyldt i arbejdsgruppens diskussioner. Klart står det, at der ikke er noget entydigt svar.
Der hersker ikke tvivl om, at foreningslivet i nogle lokalområder allerede oplever et stort træk på deres fritidsfaciliteter, og den generelle befolkningsudvikling vil gøre det endnu mere relevant at adressere udfordringen med facilitetskapaciteten indenfor en kort årrække. Grundet Odenses størrelse er fritidsområdet både mangfoldigt og behovene forskellige fra lokalområde til lokalområde, hvorfor der må flere løsninger i brug.
Løsninger, der kommer borgerne til gavn, bør ske sammen med borgerne, og der hvor borgerne er.
Fra strategi til virkelighed
For at sikre, at strategien får reel betydning for borgerne, har arbejdsgruppen udarbejdet en særskilt handleplan, der kommer med anbefalinger til mulige handlinger og udviklingstiltag på området. Der eksisterer allerede et anlægskatalog, der beskriver anlægsønsker og -projekter fra foreninger og selvejende institutioner på foreningsområdet i Odense Kommune. Kataloget er fremlagt for By- og Kulturudvalget i forbindelse med deres arbejde med udvalgets budgetbidrag for 2025.