Pullerter i gågaden

Spring til indhold

Pullerter i gågaden

Bor du i gågaden eller driver erhverv der? Eller har du et akut behov for at køre i gågaden? Så kan du søge om tilladelse til komme ind via de automatiske pullerter.

For at skabe et større tryghed for både beboere, handlende og butiks- og cafe-/restaurationsejere, er der opsat pullerter omkring gågaden i områderne ved Gråbrødre Torv og Fisketorvet. Pullerterne sikrer, at der ikke er unødvendig kørsel i gågaden uden for varekørselstidsrummet.

Pullerterne bliver sat gradvist i drift fra midten af april 2026 og fremefter.

Alle dage er pullerterne nede fra kl. 04-11, hvor varekørsel er tilladt. Har du behov for at køre i gågaden uden for tidsrummet, hvor varekørsel er tilladt, skal du søge en tilladelse til at benytte pullert-systemet.

Du søger tilladelse til parkering og kørsel – hvor adgang til pullert-systemet er lagt ind som en del af ansøgningen.

Søg om tilladelse til at køre i gågaden

Spørgsmål og svar om pullert-systemet

 

Hvem kan få en kørselstilladelse?

Du kan søge om tilladelse, hvis du bor eller driver erhverv i gågaden og har en privat p-plads med adgang fra områderne, hvor der er opsat pullerter – og ikke har andre muligheder for at komme til din p-plads.


Du kan også søge, hvis du har et akut eller særligt ærinde, som ikke kan klares i tidsrummet med almindelig adgang f.eks. beredskab, døgnservice eller akutte reparationer.

Hvornår kører pullerterne op og ned?

Pullerterne kører op kl. 11 og ned kl. 04.

I tidsrummet mellem kl. 04-11 er der åben for varelevering eller andre relevante ærinder i gågaden Man skal køre efter gældende regler og aktuel skiltning.

Har du tilladelse til at sænke pullerterne, kan du benytte denne uden for tidsrummet for varelevering.

 

Kan jeg blive fanget bag pullerterne, hvis jeg ikke når ud inden kl. 11?

Nej, pullerterne går automatisk ned, når du skal ud fra området.

Er der risiko for, at pullerten går op, mens jeg kører forbi?

Inden pullerterne kører op/ned, vil de advare om det ved at blinke med rødt lys. Denne advarsel vil fortsætte indtil, pullerten er helt oppe/nede.

Hvor længe gælder tilladelsen?

Tilladelser udstedes typisk for ét år ad gangen, men kan også være midlertidige – f.eks. hvis du skal flytte eller har akutte opgaver. Når din tilladelse udløber eller dine forhold ændrer sig (du er flyttet, har mistet adgang til egen p-plads eller lignende), skal du søge igen.

Hvordan fungerer tilladelsen?

Tilladelsen skal ligge synligt i forruden på bilen.

Den primære løsning til at sænke pullerterne er via sms. Her sender du en sms til pullerten, og den vil herefter sænke sig. Har du behov for en manuel løsning, kan du få udstedt en brik, som skal placeres på pullerten. Den løsning, du får, afhænger af din tilladelse. Det er Odense Kommune, der afgør, hvilken type løsning du får udleveret.

Skal jeg levere chippen tilbage?

Har du fået udleveret en brik, som du ikke skal bruge mere, så skal du kontakte Odense Kommune på parkogvej@odense.dk for at få den afmeldt.

Kan jeg få inddraget min tilladelse?

Konstaterer Odense Kommune, at misbruger tilladelsen eller har oplyst ukorrekte oplysninger ifm. erhvervelse af tilladelsen kan det medføre en politianmeldelse, samt inddragelse af tilladelse med øjeblikkelig virkning.

 

Kort over placering af pullerter

På Gråbrødre Plads er der automatiske hæve-/sænke-pullerter i Jernbanegade, Asylgade og Sankt Gertruds Stræde.

Billedet viser enoversigt over, hvor der er placeret pullerter ved Gråbrødre Torv.

På Fisketorvet er der automatiske hæve-/sænke-pullerter på Nørregade. Dansestræde er permanent lukket med pullerter, som kun kan sænkes under særlige omstændigheder.

Biledet viser, hvor der er sat pullerter op omkring Fisketorvet.


Klima- og Miljøforvaltningen