Spring til indhold

Alkoholbevilling og restaurationsplan

Ansøg om alkoholbevilling ved Fyns Politi og læs Restaurationsplan for Odense Kommune.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt

Alkoholbevilling

Hvis du som person, selskab eller lign. vil servere stærke drikke (dvs. drikkevarer med 2,8% volumen alkohol eller derover) for dine gæster, skal du søge om at få en alkoholbevilling ved Fyns Politi.


Inden du søger en alkoholbevilling

Nyopstartende restaurationer skal være opmærksomme på en række øvrige krav, som du kan læse mere om på Odense Kommunes hjemmeside om opstart af restauration.

Du skal bl.a. være opmærksom på om:
• Om du har de nødvendige byggetilladelser og ibrugtagningstilladelser.
• Om der i kommuneplan, restaurationsplan mv. er beskrevet hvilke typer virksomhed, der må være i området.
• Om restaurationen er registreret ved Fødevarestyrelsen.
• At du har mulighed for at søge et forhåndstilsagn, inden du investerer i ombygning eller køb af lokaler.

 

Processen for ansøgning om alkoholbevilling:

Billede af processen for ansøgning om alkoholbevilling

Har du spørgsmål til din ansøgning, skal du kontakte Fyns Politi.

 

Du kan læse mere om bevillingsnævnets arbejde her.

 

Restaurationsplan 

Byrådet har den 8. oktober 2025 vedtaget en ny Restaurationsplan for Odense Kommune (pdf), som træder i kraft den 1. januar 2026. Den nuværende restaurationsplan kan du se her: Restaurationsplan for Odense Kommune 2012-2025 (pdf). I restaurationsplanen kan du læse mere om betingelserne for at få tildelt en alkoholbevilling, og du kan se kortene over områder, hvor der som udgangspunkt kan nyetableres restaurationer.

Reglerne om alkoholbevilling findes desuden i restaurationsloven.

 

Forhåndstilsagn

Hvis du overvejer at åbne en restaurationsvirksomhed, har du mulighed for at søge et forhåndstilsagn fra Bevillingsnævnet. Det kræver omtrent det samme som ved en ordinær ansøgning, herunder en relativ detaljeret beskrivelse af f.eks. beliggenhed og koncept. Bevillingsnævnet vil i så fald komme med et forhåndstilsagn om, hvorvidt det vil være muligt at få en alkoholbevilling til det forespurgte koncept på den forespurgte beliggenhed.

Denne mulighed blev indført for at undgå, at kommende restauratører forgæves foretager investeringer i køb eller ombygning af lokaler, som på grund af deres beliggenhed ikke vurderes at ville kunne få en alkoholbevilling.

Hvis du ønsker at søge et forhåndstilsagn, kan du udfylde denne forhåndstilsagnsskabelon og sende den til Fyns Politi.

Forhåndstilsagnet gives ud fra de forudsætninger, som den potentielle ansøger har redegjort for, og der skal senest 6 måneder efter forhåndstilsagnet er givet være fremsendt egentlig ansøgning om alkoholbevilling, da forhåndstilsagnet ellers bortfalder.

Der indhentes ikke yderligere oplysninger i forbindelse med et forhåndstilsagn, og det er derfor alene oplysningerne fra ansøger, der ligges til grund. Ansøger er derfor ikke garanteret en senere alkoholbevilling, hvis der i forbindelse med behandlingen af den ordinære ansøgning fremkommer nye oplysninger i sagen af betydning for bevillingsnævnets vurdering.

Kontakt Fyns Politi eller sekretariatet for Odense Kommunes Bevillingsnævn

Kontaktoplysninger til Fyns Politi findes her: Kontakt lokale bevillingskontorer

Kontakt sekretariatet for bevillingsnævnet på alkoholbevilling@odense.dk.

Hvis din henvendelse indeholder følsomme personoplysninger bedes du dog rette kontakt via Borgmesterforvaltningens digitale postkasse på følgende link: Borgmesterforvaltningen - for borgere. Du bør i den forbindelse anføre bevillingsnævnets sekretariat i emnefeltet.

Du kan også kontakte bevillingsnævnets sekretariat på tlf. nr. 30 70 72 89 eller 24 34 54 06.

 

Borgmesterforvaltningen