Spring til indhold

Kokkolitter og Domkirker

Kokkolitter og Domkirker.

Kilder 

Fra ådalens skråninger vælder kilderne frem. Kildevandet er grundvand, der bryder ud af skrænten, hvor den skærer grundvandsspejlet. Her har vandet altid den samme temperatur, ca. 7-8 grader. Derfor damper kilderne i frostvejr og føles kølige og svale i sommerheden. 

 

Snitillustration af Odense Ådal ved Kratholm.

.

 

Kildekalk

Kilderne medfører kalk, der er opløst af kulsyreholdigt regnvand, fra jordens kalkholdige lerlag. Kalk
(CaCO3) er et mineralsk stof, der optræder overalt i Danmarks undergrund. 

Kalken stammer bl.a. fra små organismer, der levede i det hav, der dækkede Danmark i kridttiden for over 65 mio år siden. Planktonarter, som alger, opbygger et kalkhylster bestående af ‘kokkolitter’, mikroskopisk små kalkskaller. Når de dør og synker til bunds, opbygger de igennem millioner af år tykke lag af kalk. Senere er kalken rodet sammen i jordlagene af istidernes mange gletcherbevægelser, men flere steder i Danmark, bl.a. Møns Klint, ses kalklagene tydeligt.

kugleformede skelet fra algen Coccolithus pelagicus sammensat af ovale kalkskaller
Det kugleformede skelet fra algen Coccolithus pelagicus (her set under mikroskop) er sammensat af ovale kalkskaller. Kokkolitskallerne er det vi har tilbage fra milliarder og atter milliarder af små alger, som levede og døde i Kridthavet på dinosaurnes tid.
Foto: Creative Commons Attribution 2.5 License. Richard Lampitt, Jeremy Young, The Natural His-tory Museum, London - http://planktonnet.awi.de

Når det kalkholdige vand bryder frem gennem jorden som kildevæld, afgasser kulsyren (CO2), og kalken udskilles atter som kildekalk i tykke lag. Fænomenet kan sammenlignes med kalkdannelsen i moderne kogekedler og kaffemaskiner, hvor der udskilles CO2 når vandet varmes op, og kalken afsættes som kalkslam på varmelegemerne.

 Aflejret kildekalk

Når den gullighvide kildekalk aflejres i tykke lag er den porøs med hulrum efter blade og plante-dele. Den kaldes også frådsten, som boblende og skummende fråde. Her fotograferet i Odense Domkirkes krypt.

Kildekalk var tidligere meget almindelig langs Odense Å. De mest omfattende aflejringer fandtes på en strækning mellem Kratholm og Dalum i et op til 200 m bredt bælte og en tykkelse på 5 m. 

Kildekalkens byggeegenskaber forstod mennesket tidligt at udnytte. Allerede i tidlig middelalder byggedes de første kirker herhjemme i kalksten. I frisk og våd tilstand er kalkstenen let at forarbejde, men når den bliver tør, er den hård og vejrbestandig. Firkantede blokke kan således nemt skæres ud, og er herefter ikke tunge at transportere. 



I
 Odense Domkirkes krypt ses de oprindelige kalksten som kirken oprindeligt blev funderet på. Man mener at kalkstenene kan stamme fra kalkbrud ved åen syd for Odense.

Der har været så meget kalk her, at det også har kunnet betale sig at udvinde det til jordbrugskalk. Flere steder i ådalen lå der derfor kalklejer, der udgravede betydelige mængder kalk og dalsiderne her i skoven bærer endnu præg af denne udvinding. Man anlagde skinnespor og kørte kalken ud på tipvogne. Mellem verdenskrigene bragte godstog på Odense – Nr. Broby – Fåborg Banen kalk herfra til bøndergårde på Sydfyn.



Lavkant-kortet fra 1904-1945 ses de tætte højdekurver omkring åen, hvor grundvandspejlet bryder de stejle åskrænter, så kilderne springer. På kortet ses Odense-Nr. Broby-Faaborg banen som en stiplet streg. Den røde prik markerer Bellinge Station.


Bellinge Station 2013. Wikimedia Commons.

Hellige kilder

Mange kilder har siden middelalderen været opfattet som helligkilder, hvis vand virkede helbredende på forskellige sygdomme. Dette levn fra den katolske tid holdt sig langt op i vores tid. H.C. Andersen besøgte af samme grund stedet som barn, og så sent som i 1980’erne var der ældre mennesker, der drak af vandet sankthansaften. Efter gammel overtro havde vandet særlig helbredende virkning denne aften.

 

Restaurant Kratholm

Restauration Kratholm. Ca. 1915-20. Arkiv.dk

Hvor der kommer mange mennesker, kan der også handles og tjenes penge, og omkring helligkilderne opstod markedspladser med handel og gøgl. Kratholm-traktørstedet kan føre sin historie tilbage til tiden, da helligkilderne spillede en rolle. 

 

Udsigtsplatform ved traktørstedet Kratholm. Ca. 1900-1910. Arkiv.dk

Frem til midten af 1960-erne lå der i den nordlige ende af skoven en lille zoologisk have med især danske dyr som ræv, rådyr og vildsvin, men også mere eksotiske som kameler og aber. Endnu kan man inde i skoven finde haveplanter og -buske fra netop den tid. Eksoter som japansk hestehov, kæmpepileurt og singrøn dukker op ind imellem.

 



1950. En ræv i bur. Dyrenes vilkår i Dyrepark Kratholm var dårlige. Arkiv.dk

 

Druknede soldater

En beretning fra svenskerkrigene i midten af 1600-tallet vil vide, at en lille gruppe svenske soldater forsøgte at trænge mod nord gennem den dyndede og sumpede ådal. Lidt nedstrøms Kratholmskoven sank de i dyndet med deres tunge udstyr og druknede. Det fortæller lidt om, hvor uvejsom dalen har været, inden der blev anlagt stier og broer.

 


Under den ‘lille istid’ i midten af 1600-tallet frøs bælterne til, og Svensken gik over Lillebælt, over Fyn og over isen i Storebælt. Danmark blev besat og vi mistede Skåne, Halland og Blekinge. Stik fra 1670.


Opdateret 06-09-2019

By- og Kulturforvaltningen