Legepladsen ved Skt. Jørgensparken

Legepladsen ved Skt. Jørgensparken er en af de største legepladser på Legeruten. Her er legeplads med 3 forskellige typer af gynger, hvor alle kan være med, også børn helt ned til 3 år. Derudover findes der en udfordrende cykellegeplads, en skaterpark og en fodboldbane.

 

I skaterparken finder du owls, handrail, manualpads, eurogap, pyramide, bank og hips.

 

Legeruten

Går du ad å-stien fra Dyrskuepladsen til Skt. Jørgensparken, følger du samtidig Legeruten. Legeruten er en strækning i det centrale Odense, hvor 9 forskellige lege- og aktivitetspladser er placeret på grønne områder tæt ved åen. Det er Odense Kommune og Kompan, som har opstillet legepladserne, som er meget forskellige. Nogle egner sig mest til børn, andre mest til voksne motionister og andre igen er for hele familien. 

 

På nogle af legepladserne findes redskaber, som endnu ikke findes i resten af landet, og Legeruten er på den måde en unik oplevelse.

 

Legepladsen ved Skovalleen i Fruens Bøge

 

Mosegris

Kært barn har mange navne og mosegrisen er da også kendt som vandrotte, selv om det ikke er en rotte, men en studsmus. Den er dog stor; 12-20 cm fra snudespids til halerod og dertil kommer halen på 10-15 cm. Dens navn derfor stor studsmus.

 

Studsmusen er planteæder og elsker friske skud og rødder.

 

Studsmusen lever især langs vandløb, søer og moser, hvor den graver lange gangsystemer i brinkerne. Gangsystemerne indeholder både ynglerede, hvilerede og forråd til vinteren. Nu vil mange, især haveejere, nok mene, at studsmusen er en plage og knap så kær, fordi den sommetider finder vej til haverne, hvor den graver gange og laver muldskud i græsplænen.

 

Studsmusen er vegetar og holder af græs, urter, rødder, frø og frugter, men den tager indimellem også dyrisk føde som snegle og muslinger. Mange bruger fælder og gift mod studsmusen, men man kan også bruge et naturligt ‘hegn’ ved at plante almindelig hyld, der hvor de trænger ind i haven. Rødderne indeholder nemlig bitterstoffer, som smager grimt.

 

Arbejde Adlers arbejdsherberg, Vikingevej 14. 1935.

 

Herberget på Vikingevej

På Skt. Jørgensgade 44 oprettede en gruppe odenseanere efter tysk forbillede i 1911 et herberg med 6 værelser. ‘Arbejde Adler’ hed foretagendet og fungerede som hjem for byens vagabonder, husvilde familier og arbejdsløse mænd. Idéen var at sætte folk i arbejde til gengæld for mad og en seng i huset.

 

Herberget blev dog snart for trangt, og Arbejde Adler flyttede til det nedlagte teglværk i Skt. Jørgens gård på Vikingevej. Da der i 1960’ernes Danmark var tæt på fuld beskæftigelse, lukkede Arbejde Adler.

 

Værksted for brændehugning og bundtning af rullebrænde.1965.

 

Tornsanger

Hvor herberget og gastårnet for længst er væk, er Tornsangeren her stadig. Går du tur langs åen eller befinder dig på legepladsen, så prøv at kigge efter Tornsangeren. Den lille rødbrune spurvefugl lever bl.a. ved de grønne græsarealer langs åen, hvor buskadset er let spredt. Når Tornsangeren skal markere sit territorium, løfter den sine hovedfjer og synger en kort og let genkendelig tone. Det lyder muntert og næsten som ‘Vil I, vil I bare se’.

 

Vil du lytte til tornsangeren, kan du downloade Dansk Ornitologisk Forenings fuglebog som app.

 

Tornsanger med løftede hovedfjer.

 

Hvid vipstjert

Måske kan du også få øje på den hvide Vipstjert langs åen. Den hvide vipstjert, som egentlig er både sort og hvid, kendes især på sin hale, som den ustandseligt vipper op og ned. Deraf dens navn. Vipstjerten er en trækfugl, som kommer til Danmark i marts til oktober for at yngle. Det sker typisk i hulheder, fx under et tag.

 

Når vipstjerten kalder eller synger, lyder det klart og gennemtrængende - og nærmest lige så hurtigt, som dens vippende hale.

 

Vil du lytte til Vandriksen, kan du downloade Dansk Ornitologisk Forenings fuglebog som app.

 

Hvid vipstjert med en guldsmed-godbid.