Spring til indhold

Kildevæld og Kreaturer

Bellingebro.

Man fornemmer, at man befinder sig ved et helt særligt geologisk fænomen, når man går rundt på ådalens skrænter ved Bellingebro, hvor vandet pibler ud af jorden. Landskabet er formet som en lang dyb dal, hvor Odense Å løber dybest nede.

 

Isen former Danmark

Naturen i Danmark er præget af det landskab, som blev skabt under sidste istid. De mange isfremstød gennem Østersøen skubbede store mængder sand, grus, ler og kalk op fra undergrunden, som aflejredes i bakkede morænelandskaber i Østdanmark - og sandede smeltevandslandskaber vest for hovedstilstandslinien. Landskabet på Nordfyn er også præget af nordstrømmende smelte vandsfloder.


Dekorativt billede
Weichel-istiden strækker sig fra ca. 117.000 til 11.500 år før nu. Den præges af adskillige nedisninger og gletcherfremstød, og når sin maksimale udbredelse for 18.000 år siden.


Odense Ådal er den største ådal på Fyn og vidner om, at der her i slutningen af istiden fandtes en smeltevandsflod af betydelige dimensioner. Floden modtog vand fra de store mængder af dødis, som dengang lå på Midtfyn. Efterhånden som isen smeltede, blev floden mindre og smallere. Men den fortsatte med at erodere sig ned i den gamle flodbund, der i dag flere steder er terrasseformet.


Dekorativt billede

Odense Å bøjer, her ved Bellinge, nord på i den gamle smeltevandsdal. På lavkantskortet fra 1901-45, ses de stejle ådalsskrænter markeret som tætte højdekurver. Står man nede i ådalen og kigger tværs over til skrænterne på modsatte side, fornemmer man størrelsen på den enorme flod, der for 16.000-12.000 år siden afvandede gletcherisen inde på midten af Fyn. På satellitfoto herunder fra 2016 ses byens udvidelse tydeligt.

Dekorativt billede

Kildevæld og kildekalk

Det vand, man i dag kan se pible ud af jorden her i det gamle flodleje, er grundvand, der bryder ud af skrænten, hvor den skærer grundvandsspejlet. Vandet er nogle steder så rent, at det kan drikkes, og har i gamle dages overtro været brugt som hellige kilder med helbredende virkning.

Kilde er et gammelt fællesgermansk ord afledt af ordet for ‘koldt'. Vandet i kilderne har altid den samme temperatur, ca. 7-8 grader. Derfor føles kilderne kølige i sommerheden, mens de damper i frostvejr.


Dekorativt billede
Snitillustration af Odense Ådal ved Bellingebro.

Kilderne medfører opløst kalk fra jordens kalkholdige lerlag. Kalken afsættes i kildevældene som kalkslam i tykke lag. Der har været så meget kalk her, at det har kunnet betale sig at udvinde det til jordbrugskalk,og på strækningen fra Kratholm til Skt. Klemens og Dyrup har der ligget flere kalkbrud gennem tiden. Som følge af dræning, vandindvinding og råstofudnyttelse er meget store arealer med kildekalk i dag forsvundet. Det er dog stadig muligt at finde rester af kildekalken ved f.eks. Skt. Klemens, Bellingebro og Kratholm.

 

Mennesket former kulturlandskabet

Vore dages landskab har i høj grad taget form efter menneskets tilstedeværelse og brug. Før agerbrugets indtog i Danmark for 6000 år siden, hvor vi mennesker for alvor begyndte at præge landskabet, var det dækket af skov. Vi fældede skovene og anvendte de våde områder til græsning og høslæt. Siden blev også overdrevene – de mere magre, tørre dele - anvendt til græsning.


Dekorativt billede

Landskabet blev lysåbent, og inviterede i løbet af de næste tusinder af år forskellige plantearter til at indvandre. Floraen udviklede en mangfoldighed og kontinuitet på de forskellige naturtyper, som har varet helt frem til vores tid.


Dekorativt billede


Byudvikling og opdyrkelsen af et stadigt større areal til landbrug, har reduceret områder med oprindelig natur. Samtidig er der sket en modernisering af  landbruget, så græssende kreaturer ikke længere kommer ud på enge og overdrev, hvorved de resterende sjældne naturtyper gror til.

Vi er derfor i disse år vidne til, at mange danske plantearter forsvinder.

 

Kildevæld og artsrigdom

Særligt naturtypen kildevæld rummer, på grund af det ofte store kalkindhold, en stor artsrigdom. Hvor bønderne på Sydfyn havde brug for kalk til at mindske surhedsgraden (pH-værdien) i deres jorde, så har kildekalken her på stedet gjort jorden pH-neutral, og dermed givet plantesamfundet optimale betingelser. Planters næringsoptagelse er nemlig afgørende koblet til jordens pH-værdi og vandoptagelsen gennem rødderne.


Dekorativt billede
Skema over jordens pH-værdi og mineraloptag.


Engene på de sydlige skråninger af Odense ådal, mellem Kratholm og Skt. Klemens, var tidligere et af Danmarks fornemste eksempler på kalkrige  vådbundssamfund. Her fandtes en overordentlig artsrig flora med flere meget sjældne planter, bl.a. langakset trådspore, bakke-gøgeurt og pukkellæbe. Butblomstret siv dannede store sluttede bevoksninger af flere tønder lands størrelse.


Listen af sjældenheder fortsætter: Maj-, Kødfarvet, Tyndakset og Plettet gøgeurt, Sump-hullæbe, Ægbladet fliglæbe, Vibefedt, Knoldet mjødurt, Stivhåret kalkkarse, Håret viol, Eng-viol, Smalbægret ensian, Leverurt, Engblomme, Roset-karse, Vild hør, Alm. mælkeurt, Spinkel øjentrøst, Stor og Liden skjaller, Liden blærerod, Duskfredløs, Pile-alant og Eng-troldurt.


Dekorativt billede
Kødfarvet gøgeurt til venstre, og maj-gøgeurt til højre


Mange af disse planter er i dag helt forsvundet fra Fyn, og andre ses kun fåtalligt enkelte steder.

 

Naturbeskyttelse

For at beskytte de tilbageværende rester af oprindelig natur i både Danmark og hele Europa, har man på EU plan udpeget en række områder, de såkaldte Natura 2000 områder, for at beskytte truede, sjældne eller karakteristiske dyre- og plantearter og naturtyper. Natura 2000 er således et netværk af naturområder i hele EU, der indeholder særligt værdifuld natur set i et europæisk perspektiv.


Dekorativt billede
Grundlaget for Natura 2000 er EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, som består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Direktiverne forpligter EU's medlemslande til at bevare mere end 200 naturtyper, 700 arter af planter og dyr og over 170 fuglearter.


Hvert medlemsland er forpligtet til at udarbejde handleplaner for en positiv udvikling, og løbende at overvåge og rapportere om naturens tilstand for hvert enkelt Natura 2000 område. I Danmark er der udpeget 252 Natura 2000-områder. De udgør tilsammen 8 procent af landarealet – som Fyn med omliggende øer - og 18 procent af havarealet.


Odense å (fra Arreskov Sø til Åsum) og dele af ådalen, er som helhed et af de udpegede danske Natura 2000 områder. Her findes flere steder en artsrig smådyrsfauna med flere rødlistede arter. Udpegningsgrundlaget er bl.a. tilstedeværelsen af naturtyper som kildevæld, rigkær, kalkoverdrev og elleaskeskov.
Udpegningsarter er bl.a. damflagermus, tykskallet malermusling, sumpvindelsnegl, pigsmerling og bæklampret. Og endelig er odderen vendt tilbage til Odense Å efter mange års fravær.


Dekorativt billede

Odderen er vendt tilbage til Fyn

By- og Kulturforvaltningen