Spring til indhold

Spørgsmål og svar

Spørgsmål og svar.

Spørgsmål stillet af Birgitte Eberhardt til besvarelse på byrådsmødet den 6/5 2009. 

Kære Jane Jegind

I indstillingen til Byrådet den 1. april 2009 fra Børn - og Ungeudvalget, er det Børn - og Ungeudvalgets anbefaling, at overbygningen på Ejbyskolen bliver lukket og flyttet til Kragsbjergskolen og at der bliver etableret daginstitution på Ejbyskolen. Forslag 2b.

Anbefalingen fra Børn - og Ungeudvalget er blandt andet begrundet ud fra skolebestyrelsernes høringssvar:

(Børn- og Ungeforvaltningen indstiller alternativt Forslag 2b på baggrund af skolebestyrelsernes udtalelser)

Hvor i skolebestyrelsernes høringssvar læser Børn - og Ungeudvalget, at de pågældende skolebestyrelser peger på forslag 2b?

Såfremt det ikke er muligt at besvare ovennævnte spørgsmål, idet det er Børn – og Ungeforvaltningen, der har indstillet til Børn – og Ungeudvalget, bedes spørgsmålet om, hvorvidt Børn – og Ungeudvalget i så fald har læst de indkomne høringssvar, besvares?

Hvordan kan løsningen vedr. model 2b allerede meldes ud offentligt inden behandlingen i byrådet den 1. april 2009?

Set i lyset af ovennævnte begivenhed er det så din vurdering, at skolebestyrelserne i Odense Kommune fremover har en reel indflydelse på vigtige spørgsmål, der vedrører skolen og dens elever?


Besvarelse af ovenstående spørgsmål på byrådsmødet den 6/5 2009. 

Kære Birgitte Eberhardt

Du har stillet mig nogle spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen af Ejbyskolens struktur, som jeg naturligvis gerne vil svare dig på.

Du spørger bl.a. hvor i skolebestyrelsernes høringssvar, at vi kan læse at der peges på forslag 2b.

I forbindelse med drøftelserne om Ejbyskolens fremtid, havde vi en høringsproces, hvor vi hørte de skoler som ville blive påvirket af de forskellige modeller som på daværende tidspunkt var i spil. Høringssvarene fra skolebestyrelserne var forskellige. I høringssvaret fra Ejbyskolens bestyrelse fremgik det, at skolebestyrelsen ville fortrække en bevarelse af skolens nuværende struktur, men det fremgik også at forslag 2b var at foretrække frem for andre forslag.

Du spørger også hvordan løsningen vedr. model 2b kunne meldes ud offentligt inden behandlingen i byrådet den 1. april 2009.

Proceduren for beslutningen vedr. Ejbyskolen var sådan, at sagen blev behandlet på et åbent møde i Børn- og Ungeudvalget, der kom med en indstilling til Byrådet. Som en del af at være en åben kommune, er den slags indstillinger selvfølgelig offentligt tilgængeligt.

Endelig spørger du også til min vurdering af skolebestyrelsernes indflydelse på spørgsmål, der vedrører skolen og dens elever.

Skolebestyrelserne er en vigtig del af skolernes selvstyre, da de er med til at fastlægger principperne for skolens virksomhed. At skolebestyrelserne også skal høres i større sager, som berører den enkelte skole, er desuden fastlagt i Folkeskoleloven. En høringsret er dog ikke det samme som en medbestemmelsesret, men høringer er med til at give os politikere et bedre beslutningsgrundlag. Herudover mener jeg også, at de to årlig møder mellem skolebestyrelserne, kontaktudvalgene og Børn- og Ungeudvalget er en vigtig del af den lokale demokratiske proces, så jeg mener bestemt, at skolebestyrelserne også fortsat har deres berettigelse.


Med venlig hilsen

Jane Jegind

Rådmand

Børn- og Ungeforvaltningen

Odense Kommune




Spørgsmål og svar som stilles og besvares i forbindelse med spørgetiden på byrådsmøderne offentliggøres her.


Spørgsmål stillet af Niels Erik Søndergård til besvarelse på byrådsmødet den 14/1 2009. 

Der mangler en cykelsti på Brogårdsvej i Bellinge. Trafikken er tæt, og cyklisterne - især børnene -
bliver nemt klemt. Som minimum er der brug for en dobbeltrettet cykelsti i den ene side. By- og
Kulturforvaltningen har meddelt mig, at den ikke foretager sig noget, medmindre sagen bliver
prioriteret politisk. Derfor stiller jeg følgende skriftlige spørgsmål.

Vil byrådet prioritere oprettelsen af en cykelsti på Brogårdsvej i Bellinge?



Besvarelse af ovenstående spørgsmål på byrådsmødet den 14/1 2009. 

Redegørelse til byrådsmødet den 14.1.2009 i anledning af skriftligt spørgsmål til Odense byråd fra Niels Erik Søndergaard vedrørende cykelsti på Brogårdsvej i Bellinge.


Prioritering af
midler til cykelstier mv.

Prioriteringen af nye stier sker på bag­grund af ønsker om:

· sikring af de mest trafikerede stræk­ninger

· sammenhæng imellem de enkelte strækninger

Endvidere kan stiudbygning ske som følge af

· enkeltstående projekter eller

· sikkerhedsfremmende projekter, der er rettet mod særligt ulykkesbelastede steder.

Også nye bolig- og erhvervs­områder kan medføre en udbygning af stinettet.


Prioriteringer i forhold til budget 09

Konkret er nye cykelstier hvert år blevet anlagt på de mest trafikerede strækninger, som en del af implementeringen af Trafiksikkerhedsplanen. Dette forventes også i 2009.

Derudover blev i 2008 udført cykelbane på Stenløsevej, og for 2009 er prioriteret anlæg af stibro over Assensvej ved Bellinge.

By- og Kulturudvalget prioriterer hvert år anvendelse af midlerne.


Konkret vurdering på baggrund af borgerhenvendelsen

Henvendelsen er første gang besvaret ved ”Rådmandsbesvarelse vedr. læserbrev i FS vedr. Brogårdsvej” af 15. september 2009, bilagt Natur, Miljø og Trafiks notat.

Trafik og Anlæg vurderer fortsat på baggrund af konkret analyse af de i alt 4 indberettede uheld fra både politiet og sygehus, at der ikke er uheldsmæssigt grundlag for anlæggelse af cykelsti langs med Brogårdsvej, på strækningen mellem Assensvej og Lettebæksvej.

Ingen af de indberettede uheld vurderes at kunne havde været undgået, hvis der havde været anlagt en cykelsti på strækningen.

Utryghedsanalyse af skolevejene i Odense Kommune er senest gennemført i efteråret 2008. Brogårdsvej er ikke nævnt i utryghedsanalysen.

Brogårdsvej indgår fortsat i stiplanen, med strækning mellem Assensvej og Lettebæksvej, med henblik på fremtidig anlæggelse af en sti. Men der er ingen aktuelle planer på strækningen.



 Spørgsmål stillet af Alfred Hansen fra Borgerlisten til besvarelse på byrådsmødet den 17/12 2008.

Spørgsmål til besvarelse ved det førstkommende byrådsmøde:

1)

Nu da planerne om et vandkulturhus heldigvis definitivt er skrinlagte, er

Odense Byråd så fortsat overbevist om, at de øvrige planer om

gennemførelsen af de mange store projekter, som skal anlægges/bygges af

kommunen alene eller sammen med private, vil kunne gennemføres som

planlagt?

I benægtende fald: hvilke projekter må da udskydes - evt. på ubestemt tid?

Her tænkes bl.a. på en ændring og renovering af Thomas B. Thriges Gade,

bebyggelsen på slagterigrunden, opførelsen af et musik- og teaterhus,

kanalforbindelsen, et nyt sygehus og en letbane!

 

2)

Hvis byggeriet af Musik- og Teaterhuset ikke kan påbegyndes som planlagt

og dermed ikke være klar til indvielse i 2013, vil Odense Byråd så

overveje en anden placering i byen, så Musik- og Teaterhuset får sin egen

selvstændige plads?

 

3)

Har Odens Byråd i sit budget for 2009 taget højde for den nuværende

økonomiske situation med faldende aktivitet på arbejdsmarkedet, den

stigende arbejdsløshed og dermed faldende skatteindtægter til kommunen, og

hvad vil den truende lavkonjunktur komme til at betyde for

aktivitetsniveauet i kommunen samt for den kommunale service over for

borgerne dels i 2009 men også i 2010 og 2011?

 

Som begrundelse for spørgsmålene skal anføres:

ad 1) Borgerlisten har ofte opfordret byrådet til at droppe planerne om et

vandkulturhus, og vi er derfor meget tilfredse med, at dette udprægede

prestigeprojekt nu er droppet, men vi beklager, at der helt unødvendigt er

brugt mindst 6-7 mill. kr. til diverse undersøgelser og forberedelser.

Denne sene erkendelse af, at vandkulturhuset var et forkert projekt gør,

at nu fastholdes opfattelsen i offentligheden af, "at der er gået Odense i

det"!

Derfor bekymrer det os, hvis de mange andre projekter, som indtil videre

kun er løfter, også bliver udskudt, for så forstærkes indtrykket af, "at

der er gået Odense i det"!

ad 2) Borgerlisten har under hele debatten vedr. Musik- og Teaterhuset

argumenteret for, at husets tiltænkte placering på "koncerthusgrunden" var

uhensigtsmæssig, eftersom både de overjordiske P-pladser og den åbne,

grønne plads som "åndehul" fjernes.

Hvis Odense Kommune og den private investor beslutter at udsætte

byggeriet, er der tid til at finde en alternativ placering f.eks. på

havnen eller på "slagterigrunden" ved Vesterport.

ad 3) Odense Kommune står allerede nu i den situation, at der skal findes

store besparelser, og da usikkerheden om økonomien og beskæftigelsen er

stigende, må byrådet naturligvis forholde sig til de ændrede økonomiske

forhold og indrette økonomien derefter og orientere borgerne om

konsekvenserne.

  

Besvarelse af ovenstående spørgsmål på byrådsmødet den 17/12 2008.


Spørgsmål 1)

Nu da planerne om et vandkulturhus heldigvis definitivt er skrinlagte, er

Odense Byråd så fortsat overbevist om, at de øvrige planer om

gennemførelsen af de mange store projekter, som skal anlægges/bygges af

kommunen alene eller sammen med private, vil kunne gennemføres som

planlagt?

I benægtende fald: hvilke projekter må da udskydes - evt. på ubestemt tid?

Her tænkes bl.a. på en ændring og renovering af Thomas B. Thriges Gade,

bebyggelsen på slagterigrunden, opførelsen af et musik- og teaterhus,

kanalforbindelsen, et nyt sygehus og en letbane!


Svar spørgsmål 1)

Der er ingen planer om at udskyde nogle af de større projekter, som Odense Kommune selv har ansvaret for, heller ikke Kanalforbindelsen, som skal være færdig til brug medio 2014. Den detaljerede tidsplan for Kanalforbindelsen følges til punkt og prikke. M.h.t. lukningen af Thomas B. Thriges Gade har vi lige nu en Trafik- og Mobilitetsplan til høring, som bygger på byrådets principbeslutning om at lukke TBT Gade. Lukningen kan tidligst ske efter ibrugtagningen af Kanalforbindelsen medio 2014.

Hvad angår Helhedsplanen for Campusområdet med udbygning af Universitetet, Forsker- og Videnparken og det store nye Syddanske Universitetshospital er Odense Kommune selvfølgelig afhængig af, at staten er medfinansierende på sygehus og fuldt ud på universitetet. Som det ser ud nu, er der store muligheder for, at staten skyder 6,3 mia. kr. ind i hospitalsbyggeriet. Det vil sandsynligvis blive endeligt afgjort i februar 2008.

Odense Kommune har ingen oplysninger, som indikerer, at de private projekter som eksempelvis byggeriet på Slagterigrunden eller opførelsen af Musik- og Teaterhuset (ibrugtaget ultimo 2013) ikke skulle følge de overordnede tidsplaner, som vi har kendskab til på nuværende tidspunkt. For god ordens skyld kan jeg dog oplyse, at åbningen af centret på Slagterigrunden for ca. 2 uger siden blev skubbet et halvt år frem (Bygherrerne på Slagterigrunden har overfor Odense Kommune ingen forpligtigelser om realiserringstidspunktet).

Jeg kan i øvrigt oplyse at en særlig enhed, som skal sikre koordineringen og bestillingen m.m. af nogle af disse store og for Odense Kommune vitalt vigtige projekter, er under opbyging.


Spørgsmål 2)

Hvis byggeriet af Musik- og Teaterhuset ikke kan påbegyndes som planlagt

og dermed ikke være klar til indvielse i 2013, vil Odense Byråd så

overveje en anden placering i byen, så Musik- og Teaterhuset får sin egen

selvstændige plads?


Svar spørgsmål 2) Se svar på spørgsmål 1

Spørgsmål 3)

Har Odens Byråd i sit budget for 2009 taget højde for den nuværende

økonomiske situation med faldende aktivitet på arbejdsmarkedet, den

stigende arbejdsløshed og dermed faldende skatteindtægter til kommunen, og

hvad vil den truende lavkonjunktur komme til at betyde for

aktivitetsniveauet i kommunen samt for den kommunale service over for

borgerne dels i 2009 men også i 2010 og 2011?


Svar spørgsmål 3)

Der er endnu ingen, som har været i stand til at forudsige de økonomiske konjunkturbevægelser. Odense Kommune tager den nuværende samfundsøkonomiske situation dybt alvorligt og følger selvfølgelig situationen nøje.


Som begrundelse for spørgsmålene skal anføres:

ad 1) Borgerlisten har ofte opfordret byrådet til at droppe planerne om et

vandkulturhus, og vi er derfor meget tilfredse med, at dette udprægede

prestigeprojekt nu er droppet, men vi beklager, at der helt unødvendigt er

brugt mindst 6-7 mill. kr. til diverse undersøgelser og forberedelser.

Denne sene erkendelse af, at vandkulturhuset var et forkert projekt gør,

at nu fastholdes opfattelsen i offentligheden af, "at der er gået Odense i

det"!

Derfor bekymrer det os, hvis de mange andre projekter, som indtil videre

kun er løfter, også bliver udskudt, for så forstærkes indtrykket af, "at

der er gået Odense i det"!

ad 2) Borgerlisten har under hele debatten vedr. Musik- og Teaterhuset

argumenteret for, at husets tiltænkte placering på "koncerthusgrunden" var

uhensigtsmæssig, eftersom både de overjordiske P-pladser og den åbne,

grønne plads som "åndehul" fjernes.

Hvis Odense Kommune og den private investor beslutter at udsætte

byggeriet, er der tid til at finde en alternativ placering f.eks. på

havnen eller på "slagterigrunden" ved Vesterport.

ad 3) Odense Kommune står allerede nu i den situation, at der skal findes

store besparelser, og da usikkerheden om økonomien og beskæftigelsen er

stigende, må byrådet naturligvis forholde sig til de ændrede økonomiske

forhold og indrette økonomien derefter og orientere borgerne om

konsekvenserne.



Spørgsmål stillet af Johnny Mikael Rasmussen til besvarelse på byrådsmødet den 10/10 2007.

 

Indledningsvis vil jeg kvittere for det gode initiativ, Byrådet her har udvist.

 

Mit spørgsmål retter sig mod bymidten i Odense.

 

Det forekommer mig uforståeligt, at Byrådet fortsat lader tung trafik, herunder byens egne store bybusser, køre gennem bymidten, ligesom det er uacceptabelt, at der fortsat kører alt for mange personbiler gennem Odense centrum.

 

Hvad er holdningen til dette?

 

Skal trafikken ledes uden om Odense centrum, f. eks. ad ring tre med direkte forbindelse over kanalen? Hvis dette er tilfældet, hvad er så tidshorisonten? Hvis man venter for længe, "smider man barnet ud med badevandet". Der er urimelig tæt trafik ind mod Odense centrum hver morgen, og dette vil accelerere.

 

Eller

 

Overvejer Odense Byråd at gøre Bykernen bilfri f. eks. inden for ring 1?

 

Borgerne skulle i så fald befordres med mindre busser mellem parkeringspladser i umiddelbar tilknytning til ring 1 og bykernen. Disse busser skulle være "miljørigtige" busser, og de bør være billige/gratis at benytte.

 

 

Formålet med disse initiativer er

 

1. at styrke miljøet i Odense centrum

2. at fremme den miljørigtige trafik

3. at gøre Odense lidt grønnere

4. at understøtte at Odense er Danmarks cykelby nr. 1 (og Odense har nogle fantastisk fine cykelstier, som vi kan være stolte af).

 

Initiativer af denne art vil styrke bykulturen og dermed være en magnet for nye borgere i Odense.

 

Besvarelse af ovenstående spørgsmål på byrådsmødet den 10/10 2007.

 

Kære Johnny Mikael Rasmussen.

Tak for dit indlæg af 11. september 2007. Det er altid rart at opleve borgernes engagement i byen og de initiativer, Byrådet sætter i værk.

Dine spørgsmål retter sig mod tung trafik i Odense bymidte, ligesom du finder trafikken i almindelighed for voldsom til bymidteområdet.

Med hensyn til de konkrete spørgsmål du stiller, er det sådan, at der pt. foregår et planlægningsarbejde med en trafikplan for Odense, der kommer til at indeholde en række trafikale initiativer, som skal medvirke til at fortsætte den forbedring af bymiljøet, som er sket gennem årene. Planens tidshorisont er 2008 - 2015, og planen sigter særligt på bymidten. Nogle mål og tiltag vil dog få betydning for en større del af byen.

Der er i de kommende år planlagt en væsentlig byomdannelse, som vil medføre mere trafik i bymidten, og som vil ændre det trafikmønster, vi kender i dag. Omdannelsen er i fuld gang på havnen, ligesom der lige nu er gang i området ved den gamle godsbane og det tidligere slagteri. Også det nye Musik- og Teaterhus vil betyde en væsentlig ændret trafiksituation for bymidten.

Trafikplanen vil være byrådets bud på, hvordan de trafikale udfordringer i bymidten skal håndteres i fremtiden. Odense skal fortsat være levende og aktiv, og derfor er det vigtigt, at den trafikale tilgængelighed er god.

Trafikplanen skal samtidig bidrage til, at vi får en trafik, som gør det muligt at fredeliggøre dele af bymidten til gavn for bymiljøet, og for alle de, som bor og færdes der. Derfor skal der være en passende balance imellem trafikanterne, sådan at alle oplever en god mobilitet.

Mere konkret betyder det, at byrådet ønsker, at der er plads til alle, og at alle oplever en god mobilitet. Byrådet ser gerne, at biltrafikken på tværs af bymidten ikke stiger, dvs., at den gennemkørende trafik skal reduceres, ligesom det er byrådets ønske, at en større andel af den samlede trafik i bymidten foregår til fods, på cykel eller med kollektive transportmidler.

Trafikplanen vil gennem en række tiltag søge disse mål opnået ved at motivere trafikanterne til frivilligt at ændre adfærd. Trafikplanen vil rumme flere elementer der tilgodeser dine spørgsmål, bl.a. skal den gennemkørende trafik reduceres, den tunge trafik skal ud på de store ringveje, og den kommende kanalforbindelse, der forventes klar omkring 2013 - 2015, ligesom byen fortsat skal være Danmarks fremmeste cykelby.

Vi forventer planlægningsarbejdet afsluttet i det tidlige forår 2008.

 

Spørgsmål stillet af Klaus Andreasen til besvarelse på byrådsmødet den 13/2 2008.

 

Hvornår kan vi forvente en beslutning om trafiksanering i Allegade vest, som blev lovet hvis den trafikale belastning blev forværret efter trafikomlægning?

 

 

Bilag vedlagt spørgsmålet:

 

Kære Odense Kommune

 

Vi har siden 13. november 2006, været i en ikke særlig konstruktiv dialog med By og Kulturudvalget, vedrørende omlægning af de trafikale forhold i Allegade vest. Trafikomlægningen er i dag gennemført uden en egentlig trafiksanering, trods en markant negativ udvikling af de trafikale forhold i Allegade Vest.

 

Odense Kommunes beslutningsgrundlag, jævnfør beslutningsprotokollen for mødet tirsdag den 7. november 2006, er truffet på computermodeller udført af COWI, som viser at trafikniveauet som ligger til grund for beslutningen, er 800 biler i døgnet i Allegade vest og 4200 i Absalonsgade, de bløde trafikkanter er der ikke taget hensyn til.

 I et notat til beslutningsprotokollen bliver der udtalt ”den vestlige del af Allegade kun får 50% mere trafik. Det er dog stadig små mængder, og strækningens funktion ændres ikke markant”.

Med et udgangspunkt på 800 biler og ingen cyklister, er påstanden måske relevant, men det jo ikke de reelle forhold. Vi har gentagne gange gjort opmærksom på, at beslutningsgrundlaget ikke står mål med virkeligheden. De faktuelle tal efter 6 timers optælling en vilkårlig onsdag formiddag: fra kl. 7.00 til kl. 13.00 er: Absalonsgade 1545 biler og 699 cykler / Allégade 1412 biler og 909 cykler.  

Hvilket også senere ved en trafiktælling er blevet bekræftet. Ca. ½ år efter beslutningen blev truffet.

 

Det er ligeledes værd at bemærke, at beslutningen vedr. omlægning af trafikforholdene blev truffet, ca.8 dage før beboerne i Allegade vest første gang blev informeret om Odense Kommune planer og beslutninger. Upåagtet at kommunalplanen og trafikministeriets redegørelse om byernes trafik foreskriver borgerhøring, for at opnå de optimale forhold.

 

Vi står nu med et lav prestige projekt fra Odense Kommune, som hverken Odense Kommune, brugerne af gaden eller gadens beboere kan være tjent med, hvor det ikke har handlet om at optimere de trafikale forhold på en boligvej i byen, men at udføre en discount løsning med livsfarlige og umulige trafikale forhold til følge. Den lovede trafik sanering, hvis forholdene blev forværret er udeblevet trods den markante forværrede trafikbelastning. Vi må huske at beslutningsgrundlaget var 800 biler i døgnet mod 3628 nu, og ikke det antal trafiktællingen viste i april måned, 6 måneder efter beslutningen blev truffet.

 

Efter trafikomlægningen er afsluttet viser de nye målinger foretaget nov. 07:

Gennemsnitshastigheden er steget med 1 km/t

Ca. 280 biler i døgnet som kører over 50 km/thvoraf 7 kører hurtigere end 70 km/t.

Den tungetrafik er steget til 6,54% fra 6,12% af den samlede trafik

Der bliver stadig ikke taget hensyn den de bløde trafikanter

Siden trafikomlægningen er der sket flere alvorlige ulykker.

 

Vi vil med denne henvendelse bede Odense Kommune erkende, at der truffet en beslutning på et mangelfuldt og ukorrekt grundlag, og imødeser en trafiksanering af Allegade Vest, så vi atter kan færdes sikkert.

 

 

Med venlig hilsen

Olav Odgaard– Allegade 65

Jens Götke – Allagede 67

Klaus Andreasen– Allegade 84

 

 

Kære Odense Kommune

 

Vi har siden 13. november 2006, været i en ikke særlig konstruktiv dialog med By og Kulturudvalget, vedrørende omlægning af de trafikale forhold i Allegade vest. Trafikomlægningen er i dag gennemført uden en egentlig trafiksanering, trods en markant negativ udvikling af de trafikale forhold i Allegade Vest.

 

Odense Kommunes beslutningsgrundlag, jævnfør beslutningsprotokollen for mødet tirsdag den 7. november 2006, er truffet på computermodeller udført af COWI, som viser at trafikniveauet som ligger til grund for beslutningen, er 800 biler i døgnet i Allegade vest og 4200 i Absalonsgade, de bløde trafikkanter er der ikke taget hensyn til.

 I et notat til beslutningsprotokollen bliver der udtalt ”den vestlige del af Allegade kun får 50% mere trafik. Det er dog stadig små mængder, og strækningens funktion ændres ikke markant”.

Med et udgangspunkt på 800 biler og ingen cyklister, er påstanden måske relevant, men det jo ikke de reelle forhold. Vi har gentagne gange gjort opmærksom på, at beslutningsgrundlaget ikke står mål med virkeligheden. De faktuelle tal efter 6 timers optælling en vilkårlig onsdag formiddag: fra kl. 7.00 til kl. 13.00 er: Absalonsgade 1545 biler og 699 cykler / Allégade 1412 biler og 909 cykler.  

Hvilket også senere ved en trafiktælling er blevet bekræftet. Ca. ½ år efter beslutningen blev truffet.

 

Det er ligeledes værd at bemærke, at beslutningen vedr. omlægning af trafikforholdene blev truffet, ca.8 dage før beboerne i Allegade vest første gang blev informeret om Odense Kommune planer og beslutninger. Upåagtet at kommunalplanen og trafikministeriets redegørelse om byernes trafik foreskriver borgerhøring, for at opnå de optimale forhold.

 

Vi står nu med et lav prestige projekt fra Odense Kommune, som hverken Odense Kommune, brugerne af gaden eller gadens beboere kan være tjent med, hvor det ikke har handlet om at optimere de trafikale forhold på en boligvej i byen, men at udføre en discount løsning med livsfarlige og umulige trafikale forhold til følge. Den lovede trafik sanering, hvis forholdene blev forværret er udeblevet trods den markante forværrede trafikbelastning. Vi må huske at beslutningsgrundlaget var 800 biler i døgnet mod 3628 nu, og ikke det antal trafiktællingen viste i april måned, 6 måneder efter beslutningen blev truffet.

 

Efter trafikomlægningen er afsluttet viser de nye målinger foretaget nov. 07:

Gennemsnitshastigheden er steget med 1 km/t

Ca. 280 biler i døgnet som kører over 50 km/thvoraf 7 kører hurtigere end 70 km/t.

Den tungetrafik er steget til 6,54% fra 6,12% af den samlede trafik

Der bliver stadig ikke taget hensyn den de bløde trafikanter

Siden trafikomlægningen er der sket flere alvorlige ulykker.

 

Vi vil med denne henvendelse bede Odense Kommune erkende, at der truffet en beslutning på et mangelfuldt og ukorrekt grundlag, og imødeser en trafiksanering af Allegade Vest, så vi atter kan færdes sikkert.

 

 

Med venlig hilsen

Olav Odgaard– Allegade 65

Jens Götke – Allagede 67

Klaus Andreasen– Allegade 84

 

 

Besvarelse af ovenstående spørgsmål på byrådsmødet den 13/2 2008.

 

Trafikforhold i Absalonsgade

 

Den 7. november 2006 godkendte By- og Kulturudvalget projekt for anlæg af cykelstier i Absalonsgade, samt en ensretning af trafikken i Absalonsgade og på den vestlige del af Allégade.

 

Efter projektets godkendelse indkom der indsigelser mod projektet fra beboere i Allégade.

 

Beboerne blev lovet, at såfremt ensretningen gav forværrede trafikforhold i Allégade ved øget trafik og højere hastigheder, ville vi foretage en trafiksanering af Allégade på strækningen fra Absalonsgade og Allégade.

 

Der er i perioden fra den 2/11 2007 til 9/11 2007 foretaget trafiktælling og hastighedsmåling på Absalonsgade ved Allégade.

 

Efter ensretningen er årsdøgntrafikken på Absalonsgade faldet fra 4.808 til 3.291 biler. På Allégade vest er årsdøgntrafikken steget fra 3.109 til 3.212 biler.

 

Med baggrund i trafikmodelberegningen ved projekteringen var det forventet, at trafikken i Absalonsgade ville være den samme efter ensretningen, men ville været faldet med 900 biler på Allégade.

 

Hastighedsmålingerne for hverdagsdøgntrafik viser, at gennemsnitshastigheden på Absalonsgade er faldet fra 42 km/ttil 37 km/t. På Allégade er gennemsnitshastigheden steget fra 35 km/ttil 36 km/t.

 

Selvom gennemsnitshastigheden på Allégade er steget, er de højeste hastigheder dog reduceret, antallet af biler der kører over 50 km/ter reduceret fra 301 til 280 i hverdagsdøgnet. Antallet af biler der kører over 70 km/ter reduceret fra 14 til 7.

 

Der er i 2007 i alt af politiet registreret 2 uheld på Allégade. 1 uheld før ensretningen af trafikken med 1 lettere tilskadekommen og 1 uheld umiddelbart efter ensretningen med materiel skade. Endvidere er der sket et uheld i krydset ved Hunderupvej med højresvingen fra Allégade med 1 alvorlig personskade. De sygehusregistrerede uheld foreligger endnu ikke.

 

By- og Kulturudvalget finder med baggrund i de foretagne trafiktællinger og hastighedsmålinger ikke, at der er et særligt behov for trafiksanering på Allégade.

 

Trafiktællinger og Hastighedsmålinger i Allegade / Absalonsagde

 

Trafikmodel beregninger

Trafikmodelberegninger forud for projektgodkendelse, udført af Rådgiver.

Hverdagsdøgntrafik:

Absalonsgadefør ensretning                       4500              efter ensretning                     4400

Allégade         før ensretning                       2900              efter ensretning                     1900

 

Trafiktælling og hastighedsmålinger

Trafiktællinger og hastighedsmålinger udført d. 13.-20. marts 2007 inden arbejdet påbegyndes, og udført d. 2.-9. november 2007 efter ensretning af trafikken.

 

Trafiktælling

Gennemsnitlig hverdagsdøgntrafik                                                           før                                       efter

Absalonsgade                                                                                        4808                                    3291

Allégade, vest                                                                                        3346                                    3628

 

Årsdøgntrafik

Absalonsgade                                                                                        4442                                    3022

Allégade, vest                                                                                        3109                                    3212

 

 

Hastighedsmålinger

Hverdagsdøgntrafik                                                                               før                 efter

Absalonsgade                                                                                        42 km/t          37 km/t

Allégade, vest                                                                                        35 km/t          36 km/t

 

Høje hastigheder

Antal biler med højere hastighed end 70 km/t.

Gennemsnitlig hverdagsdøgn                                                                 før                                       efter

Absalonsgade                                                                                        40                                        3

Allégade, vest                                                                                        14                                        7

Antal biler med hastighed 60-70 km/t.

Gennemsnitligt hverdagsdøgn                                                                  før                                       efter

Absalonsgade                                                                                        119                                      25

Allégade, vest                                                                                        42                                        38

 

Antal biler med hastighed 50-60 km/t.

Gennemsnitligt hverdagsdøgn                                                                før                                       efter

Absalonsgade                                                                                       829                                      220

Allégade, vest                                                                                      245                                      235

 

 

Sum af biler med hastighed over 50 km/t                                               før                                       efter

Absalonsgade                                                                                      1058                                    248

Allégade                                                                                              301                                      280

 

Tung trafik

Andelen af tung trafik                                                                          før                                       efter

Absalonsgade                                                                                     7,06 %                                4,77 %

Allégade                                                                                             6,12 %                                6,54 %

 

 

Spørgsmål stillet af Ib Rasmussen til besvarelse på byrådsmødet den 9/4 2008.

 

Spørgsmålet kan ses ved at klikke på nedenstående link: 

 

Spørgsmål til byrådet fra Ib Rasmussen vedr. Lindehuset.

 

 

Besvarelse af ovenstående spørgsmål på byrådsmødet den 13/2 2008.

 

Ib Rasmussen mener, der er sket fejlbehandling i denne sag. Som det fremgår af redegørelsen i efterfølgende, er der intet, der hindrer Lindehuset i at være i boligområdet og den gældende lokalplan er stadig med til at sikre et varieret og attraktivt boligområde i overensstemmelse med de overordnede hensigter med boligområderne i Odense.

 

Kort historik

 

14/6 2007:     Lindehuset sender forespørgsel om ejendommen kan indrettes til institution.

20/6 2007:     Byggesag sender svar til Lindehuset, ja til institutionen.

5/12 2008:     Ansøgning om byggetilladelse til ombygning af længe til 7 værelser.

30/1 2008:     Byggetilladelse

26/2 2008:     Beboerne sender klage over afgørelse til Naturklagenævnet

               Naturklagenævnet har oplyst, at klagen ikke får opsættende virkning,

               hvilket betyder, at byggetilladelsen kan    

               udnyttes. Naturklagenævnets sagsbehandlingstid tager normalt 5-6

               måneder.

17/3 2008      Beboere afleverer underskiftindsamling til Anker Boye, ca. 330 husstande er

               imod Lindehusets etablering.

 

Sammenhængen mellem boligpolitik og praksis

 

Ejendommen er omfattet af lokalplan 8-392, der har været tinglyst siden den 5/1 1988. Af lokalplanens afsnit 2.1 fremgår det, at ejendommen langs Villestofte Skovgyde udover boligformål, også kan anvendes til offentlige formål fx. institutioner. Alle, der har købt grunde i Villestofte, har været oplyst om lokalplanen.

 

I den nuværende kommuneplan 2004-2016, ligger ejendommen i delområde 8 B11. Heraf fremgår det, at der i boligområdet også kan være erhverv, offentlige formål mv, som naturligt kan indpasses i omgivelserne. By- og Kulturforvaltningen mener stadig, at der er overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen og der har ikke været behov for at ændre områdets udvikling med en ny lokalplan.

Lokalplanen blev udarbejdet inden salget af byggegrundene. For at sikre, at de ældre og større bebyggelser langs Villestofte Skovgyde kunne bevares som et historisk element i et nybygget område, giver lokalplanen mulighed for, at disse ejendomme kan bruges til forskellige offentlige formål. Det giver netop mulighed for at skabe en variation i boligområdet og giver også mulighed for indretning af bygningerne til kulturelle formål mv. Bestemmelsen skal netop sikre, at der er udviklingsmuligheder i området, så der løbende kan være et attraktivt boligområde.

Af lokalplanen fremgår det også, at ejendommen ligger ud mod sti og friarealer. Ved udarbejdelsen af lokalplanen er der taget stilling til ejendommenes anvendelse i forhold til placering nær sti og friarealer.

Den nye brug af Villestofte Skovgyde 114 ændrer ikke ejendommens karakter af bolig og vil derfor ikke ændre områdets generelle karakter af boligområde. Der sker ikke ombygninger, der ændrer ejendommens udseende væsentligt og der er tale om indretninger, der også kunne udføres, hvis ejendommen blev beboet af et bofællesskab eller andre boformer, plejefamilier eller lignende. 

Lindehuset er et bosted for unge med forskellige problemer og er ikke et behandlingssted. Lindehuset yder en offentlig indsats/formål som nævnt i lokalplanen, selvom det er en selvejende institution. De unge modtager socialpædagogisk støtte til at komme videre med deres liv efter en turbulent opvækst, og det er Odense Kommunes erfaring, at Lindehuset yder en kompetent socialpædagogisk indsats. Der har heller ikke været problemer med naboer i forhold til Lindehusets nuværende placering på Odensevej.

I Odense Kommune er der 12 private opholdsteder og botilbud, hvor de fleste er beliggende i tæt beboede lokalområder. Formålet med dette er, at de anbragte børn og unge kan opleve sig som en integreret del af lokalsamfundet.

 

Netop fordi der er tale om bosteder, hvor børn/unge skal hjælpes på rette vej, er det derfor naturligt, at de placeres i områder, hvor andre medborgere også har deres boliger.

 

Børn- og Ungeforvaltningen har i forbindelse med. kommunalreformen valgt at indgå i en entreprenøraftale med Faaborg-Midtfyn Kommune om varetagelsen af den koordinerende sagsbehandling i forhold til en kommunal godkendelses- og tilsynsforpligtelse.

 

 

Børn- og Ungeforvaltningen har stor tiltro til den ekspertise, der ligger i Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier i Faaborg-Midtfyn Kommune, og det er på baggrund af deres kvalificeret undersøgelsesarbejde, at Odense Kommune har godkendt flytning af Lindehuset til Villestofte, samt udvidelse af målgruppen.

 

 

 

Spørgsmål stillet af Pia Mortensen til besvarelse på byrådsmødet den 4/6 2008.

 

Spørgsmålet kan ses ved at klikke på nedenstående link: 

 

Spørgsmål til Odense Byråd fra Pia Mortensen.

 

 

Besvarelse af ovenstående spørgsmål på byrådsmødet den 4/6 2008.

 

Spørgsmål nr. 1: Med gengivelse af ordlyden i  Servicelovens § 81 spørges:  Hvordan tilbyder kommunalbestyrelsen en særlig indsats.??.

 

Svar nr. 1: Servicelovens § 81 angiver formålsbestemmelsen for Servicelovens kap. 16. Byrådet har gennem Odense Kommunes Styrelsesvedtægt taget stilling til fordeling af sine opgaver. Det følger heraf, at:

 

- Ældre- og Handicapudvalget varetager, jf. Styrelsesvedtægtens § 16, den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale- og sundhedsmæssige opgaver i relation til ældre og voksne med fysiske og psykiske handicap eller psykiatriske lidelser, herunder bl.a. hjemmehjælp, hjemmesygepleje, dagcentre og optræningsfunktioner. Udvalget træffer afgørelser i sager om ydelser mv. til enkeltpersoner i henhold til sociallovgivningen, når ydelserne vedrører ovennævnte opgaver. Udvalget udarbejder forslag og indstilling til byrådet om sektorplaner mv. inden for de ovenfor nævnte områder i samarbejde med Økonomiudvalget.

 

- Socialudvalget varetager, jf. Styrelsesvedtægtens § 17, den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale opgaver vedrørende voksne, herunder bl.a. varetagelse af tilbud til socialt udsatte borgere efter lov om social service

 

Rådmændene varetager, jf. Styrelsesvedtægtens § 11, den daglige ledelse de dele af kommunens administration, der varetager de stående udvalgs forretningsområde. For Ældre- og Handicapudvalgets vedkommende varetages administrationen gennem Ældre- og Handicapforvaltningen. For Socialudvalget varetages administrationen gennem Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det er de enkelte forvaltninger der tilpasser tilbud efter behov, og den økonomiske ramme for varetagelse af ovenstående opgaver fastlægges hvert år af byrådet.

 

Visitation til tilbud efter bestemmelser i Servicelovens kap. 16, beror på en individuel og konkret vurdering. Odense kommunes fastsatte serviceniveau, er udgangspunkt for hvilken hjælp der kan forventes. Serviceniveauet fraviges dog, i de tilfælde hvor borgerens behov nødvendiggør det.

 

Spørgsmål nr. 2: Med gengivelse af ordlyden i Servicelovens § 83 spørges: Hvordan tilbyder kommunalbestyrelsen personlig hjælp og pleje og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet..??.

 

Svar nr. 2: Ældre- og Handicapforvaltningen tilbyder personlig pleje og praktisk bistand. Ved vurderingen af hvilken støtte, der aktuelt er behov for, må det indgå, hvorledes formålet med støtten bedst kan opfylde den pågældende borgers samlede behov.

Tilbud efter denne bestemmelse, omfatter udover personlig hjælp og pleje, også støtte til praktiske opgaver, psykisk støtte og omsorg, råd og vejledning, pleje og omsorg til alvorligt syge og dødende, ledsagelse, forflytning og brug af lift, undersøgelser og behandling.

 

Odense Kommunal Ældrepleje, er leverandører af tilbud efter § 83. Herudover kan modtagere af praktisk bistand, også vælge at få leveret af private leverandører.

 

For nærmere oplysninger om de konkrete tilbud, henvises der til Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje og støtte til praktiske opgaver, som vedlægges. Herudover kan der rettes henvendelse til visitationskontoret, der bevilger ydelserne, og som kan være behjælpelig ved uddybende spørgsmål. Tlf. 65 51 60 61.

 

Spørgsmål nr. 3: Med gengivelse af ordlyden i Servicelovens § 84 spørges: Hvordan tilbyder kommunalbestyrelsen afløsning eller aflastning til ægtefælle ??.

 

Svar nr. 3: Som i de øvrige bestemmelser i servicelovens kap 16, beror en visitation til aflastning eller afløsning til ægtefælle, på en individuel og konkret vurdering, hvor hjælpen bør afspejle behovet. Afløsning af pårørende, sker i borgerens eget hjem. Aflastning gives uden for hjemmet, og kan tilbydes som dag-, nat eller døgnophold i plejehjem eller i plejebolig.

 

For nærmer information herom henvises til visitationskontoret som kan være behjælpelig ved uddybende spørgsmål. Tlf. 65 51 60 61. Se også den vedlagte Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje og støtte til praktiske opgaver, bilag 12.

 

Spørgsmål nr. 4: Med gengivelse af ordlyden i Servicelovens § 85 spørges: Hvordan tilbyder kommunalbestyrelsen hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder .??.

 

Svar nr. 4: Der kan ydes hjælp efter servicelovens § 85 til et bredt spektrum af socialpædagogiske og andre støtteforanstaltninger. Hjælpen kan tilrettelægges og gives af flere tilknyttede personer.

 

Kommunalbestyrelsen skal efter servicelovens § 88 træffe afgørelse om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter blandt andet servicelovens § 85. Det vil sige, at beslutningen om, hvilke opgaver den enkelte kan få hjælp til at få løst efter servicelovens § er en myndighedsafgørelse.

 

Er der fx ansøgt om personlig støtte i egen bolig m.v. til personer med særlige sociale problemer behandles ansøgningen af Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen. En ansøgning vurderes herefter konkret og individuelt i forhold til sagens faktiske oplysninger og de faktiske oplysninger, der er afgørende for forvaltningens vurdering, herunder i forhold til de relevante juridiske krav, som indgår i de fastlagte visitationskriterier.

 

Ældre- og handicapforvaltningen har en række etablerede tilbud, men i mange tilfælde bliver de konkret tilbud iværksat for den enkelte. Et af de etablerede tilbud er Hjemmevejleder-teamet som tilbyder psykisk handicappede / udviklingshæmmede hjælp og støtte i eget hjem. Formålet er at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser

 

For yderligere information om de konkrete tilbud Odense kommune tilbyder, efter § 85, bedes der rettet henvendelse til Handicap- og Psykiatriafdelingen Tlf. 65 51 00 00

 

Spørgsmål nr. 5 og nr.6: Med gengivelse af ordlyden i Servicelovens § 86 spørges: Hvordan tilbyder kommunalbestyrelsen genoptræning ?? Og  Hvordan tilbyder kommunalbestyrelsen hjælp til at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder..??.

 

Svar nr. 5: Ældre- og Handicapforvaltningen tilbyder genoptræning, med det formål at brugeren opnår bedst mulig funktions- og mestringsevne, selvstændighed og deltagelse, socialt og i samfundet ud fra en rehabiliterende tankegang. Genoptræning tilbydes almindeligvis, over et 3 måneders forløb, hvor der ydes støtte til opbygning af netværk og fritidsinteresser, træning af sociale færdigheder og strukturering af hverdagen, træning af daglige færdigheder, træning af fysiske funktioner, og træning af mentale funktioner.

 

For nærmere oplysninger herom, henvises til Servicedeklaration vedrørende genoptræning, og du er også velkommen til at kontakte Aktivitet- og Træning. Tlf. 65 51 31 06 

 

Svar nr. 6: Ældre- og Handicapforvaltningen tilbyder vedligeholdelsestræning, af intellektuelle, fysiske og psykiske/sociale funktioner. Vedligeholdende aktiviteter foregår i lokalområdet på aktivitetscentre, dagcentre, eller i fælleshuse.

 
For nærmere information se den vedlagte pjece "Værd at vide om aktivitetssteder og demensdagcentre i Odense Kommune" samt Servicedeklaration vedrørende vedligeholdende træning og/eller du kan kontakte Aktivitet- og Træning. Tlf. 65 51 31 06 

 

Spørgsmål nr. 7: Spørgsmålet lyder her: Hvordan kan man som; syg borger, syg borger på kontanthjælp eller som førtidspensionist, vide at disse love eksisterer, når kommunen bevidst undlader, at bruge den lovpligtige oplysningspligt??.

 

 

Svar nr. 7: Forvaltningerne reagerer på henvendelser fra borgeren, uanset borgeren helbredstilstand eller indkomstforhold. En henvendelse kan tillige ske ved en repræsentation for borgeren.

 

For så vidt, spørgeren er vidende om et konkret eksempel på tilsidesættelser af oplysningspligt, opfordres der til at rette klage til den pågældende forvaltning, som er forpligtiget til at behandle henvendelsen. Herudover kan der rettes henvendelse til Statsforvaltningen Syddanmark, som fører tilsyn med, at Odense kommune overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder.

 

Forvaltningerne skal som myndighed, jf. forvaltningslovens kapitel 3 om vejledning og repræsentation m.v., herunder jf. § 7, i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dets sagsområde videresendes henvendelse jf. § 7, stk. 2 så vidt muligt til rette myndighed.  Det følger af samme kapitel 3, § 8, at en borger, der er part i en sag på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af afgørende betydning for sagens afgørelse.

 

Herudover følger det af Servicelovens § 10 at kommunalbestyrelsen sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning, hvor formålet er, at forebygge sociale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. Det er en rådgivning, som kan gives særskilt eller i forbindelse med anden lovgivning. Rådgivningen som et åbent tilbud kan ske anonymt.

 

 

Odense Kommune har på sin hjemmeside, nærmere bestemt under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Socialcentret annonceret typer af hjælpeforanstaltninger, som Socialcentret administrerer, og som borgeren eller en repræsentant for borgeren fx kan rette henvendelse om. Herudover holder kommunalbestyrelsen borgerne opdaterede om kommunale tilbud, sagsbehandlingstider via kvalitetsstandarder, servicedeklarationer og lignende, via hjemmesiden.

 

En lang række borgersager, behandles ved samarbejde mellem Socialcentret, Ældre- og Handicapforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og en lang række eksterne samarbejdspartnere. Odense kommune påtager sig forpligtelsen til at koordinere indsatsen på tværs af forvaltningerne, for at sikre at sagsbehandlingen sker i overensstemmelse med god sagsbehandlingsskik, og i øvrigt overholder lovgivningen.

 

Jf. § 10, stk. 2 skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på, om den enkelte har behov for anden form for hjælp efter denne eller anden lovgivning.

Socialministeren kan med henvisning til servicelovens § 139 i en bekendtgørelse fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af tilbud til voksne efter serviceloven samt følge disse beslutninger op.

 

I forhold til de områder, der administreres af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreligger der ikke en sådan bekendtgørelse fra Socialministeren.

 

Kommunalbestyrelsen nærer håb om at ovenstående besvarelse er fyldestgørende, og henviser i øvrigt til det vedlagte materiale og de nævnte referencer. 

 

 

Dataliste:

 

Værd at vide om aktivitetssteder og demensdagcentre i Odense Kommune

  • Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje, og støtte til praktiske opgaver
  • Servicedeklaration vedrørende genoptræning
  • Servicedeklaration vedrørende vedligeholdende træning

 

Spørgsmål stillet af Hanne Nordentoft til besvarelse på byrådsmødet den 19/11 2008.

Spørgsmålet kan ses ved at klikke på nedenstående link: 

Spørgsmål til Odense Byråd fra Hanne Nordentoft.

Besvarelse af ovennævnte spørgsmål på byrådsmødet den 19/11 2008.

1. Hvad er en realistisk opførelsessum – inkl. byrådets vedtagne miljøprofil?

Den samlede budgetramme for vandkulturhuset med udenomsarealer er på ca. 217 mio. kr. Der har været afholdt licitation på opførelsen, og det afgivne tilbud kan afholdes indenfor den afsatte ramme. Der er allerede i tilbuddet taget højde for miljørigtige tiltag fx vandgenindvindingsanlæg, der reducerer det samlede vandforbrug. Og der er indenfor projektet muligheder for at vælge produkter og løsninger, der giver yderligere miljøforbederinger.

2. Hvad er de forventede, realistiske driftsudgifter – inkl. personaleudgifter?

De samlede driftsudgifter om året forventes at blive på mellem 14 og 17 mio. kr. Baggrunden for spændet er, at der for øjeblikket bliver arbejdet med forskellige forudsætninger for driften af vandkulturhuset, herunder eventuelle miljøforbedrende tiltag. Odense Byråd har afsat 2,5 mio. kr. om året til driften.

3. Hvad forventes det årlige vandforbrug at blive?

Det årlige vandforbrug forventes at blive 22.800 m3. Eventuelle yderligere miljøforbedrende tiltag udover det nævnte vandgenindvindingsanlæg kan bringe vandforbruget yderligere ned. Vandforbruget pr. besøgende er pga. den moderne teknologi betydeligt lavere i vandkulturhuset end i Odenses eksisterende svømmehaller.

4. Hvad forventes det årlige energiforbrug at blive?

Det årlige varmeforbrug forventes at blive ca. 2.300 MWh og det årlige elforbrug at blive 1.000 MWh. Samlet er energiforbruget i vandkulturhuset pr. besøgende lavere end i de eksisterende svømmehaller i Odense. Eventuelle yderligere miljøforbedrende tiltag kan bringe energiforbruget yderligere ned. Derudover er beregnet øvrige omkostninger til fx rengøring, ekstern support mv. på 3-4 mio. kr. Baggrunden for spændet er, at der for øjeblikket bliver arbejdet med forskellige forudsætninger for driften af vandkulturhuset.

5. Hvad vil de forventede afgangspriser blive?

Adgangsprisen vil svare til tilsvarende anlæg. Der bliver for øjeblikket arbejdet med forudsætningerne for driften af vandkulturhuset, herunder den gennemsnitlige billetpris. Der forventes 300.000 besøgende i vandkulturhuset om året.

Fritidsafdelingen 171108


Opdateret 12-01-2018

Borgmesterforvaltningen