Spring til indhold

Tilskud til personlig assistent til din medarbejder

Hvis du har en medarbejder, som har behov for hjælp til sine arbejdsopgaver på grund af et handicap, kan I søge om en personlig assistent.

Har din medarbejder en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som gør, at medarbejderen har behov for personlig assistance, kan du som arbejdsgiver få refusion for en del af lønnen til den personlige assistent.

Den personlige assistent kan hjælpe medarbejderen med praktiske opgaver, som han eller hun ikke selv kan udføre. Det kan enten være en udefrakommende person eller en anden medarbejder, der kan fungere som assistent.

Hvordan får min medarbejder bevilget en personlig assistent?

Din medarbejder kan søge om bevilling af en personlig assistent ved at kontakte Job & Funktion på telefon 63 75 64 64.

Tilskud til personlig assistance kan først bevilges, når der er et konkret job eller tilbud at tage udgangspunkt i.

Læs mere om bevilling af personlig assistent på vores side henvendt til borgere



Sådan søger du refusion for personlig assistance

Du skal som arbejdsgiver udbetale hele lønnen til den personlige assistent. Herefter kan du søge refusion fra kommunen for en del af lønnen via selvbetjeningsløsningen ”Tilskud til personlig assistance” her på siden.
Husk at:
  • udfylde ansøgningen i henhold til bevillingen
  • vedhæfte den nødvendige dokumentation, bl.a. assistentens lønsedler
Læs mere om personlig assistance hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til refusion, kontakt Refusion og Sygedagpenge (se kontaktoplysninger i boksen).

Har du spørgsmål til bevillingen, kontakt Job & Funktion på 63 75 64 64.

Tilbage til Medarbejder med behov for støtte

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen