Midlertidige afprøvninger i sommeren 2026
De midlertidige afprøvninger gennemføres i perioden medio juni til medio september. Opførelsen og realiseringen af initiativerne forventes igangsat ultimo maj, så stederne er klar til brug i afprøvningsperioden.
I løbet af sommeren vil Gråbrødrepassagen, Klaregade og Indre Rugårdsvej danne ramme om midlertidige installationer, aktiviteter og nye byrumsgreb. Samtidig er der ved at blive udarbejdet en samlet plan for aktiviteter, samtaler og andre formater, som skal være med til at teste stedernes potentialer i praksis og invitere til dialog om fremtidens bymidte i Odense.
Afprøvningerne justeres undervejs og følges tæt med fokus på brug, oplevelse og læring. Der er tale om midlertidige greb, som netop skal kunne afvikles, ændres og erstattes – og som ikke er udtryk for færdige beslutninger om bymidtens fremtidige indretning.