Midlertidige afprøvninger i Odense bymidte
I sommeren 2026 tester vi nye idéer i bymidten gennem midlertidige afprøvninger, der skal skabe erfaringer og åbne dialogen om fremtidens Odense.
Kontaktinformation
Byudvikling
Nørregade 36
5000 Odense C
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Odense Kommune har i efteråret 2025 gennemført et open call som led i arbejdet med at skabe midlertidige byrumsafprøvninger i Odense bymidte i sommeren 2026. Open call’et var et greb til at invitere en bred kreds af både lokale og eksterne aktører med ind i udviklingen af bymidten og skabe handling tidligt i processen.
De midlertidige afprøvninger er ikke en beslutning om, hvordan bymidten endeligt skal se ud. Tværtimod er formålet at teste idéer i virkeligheden, skabe erfaringer og blive klogere gennem brug, inden der eventuelt træffes beslutninger om mere permanente løsninger.
Tre steder i Odense bymidte er udvalgt som afsæt for afprøvningerne:
Indre Rugårdsvej
Stederne fungerer i afprøvningsperioden som et aktivt laboratorium, hvor midlertidige initiativer afprøver nye bud på byliv, ophold, aktiviteter og anvendelsen af byens rum. Afprøvningerne skal give konkrete erfaringer og viden, som kan bruges i det videre arbejde med udviklingen af Odense bymidte.
Fra idé til fysisk afprøvning
I efteråret 2025 gennemførte Odense Kommune et open call, og interessen for at deltage har været stor. Odense Kommune modtog i alt 57 ansøgninger og heraf er 15 forskellige initiativer blevet udvalgt. Open call’et er derfor afsluttet og de udvalgte initiativtagere er nu i gang med et fælles udviklingsforløb, hvor de sammen med hinanden og Odense Kommune arbejder med at udvikle og tilpasse deres idéer til midlertidige afprøvninger for hver af de tre udvalgte steder i bymidten.
De udvalgte initiativer understøtter alle ét eller flere af Odense Kommunes pejlemærker for Fremtidens Bymidte. Pejlemærkerne er dét, vi sigter efter at realisere - og dét, vi er nysgerrige på at teste af og blive klogere på gennem afprøvningerne som led i arbejdet med at skabe fremtidens bymidte i Odense.
De seks pejlemærker for Fremtidens Bymidte er:
- Dyrk Odenses særlige kvaliteter på nye måder
- Gør oplevelser og kultur til udviklingsgenerator
- Dyrk storbykvaliteterne mere og på nye måder
- Tiltræk og engagér nye målgrupper
- Skab nye bykvaliteter, når vi former fremtidens mobilitet
- Skab nye samarbejder
Kontaktinformation
Byudvikling
Nørregade 36
5000 Odense C
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.