Spring til indhold

En spændende og alsidig park

Legepladser, åstien og skulpturer gør Munke Mose til en alsidig park.

Aktiviteter i Munke Mose:

Munke Mose anvendes mest til spontant friluftsliv, dog undtaget faste traditioner som 1. maj-arrangementer, sidste skoledag og folkedans.

 

Munke Mose Park

  • Legeplads med overdimensionerede naturelementer som fugle, sommerfugle og åkandeblade
  • Gennemgående stier til hurtig færdsel. Mindre stier, som byder til at gå på opdagelse.  
  • Ved arealet ved Nonnebakken kan der spilles street-fodbold, beachvolley, basketball eller køres på skater-rampe
  • Boldbane i parkens sydøstlige del
  • Skulpturer rundt omkring i haven 

 

Odense Å og stien langs åen

  • Odense Å går gennem Munke Mose. Sydpå går åen til Fruens Bøge og Bellinge, og nordpå til Kertemindevej
  • En del af stien langs Odense Å mod Bellinge er en "hjertesti" - etableret i samarbejde med Hjerteforeningen for at invitere til motion i grønne omgivelser 
  • Ved Havhesten er en flot fiskepassage - Saabyes Stryg. Trappeanlægget omkring fiskepassagen er et godt sted at holde pause og lytte til det fossende vand. Her kan du også se parkens ænder eller være heldig at få et glimt af havørreder
  • Sejlads med Åfarten til Zoo og Fruens Bøge 
  • Leje af robåde og vandcykler til en tur på åen 
  • Sejl selv i din egen robåde, kajak eller kano hele året 

Odense Å er med til at gøre Munke Mose til en af byens mest vandrige parker. Den kendte sang "Vi sejler op ad åen" er netop inspireret af en sejltur på Odense Å. Melodien er komponeret af den odenseanske dirigent Emilius Wilhelmi, og den blev første gang spillet i 1895. Den originale tekst er i 3 vers og dermed noget længere, end den vi synger i dag.  


Opdateret 04-11-2019

By- og Kulturforvaltningen