Spring til indhold

Badeanstalten ved Stavis Å

Læs om Badeanstalten ved Stavis Å.

Det var de færreste arbejderboliger i Odense, der rådede over indlagt bad. Så når vand og sæbe kom i brug, foregik det oftest ved servanten eller køkkenvasken.

Derfor lå der omkring 1900 flere badeanstalter langs Odense Å, hvor man kunne rense både sjæl og krop. Men i 1913 blev de lukket af sundhedsmyndighederne på grund af forureningen fra byens spildevand, der blev ledt direkte ud i åen. 

 

Badningen blev i stedet flyttet til Stavis Å , hvor man fik en ny badeanstalt. Den bestod af et plankeværk ud mod kanalstien, så de forbipasserende ikke kunne se de mange nøgne drenge- og mandekroppe. Den lå ved åens udløb i Odense kanal, som forbinder Odense havn med fjorden.

Kvinder havde ingen adgang til badeanstalten i Stavis Å, så normalt badede man nøgen i åen

En badende "viking" er klar til at vise sine færdigheder fra det primitive "udspringstårn"


Forholdene var ret primitive. Badeanstalten var et rektangel, som var 100 meter langt, og hvis ene langside var åen. De tre andre sider var plankeværk. Der var bænke og et læskur til omklædning, og åbredden var på den ene side forsynet med et slags bolværk. Desuden var der to udspringsvipper og et "udspringstårn" på to-tre meter. For ikke-svømmere var der udgravet et særligt bassin, som blev kaldt "kassen".

Den kommunale badeanstalt i Stavis Å eksisterede i årene fra 1914 til 1932, hvor Odense fik et friluftsbad og senere en svømmehal på Klosterbakken.

Opdateret 25-07-2017

By- og Kulturforvaltningen