Projektsupportmedarbejder - 4610406202614

Spring til indhold

Projektsupportmedarbejder - 4610406202614

Vi søger en projektsupportmedarbejder. Lyder dette som noget for dig, så se her. :)

Om Comdia:

Comdia er en dansk SaaS-virksomhed, der leverer digitale løsninger til den offentlige sektor. Vores platform understøtter bl.a. udbudsprocesser, aftalestyring og bookingfunktionalitet for kommuner og offentlige institutioner i hele Danmark. Vi er en ambitiøs organisation i vækst, og vi søger nu en engageret kollega til vores supportteam.
Vores kunder er ordregivere, private udbudsrådgivere samt private virksomheder, der byder på opgaver.

 

Om stillingen:

Som supporter hos Comdia bliver du en vigtig del af vores team og den primære kontakt til vores brugere – både via e-mail og telefon. Du vil arbejde tæt sammen med dine kolleger og vores udviklingsteam med en bred vifte af opgaver, der spænder fra direkte brugersupport til test af nye funktioner og kommunikationsopgaver.Vores brugere er professionelle udbudskonsulenter og jurister hos kommuner og offentlige institutioner samt leverandører og tilbudsgivere af alle størrelser. Evnen til at kommunikere klart og tålmodigt med meget forskellige brugertyper er derfor central i rollen.

 

Dine opgaver:

  • Telefon- og mailsupport til brugere og kunder
  • Test af eksisterende og ny funktionalitet i samarbejde med udviklingsteamet
  • Beskrivelse og dokumentation af fejl og udviklingsønsker
  • Udarbejdelse og revidering af vejledninger og supportmateriale
  • Medvirke ved implementering af nye kunder


Afhængigt af dine kompetencer og interesser kan opgaverne på sigt desuden omfatte:

  • Afholdelse af kurser for nye og eksisterende kunder
  • Ansvar for Comdias LinkedIn-tilstedeværelse
  • Salg af løsninger og/eller leadgenerering


Om dig:

Vi søger en serviceminded og alsidig medarbejder, der trives i en hverdag med mange forskelligartede opgaver og mennesker. Du er god til at kommunikere – både skriftligt og mundtligt, på dansk og gerne på engelsk – og du evner at skifte gear fra en teknisk problemstilling til en tålmodig samtale med en bruger, der har brug for hjælp.
Kan du svensk og/eller norsk er det en fordel.

Du har eller er:

  • Grundlæggende teknisk forståelse og lyst til at lære mere
  • Serviceminded og kommunikerer klart og venligt med kunder
  • Struktureret og kan arbejde selvstændigt og efter faste procedurer
  • Logisk og analytisk tænkende – kan se sammenhænge og undersøger problemer grundigt
  • God til aktivt at lytte og spørge ind til kundens udfordring
  • Tålmodig i dialogen med kunder uanset teknisk niveau
  • Ansvarlig og følger konsekvent op på åbne kundesager
  • Selvstarter med initiativ og sans for detaljen


Vi tilbyder:

  • En fastansættelse i en deltidsstilling på 20-25 timer ugentligt (også en mulighed som/til fleksjob), men IKKE en fuldtidsstilling
  • Et uformelt og engageret arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Grundig oplæring og løbende mulighed for faglig og teknisk udvikling
  • Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • Tæt samarbejde på tværs af support, udvikling og ledelse


Ansøgning:

Send din ansøgning og dit CV til annemarie@comdia.com hurtigst muligt – vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Marie Kyed direkte på telefon 2594 2592 eller e-mail annemarie@comdia.com

Vi glæder os til at høre fra dig.


Beskæftigelses- og Socialforvaltningen