Email & Automation Konsulent - 4612011202516
Vi søger en Email og automation konsulent. Lyder dette som noget for dig, så læs her!
Beskrivelse
Email & Automation KonsulentElsker du manuelt rugbrødsarbejde? Drømmer du om en hverdag, hvor du skal copy/paste data fra et Excel-ark til et andet? Så er denne stilling absolut ikke noget for dig!
Vi søger nemlig en Email & Automation Konsulent, der drømmer om at automatisere alt – altså som i ALT. Når kunden siger: “Det her er et lukket system, det kan absolut ikke automatiseres” – så siger du “Hold my beer…”. Fordi du tror på, at AI og automatisering er en større gave til folket end friskbrygget kaffe.
Hos os går Email & Automation hånd i hånd:
Det perfekte email-setup hiver kunder i land på autopilot – hvor grundstammen er automatiserede flows baseret på data og adfærd. Derfor ser vi Email & Automation som et nyforelsket par, der går hånd i hånd langs havnekanalen i Odense.Du skal også udarbejde de klassiske nyhedsbreve og aktuelle kampagnemails, da de (fortsat) er en væsentlig del af et veldrevet email-setup – men dit mål er altid at spotte og skabe flows eller opsætninger, hvor automatisering skaber værdi og frigiver tid for både dig og vores kunder.Finder du det samtidig evigt tilfredsstillende og naturligt at dykke ned i data for at forstå, hvorfor noget virker? Og hvordan det kan virke endnu bedre?… så er det sandsynligvis dig, vi leder efter!
Om rollen:
Som Email & Automation Konsulent får du din egen kundeportefølje og ansvaret for strategi, opsætning og eksekvering af kampagnemails og automatiserede flows – samt løbende overvågning, optimering og rapportering. Automation bliver en voksende del af dit arbejde, og vi udvikler både dig og området sammen.Rollen kræver, at du kan arbejde både strategisk, analytisk, operationelt – og det kræver også en vis kreativitet. Du kommer på hold med vores Head of Email & Automation, som vil tage sig godt af dig.Dine opgaver vil primært være:
- At udvikle datadrevne email- og automationstrategier
- Bygge og vedligeholde flows (triggers, segmenter, A/B tests osv.)
- Skabe klare og effektive kampagner med målbare resultater
- Rådgive kunder om best practice, håndtere deres konti både alene og sammen med dem
- (Bonus) Automatisere processer i Make/n8n/Zapier og webhooks
Det er et krav, at du…
- Har mindst 2 års erfaring med email marketing på professionelt niveau
- Er komfortabel med Klaviyo, ActiveCampaign eller Drip
- Bliver glad når vi taler om KPI’er, CTR, unsubscribe rate, deliverability, attribution mv. – og at du finder det helt naturligt at bruge disse i dit arbejde
- Synes det er fedt at skabe automatiserede processer, som kommer dig, dine kunder og os til gode
- Har lyst til at tale med og rådgive dine kunder hos os
- Har lyst til at udfordre status quo – særligt når det kommer til automations
Det er et plus, hvis du:
- Har lyst til at indgå i et ambitiøst, men uformelt miljø
- Har en solid forretningsforståelse og naturligt kan prioritere opgaverne herefter
- Trives med at arbejde med faste strukturer og processer
- Har siddet i en rolle med håndtering af flere forskellige email marketing konti
- Har konkret erfaring med at arbejde med automation i platforme som Make, n8n, Zapier og lignende.
Se mere her: https://marketingfabrikken.dk/job-email-automation-konsulent-odense/
Så, hvad er det egentlig, du kan søge?
- Fuldtidsjob (37 timer) som Email & Automation Konsulent i vores Odense-afdeling
- Opstart gerne i januar 2026 (vi aftaler nærmere)
- Løn efter kvalifikationer
- Et job vi selv ville elske at søge: Jobbet hvor du ved, at der er styr på alt, der skal være styr på (faglighed, arbejdsforhold, pension, kaffeordning, personalefester, sparring, kompetenceudvikling og alt det andet)
Er det dig, vi leder efter?
Så vis os det.
Når du har mærket efter, om Marketingfabrikken lyder som en arbejdsplads for dig, anbefaler vi at sende en ansøgning med det samme.
Det vigtigste for os er at få den helt rigtige kollega. Derfor indkalder vi løbende til samtaler.
Hvis der er gensidig interesse, vil du få udleveret en caseopgave, som vi sammen gennemgår til en opfølgende samtale med henblik på at afstemme dine kompetencer.
Vi forventer, at forløbet herfra er:
- Ansøgninger og indledende samtaler
- Casebesvarelse og opfølgende samtale
- Udvælgelse af kandidat, udlevering af kontrakt og ansættelse
- Din første arbejdsdag
Er du vores næste kollega?
Vi har droppet den klassiske “send os en motiveret ansøgning”. I stedet stiller vi nogle spørgsmål, som du meget gerne må svare på – for vi glæder os enormt meget til at lære dig bedre at kende!
Lyder det fedt? Klik på link og start ansøgning: https://form.typeform.com/to/rIq5m2SW?typeform-source=marketingfabrikken.dk
Er der noget, du skal have uddybet? Så kontakt Simon Arvidson på telefon: 42 36 33 68