Jobparat kontanthjælpsmodtager
At være jobparat vil sige, at kommunen har vurderet, at du er klar til at komme ud på arbejdsmarkedet.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtHusk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Jobparate kontanthjælpsmodtagere - for borgere
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Man - onsdag 8.00-15.00
Torsdag 8:00-17.00
Fredag 8:00-13.00
Aktiv jobsøgning
Når du har søgt og fået bevilget kontanthjælp, vil jobcenteret i samarbejde med dig lægge en plan for, hvordan du hurtigst muligt opnår ordinært arbejde eller kommer i uddannelse. Planen vil tage udgangspunkt i dine kompetencer, ønsker og arbejdsmarkedets behov. Du skal desuden dokumentere din jobsøgning via din joblog på Jobnet.dk.
Book samtale med kommunen
Samtalerne har fokus på at få dig hurtigst muligt i job eller uddannelse. Første møde er inden for de første 7 dage, efter du har søgt om ydelse, og måske allerede samme dag.
Du bliver indkaldt til første møde. Herefter skal du som udgangspunkt selv booke samtaler digitalt. Hvis du selv skal booke samtaler, giver vi dig en frist for, hvornår du selv skal booke en samtale. Fristen fremgår af Jobnet. Hvis du er forhindret i at komme fx på grund af sygdom, skal du hurtigst muligt give besked om det til os.
Læs her, hvordan du selv booker samtalerne på Jobnet
Tilbud, som styrker din mulighed for at komme i job
Hvis du ikke selv finder arbejde, kan kommunen give dig et tilbud, som styrker dine muligheder for at komme i job. Der kan være tale om virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, opkvalificeringsforløb eller andre aktiviteter. Du har pligt til at deltage i de tilbud og aktiviteter, du får. Læs mere om dine forpligtelser her.
Søg job i vores jobbanker
Husk at tjekke vores jobbanker for ledige stillinger, hvor vi har samlet en række stillinger inden for specifikke brancher. Måske findes dit næste job allerede her?
Få hjælp til jobsøgning døgnet rundt med Candeno
Du kan få inspiration og hjælp til at lave CV og ansøgninger med Candeno, som er Odense Kommunes digitale jobsøgningsplatform. Du får adgang gennem din jobrådgiver. Læs mere om Candeno her.
E-mail og sms-service: Husk din aftale
Du kan med fordel tilmelde dig Jobnets e-mail og sms-service, hvor du bliver mindet om dine opgaver og aftaler med kommunen.
Sådan tilmelder du dig SMS-servicen:
- Log ind på jobnet.dk
- Gå til "Mit Jobnet"
- Vælg "Beskeder og påmindelser" i venstremenuen
- Vælg "Indstillinger for påmindelser"
- Vær opmærksom på, at du skal være tilmeldt NemSMS på borger.dk. Se på borger.dk her
- Hvis du ikke er tilmeldt NemSMS på borger.dk, så skal du tilmelde dig – ellers virker Jobnets SMS-service ikke.
- Nu er du tilmeldt Jobnets e-mail og sms-service.
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Jobparate kontanthjælpsmodtagere - for borgere
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Man - onsdag 8.00-15.00
Torsdag 8:00-17.00
Fredag 8:00-13.00