Valg til ældreråd
I november er der valg til Ældrerådet i Odense
Ældrerådet er et lovbestemt råd, som består af 15 demokratisk valgte medlemmer. Ældrerådet rådgiver Byrådet, de politiske udvalg og kommunens forvaltninger i ældrepolitiske spørgsmål af enhver art. De valgte medlemmer sidder i en periode på 4 år.
Fra 1. november til 18. november 2025 har du mulighed for at stemme til ældrerådsvalget i Odense Kommune.
Ældrerådsvalget 2025 er et digitalt valg.
Du modtager valgmateriale i din digitale postkasse, hvor du får mulighed for at læse om kandidater og afgive din stemme på den kandidat, du ønsker, skal repræsentere dig i Ældrerådet. Du vil også kunne møde op på udvalgte steder og afgive din stemme til ældrerådsvalget ved at skanne dit sundhedskort.
Hvis du er undtaget for digital post, får du valgmaterialet i din postkasse. Når du er undtaget for digital post, kan du brevstemme, enten ved at sende din brevstemme med den frankerede svarkuvert i valgmaterialet eller møde op på udvalgte steder og aflevere din brevstemme. Hvis du bor på plejehjem, kan du aflevere din brevstemme til personalet.
På denne side vil du også kunne læse om kandidaterne til Ældrerådet.
Listen over kandidater bliver offentliggjort d. 1. november 2025, når valget åbner.
Læs mere om, hvordan du stemmer i det valgmateriale, du modtager.
Læs mere om Ældrerådet og ældrerådets arbejde