27. juni 2024

Spring til indhold

27. juni 2024

Referat af møde i Ældrerådet i Odense Kommune den 27. juni 2024 i Sundheds,- Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen

Tidspunkt og sted: Mødelokale 1. s. 59

 

Deltagere:

Dagmar Andersen

Dorte Clemstrup Olsen

Hans Nobel

Hans Ove Mertz

Lars Thrysøe

Lis Gulbæk Hansen

Lisbeth Lykkegaard

Lise Witved

Merete Helgens (fra kl. 10.00 på Teams)

Nils Jørn Juul Stærmose

Susanne Hansen

Torben Bundgaard

 

Gæster

Kl. 09.30-09.45: Charlotte Gjørup via Teams
Charlotte Gjørup orienterede om beredskab i forhold til anbefaling. For nuværende er der ikke
kommet en udmelding fra KL.
Charlotte har været på besøg på 5 arbejdspladser, der arbejder med faste, tværfaglige teams for at
høre om deres oplevelse med den nye måde at (sam)arbejde på. Der er positive tilkendegivelser og
erfaringer bliver bragt med videre i det kommende arbejde med udvidelse af faste, tværfaglige
teams.

 

DAGSORDEN

 

1. Valg af ordstyrer

Ib Ketelsen blev valgt som ordstyrer.

 

2. Godkendelse af dagsorden

Formanden havde 2 ekstra punkter til dagsorden:
 Konference vedr. Velfærdsteknologi anno 2024, afholdes d. 3. oktober 2024. Deltagelse til
drøftelse. Kommer på dagsordenen som pkt.2a.
Dialogmøde med rådmand Brian Dybro blev aflyst og afholdes i stedet for d. 12. august
2024. Emner til mødet, se Pkt. 6a.
Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af Pkt. 2a. og 6a.
Pkt. 2a Konference vedr. Velfærdsteknologi anno 2024, afholdes d. 3. oktober 2024. Deltagelse
til drøftelse.
Ældrerådet besluttede, at 2 medlemmer kan deltage. Udpeges af gruppen for Velfærdsteknologi.

3. Godkendelse af referat fra d. 30. maj 2024

Referat godkendt uden bemærkninger.

 

4. Orientering fra formanden og Ældre- og Handicapforvaltningen

Formanden havde intet nyt.

Kort orientering ved Annette Frost, konsulent for Ældrerådet.

 

5. Opsamling fra 1. halvår 2024

Hvilke områder inden for Ældrepolitikken har fyldt? Hvad er sket? Hvad skal Ældrerådet fortsat
have fokus på i 2. halvår af 2024?
Formanden summerer op på 1. halvår. Øvrige ældrerådsmedlemmer supplerer.
Formand Torben Bundgaard gav en opsamling for 1. halvår. Sendes med som bilag til referat.

Formanden forventer, at Ældrerådet ser ind et travlt efterår med:
Fremtidens ældrepleje
Sundhedsreform og Ældrelov
AI og velfærdsteknologi
Budgetter og omprioriteringer.
Ældrerådet har afgivet 19 høringssvar i løbet af 1. halvår 2024. Vi vil fremadrettet være
opmærksomme på om der nogle gange i forbindelse med høringssvarene også er et indhold som
kunne formidles bredere ud til de ældre i kommunen via læserbreve.

 

6. Orientering og evt. opsamling/beslutninger på baggrund af møde med Ældre- og Handicapudvalget d. 11. juni 2024

Der orienteres fra mødet. Evt. efterfølgende drøftelse.
På mødet var der indlæg fra Dagmar Andersen vedr. Fremtidens Ældrepleje og fra Ib Ketelsen vedr.
Budgettet. Begge indlæg med vigtige emner til en god dialog med politikerne.

 

6a. Input til møde med rådmand Brian Dybro d. 12. august 2024

Det planlagte dialogmøde med Brian Dybro for formand og næstformand er udsat til d. 12. august.
Derfor muligt for Ældrerådet at komme med forslag til punkter til drøftelse.
Ældrerådet aftalte, at Torben Bundgaard rundsender den oprindelige dagsorden til mødet med
rådmanden til alle medlemmer af Ældrerådet. Så har alle mulighed for at komme med yderligere
forslag til emner til drøftelse.

 

7. Retningslinjer for udpegninger af medlemmer til referencegrupper m.m.

På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen vedr. Velfærdsteknologi ønskes en drøftelse af, hvad
der ligger til grund for udvælgelse af rådsmedlemmer til at indgå i en referencegruppe. Hvad mener
Ældrerådet.
Ældrerådet havde en dialog om nuværende form og hvilke justeringer, der evt. skal til.
På nuværende tidspunkt har Ældrerådet 6 arbejdsgrupper. Erfaringen viser, at selvom man
repræsenterer en arbejdsgruppe, kan man godt være interesseret i de øvrige gruppers arbejde.
Beslutning: Når der skal udpeges medlemmer til referencegrupper, tages dette op på et
Ældrerådsmøde.

Her kan Ældrerådet beslutte,
1. at det er en given arbejdsgruppe, der skal repræsentere Ældrerådet i referencegruppen. Hvis
en sådan beslutning træffes, så forventes arbejdsgruppen selv at få udpeget deres
repræsentant / repræsentanter.
2. at det er blandt medlemmerne i det samlede Ældreråd repræsentanten/repræsentanterne skal
findes. Hen kan alle melde sig og argumentere for sit valg. Ved flere mulige kandidater kan
afstemning finde sted.

Deltagelse i de årlige 7-by-temadage: Det skal ske ved lodtrækning, så alle ældrerådsmedlemmer
inden for en 4-årig valgperiode kan nå at deltage.

Beslutning:

Én fra formandskabet deltager hvert år. Der trækkes lod blandt de øvrige medlemmer,
så alle i Ældrerådets periode kan nå at deltage.

8. Modtagelse af nye medlemmer i Ældrerådet – hen over den 4-årige periode

Hvordan gør vi det bedst?
Ældrerådet drøftede, hvordan introduktion til nye medlemmer kan forbedres:
Introduktionsprogram for nye medlemmer, som indtræder i løbet af perioden
En mentor-ordning til nye medlemmer, som indtræder i løbet af perioden
Tydeliggøre af omfanget af arbejde, herunder bl.a. mødeaktivitet og læsning af relevant
materiale f.eks. udvalgsdagordener
Opmærksomhed på vilkår for medlemmer i Ældrerådet, der er i arbejde
Ældrerådet aftalte, at de 2 kommende medlemmer i Ældrerådet vil få en introduktion ved formand
Torben Bundgaard. Desuden vil de blive tilbudt at få en mentor-ordning. Dagmar Andersen, Ib
Ketelsen og Susanne Hansen har meldt sig til at være mentorer for de nye medlemmer.

 

9. Ældrerådets budget for 2024

Budgetopfølgning pr. 1. juni 2024 – bilag vedlagt
Taget til efterretning.


10. Orientering fra arbejdsgrupper og medlemmer af Ældrerådet

Orientering fra arbejdsgrupperne:
Boliggruppen
Har ikke holdt møde siden sidst.
En Venlig Hilsen: kommende nummer i september 2024 bliver tema Velfærdsteknologi.
Der er afgivet høringssvar fra Ældrerådet vedr. nedlæggelse af En Venlig Hilsen i trykt
format.

Frivillighedsgruppen:
Ingen møder

Kommunikation:
Intet nyt

Pleje og omsorg:
Har haft møde i referencegruppen tværfaglige teams. Det videre arbejde forløber efter
planen. Næste møde forventes at blive til december.

Sammenhængende Sundhed:
Ingen møder.

Trafik og tilgængelighed:
Lise Witved er indstillet til at indgå i arbejdsgruppen for Fritidskørsel for borgere med
demens.
Møde med By- og Kulturforvaltningen. Mobilitetsplanen for Odense Kommune blev
fremlagt.

Der er mulighed for at aftale møde med letbanen.
Har bestilt rapport fra OUH på fald-ulykker.

Velfærdsteknologi:
Er inviteret til første møde i referencegruppe e-team d. 8. juli.

Økonomi:
En travl tid
Anden orientering:
Faste, tværfaglige teams

Gruppen vedr. Velfærdens Fundament:
Har været til møde på Rådhuset, hvor der blandt andet blev orienteret om, hvordan der skal
arbejdes med de borgerinput og data, der er indhentet.
Alle data vil blive samlet i en rapport, hvor sekretariatet i Velfærdens Fundament også gerne
vil lave en side; ”Hvad mener Ældrerådet”.
Ældrerådet vil senere blive inviteret til Blomsterdalen, når renoveringen er overstået.
Gruppen har efterspurgt en oversigt over prioriteringen af plejehjem ift. tiltag, der skal gøre
disse mere egnede for demensramte borgere.

Brugernetværk for styrkelse af digitalisering og velfærdsteknologi:
Næste møde i september

Styregruppen for fald:
Der har været afholdt 4 møder, hvor der blandt andet er informeret om arbejdsgange og
procedurer, når der sker fald hos en borger.

 

11. Høringssvar og evt. læserbreve

Drøftelse af Ældre- og Handicapudvalgets bidrag til budget 2025
Godkendelse af Ældre- og Handicapudvalgets bidrag til budget 2025
Klima- og Miljøudvalgets budgetbidrag 2025
Sundhedsudvalgets budgetbidrag 2024
Godkendelse af forslag til indfrielse af effektiviserings- og omprioriteringskravet til budget 2025.
Høringssvar til By- og Kulturudvalgets effektiviserings- og omprioriteringsbidrag.

 

12. Deltagelse i møder og konferencer

Orientering herfra:
Konference via Danske Ældreråd i Nyborg v/Nils Jørn Stærmose
Deltog d. 7. maj – der var 4 oplæg at vælge mellem. I orienteringen blev der lagt vægt på
oplægget v/Kåre Christensen: Hvor aktiv skal vi være i behandlingen af ældre?
7-by samarbejdsdagen i Aarhus v/Torben Bundgaard
Der er sendt slides fra Torben.

 

13. Eventuelt

Formandskabets indlæg i En Venlig Hilsen – ros.
Forslag fra medlem, at der fremadrettet skal være et punkt på dagsorden: Punkter til næste
møde.


Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen