25. januar 2024

Spring til indhold

25. januar 2024

Referat af møde i Ældrerådet i Odense Kommune den 25. januar 2024 i Ældre- og Handicapforvaltningen.

Tidspunkt og sted: Mødelokale 3. s. 54 (14.00-17.00)

Deltagere:

Dagmar Andersen

Dorthe Clemstrup Olsen

Ib Ketelsen (ordstyrer)

Lars Thrysøe

Lisbeth Lykkegaard

Lise Witved

Merete Helgens (på Teams)

Nils Jørn Juul Stærmose

Susanne Hansen

Torben Bundgaard

Afbud:

Anette Thysen

Hans Nobel

Hans Ove Mertz

Lis Guldbæk Hansen

Sanne Nielsen

 

Gæster

Kl. 14.15.14.45:
Rådmand Tim Vermund, Klima- og Miljøforvaltningen.
Arbejdsgruppen Trafik og tilgængelighed har udarbejdet notat med emner/områder, Ældrerådet gerne vil drøfte med rådmanden. Er medsendt som bilag.
Tim Vermund takkede for invitation fra Ældrerådet.
Herefter oplæg ved rådmanden jf. oplæg (PDF-fil).
Tim Vermund rundede af og tilkendegav overfor Ældrerådet, at Klima- og Miljøforvaltningen gerne indgår en samarbejdsplan med Ældrerådet.
Efter rådmand Tim Vermund havde forladt mødet, aftalte Ældrerådet, at arbejdsgruppen Trafik og Tilgængelighed følger op på rådmandens fremlæggelse. Det dagsordensættes på et ældrerådsmøde, når der er nyt.

Kl. 15.00-15.20:
Konsulent Katrine Leth, Digitalisering og Velfærdsteknologi: Orienterer om Frivilligt brugernetværk
Katrine Leth gav en orientering til Ældrerådet om Frivilligt brugernetværk ud fra den tidligere tilsendte information:
”Frivilligt brugernetværk til styrkelse af Digitalisering og Velfærdsteknologi
Digitalisering og Velfærdsteknologi i Ældre- og handicapforvaltningen ønsker at etablere et frivilligt brugernetværk, som vi kan trække på op til 4 gange årligt, ved behov for brugerinput for at understøtte en god implementering af nye teknologier eller digitaliseringstiltag fx digitale selvbetjeningsløsninger eller skærmteknologi.
Brugernetværket vil blive inviteret til workshop med et bestemt tema som omdrejningspunkt. En workshop vil typisk ligge i tidsrummet 15-16.30 på hverdage.

Medlemmer tilmeldes ved mail til: teamvt@odense.dk
Medlemmer vil modtage invitationer til workshops, og vil ud fra emnet vurdere, om det relevant at deltage.
Brugernetværket vil bestå af repræsentanter fra Ældrerådet, Handicaprådet samt eventuelle øvrige parter som Ældre- og Handicapforvaltningen finder det relevant at invitere ind i netværket.”
Idet der er tale om et frivilligt brugernetværk, udløser deltagelse i netværket ikke diæt eller kørsel.
Ældrerådet aftalte, at interesserede medlemmer tilmelder sig workshop. Herefter drøftelse i Ældrerådet, hvordan det virker.

DAGSORDEN

1 Godkendelse af dagsorden

Godkendt uden bemærkninger.

 

2 Godkendelse af referat fra Ældrerådets møde d. 14. december 2023.

Er udsendt tidligere. Godkendt uden bemærkninger.

 

3 Orientering fra Formanden og Ældre- og Handicapforvaltningen

Formanden:
Ældrerådets nytårshilsen til politikere. HK Midt Senior Odense ønsker oplæg om Ældrerådet d. 23. maj 2024. Torben Bundgaard og Dagmar Andersen deltager med oplæg. Borgerhenvendelse vedr. demente på plejehjem, som ikke kan gøre brug af fx Byhuset. Det er kun for hjemmeboende demente.
Ældrerådet vil på et tidspunkt drøfte, hvad der definerer et hjem, som et hjem. Og hvilke rettigheder, der følger med. Den telefoniske indgang til Odense Kommune – borgere oplever, det kan være besværligt at komme igennem. FU vil gerne have punkter fra medlemmer, som evt. kan dagsordensættes til en kommende drøftelse i Ældrerådet.

Forvaltningen:
Kort orientering ved Annette Frost, konsulent i Ældrerådet.

 

 

4 Afholdelse af FN’s internationale ældredag 1. oktober

Arbejdsgruppen fremlægger deres evaluering af arrangementet oktober 2023.
Øvrige ældrerådsmedlemmers evaluering af arrangementet.
Punktet afsluttes med stillingtagen til arrangement igen til oktober.

Arbejdsgruppen orienterede, at der havde været en mindre budgetoverskridelse.
Ældrerådet drøftede herefter indhold til et evt. kommende arrangement.
Ældrerådet var åbne for, at man gerne holder et arrangement til oktober. Medlemmerne overvejer, hvem der vil deltage i en evt. arbejdsgruppe. Formanden undersøger dato med Seniorhuset og får reserveret. Skal være så tæt på 1. oktober som muligt.

Ældrerådet besluttede, at punktet dagsordensættes igen på kommende møde i Ældrerådet.

 

5 Studietur for Ældrerådet i foråret 2024

Ældrerådet besluttede på mødet d. 30. november 2023, at der skal arrangeres en studietur med fokus på sundhedshuse og plejehjem/plejehjemsbyggeri.
Lille ad hoc gruppe skal etableres til at planlægge dette arrangement.
Ældrerådsmedlem Dagmar Andersen tilkendegav, at hun gerne vil deltage i en planlægningsgruppe. Øvrige medlemmer overvejer, hvem der evt. kunne tænke sig at indgå i gruppen.

Ældrerådet besluttede, at punktet tages på igen på Ældrerådets ekstraordinært møde d. 7. februar 2024. hvor indhold for studietur kan drøftes.

 

6 Samarbejde med Sundhedsudvalget og Sundhedsforvaltningen

Ældrerådet ønsker et møde med ovennævnte vedr. Ældrerådets samarbejde i forhold til de områder, som hører under Sundhedsudvalget og -forvaltningen og som vedrører ældre.
Her på ældrerådsmødet samles input til et sådant møde. FU udarbejder efterfølgende en foreløbig dagsorden og retter henvendelse med henblik på et møde.
FU foreslår, at der afsættes 1-1½ time til et sådant møde på Ældrerådets ordinære møde i februar 2024. Hvis dette ikke er muligt, så afholdes særligt møde alene vedr. samarbejdet med Sundhedsudvalget og -forvaltningen.
Ældrerådet tilkendegav, at de gerne vil mødes med Sundhedsforvaltningens politiske udvalg – og at Ældrerådet skal have overskrifter på, hvad de gerne vil drøfte med det politiske udvalg.

Det blev besluttet, at FU laver et udkast med til henvendelse til Sundhedsudvalget, som sendes til godkendelse i Ældrerådet.

 

7 Budget for Ældrerådet for 2024

Udkast til budget medsendt som bilag. Kan budgettet godkendes?
Oktober-arrangementet hæves til 35.000 kr.
Budget for Ældrerådet for 2024 blev herefter godkendt.

 

8 Orientering fra arbejdsgrupper og medlemmer af Ældrerådet

Orientering fra arbejdsgrupperne:
Alle arbejdsgrupper er i gang md at forberede sig til mødet d. 7. februar 2024 vedr. ekspertrådets anbefalinger for Fremtidens Ældrepleje i Odense.

Anden orientering:
Referencegruppen vedr. Faste Teams:
Intet nyt.

Gruppen vedr. Advisory Board:
Deltog i møde d. 22. januar 2024 og blev her orienteret om ”Projekt om hjælp til udsatte vedr. det digitale”.
Hjælpen tilbydes på Paraplyen i Nørregade og Bolbro Brugerhus. Projektet kører 2023/2024. Pt. registreret 1100 henvendelser.
Kunstig intelligens skal der arbejdes med.

9 Budgetopfølgning

Regnskab 2023 pr. 1. januar 2024. Bilag medsendt.
Taget til efterretning.

 

10 Høringssvar og evt. læserbreve

Høringssvar:
2024:
C. Sager til drøftelse. Drøftelse af rammer for lovpligtige kommunale tilsyn, gældende for 2024-2028
C. Sager til drøftelse. Ældrerådets høringssvar vedr. Drøftelse af handleplan for Ensomhedscharter i 2024.

11 Kommende konferencer, temadage eller lignende

Stormøde d. 30. januar 2024 i Fredericia vedr. ældres velfærd. En del af Ældrerådets medlemmer deltager. 

Pårørendedag d. 2. februar 2024. Deltagelse ved Dorte Clemstrup Olsen og Lars Thrysøe.

Dialogmøde for formænd og næstformænd om Ældrelov og ældrerådenes handlemuligheder i en presset kommunal økonomi. Afholdes af Danske Ældreråd d. 8. februar 2024 i Fredericia.

Temadag om demens. Afholdes af Danske Ældreråd, torsdag d. 14. marts 2024, Fuglsangcentret, Fredericia.

Det afklares, hvem der deltager fra Ældrerådet.

Danske Ældreråd: Repræsentantskabsmøde d. 6. maj 2024

Danske Ældreråd: Sundhedspolitisk konference d. 7. maj 2024. Program følger.

 

12 Eventuelt

Drøftelse i Ældrerådet:
Ældrerådet kan godt efter høringssvar forfølge de sager, hvor der ikke er tilbagemelding eller, hvor der polisk ikke r taget stilling.
Forslag om, at høringssvar også kan sendes som pressemeddelelse.
Ældrerådet bakkede op om, at rådet nogle gange også sender høringssvar som pressemeddelelse.


Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen