Spring til indhold

Detailhandels- og serviceerhvervsanalyse

Odense Kommune har udarbejdet Detailhandels- og serviceerhvervsanalyse 2023 for at blive klogere på, hvordan udviklingen har været for butiks- og serviceerhvervene i Odense de seneste år.

Hvordan går det med handelslivet i Odense?

Analysen viser, at detailhandlen i Odense står stærkt. Fynboerne kommer fra hele øen for at shoppe tøj, bøger, smykker og meget andet. Det betyder, at omsætningen i Odenses butikker svarer til 80% af fynboernes samlede forbrug i fysiske butikker. Analysen viser da også, at Odense har fastholdt antallet af butikker siden sidste analyse fra 2018 på trods af, at der på landsplan bliver færre butikker, og nethandlen vinder stadigt større markedsandele.

 

Også serviceerhvervene, som fx er spisesteder, caféer, skønhedsklinikker og frisører, trækker kunder til fra hele Fyn. Der er med analysen registreret knap 90 flere serviceerhverv siden sidste analyse, hvilket svarer til en stigning på 12%.

 

Du kan læse analysen her.

 

Detailhandels- og serviceerhvervsanalysen er præsenteret som en hjemmeside, hvor det også er muligt at få vist analysens resultater specifikt for den branche eller det område, du er interesseret i.

Analysen er baseret på fysiske registreringer af alle 900 butikker og 950 kundeorienterede serviceerhverv i Odense. Analysen er baseret på registreringer i november 2022 og omsætningstal for 2021.

 

Analysen er udarbejdet af rådgiver COWI for Odense Kommune. Den er udført i perioden fra november 2022 til august 2023.
Detailhandels- og serviceerhvervsanalysen skal give politikerne et solidt grundlag for at planlægge arealer til butiks- og serviceerhverv de kommende år i Odense. Det sker i forbindelse med Kommuneplan 2024-2036, der er under udarbejdelse.

 

Læs mere om arbejdet med kommuneplanen her – www.odense.dk/kommuneplan.

By- og Kulturforvaltningen