Spring til indhold
Topbanner job

Sådan søger du

Er du blevet nysgerrig på en kontoruddannelse. Her kan du læse mere om, hvordan du kommer i gang. 

I Odense Kommune søger vi kontorelever én gang årligt. Rekrutteringen foregår i februar/marts med opstart i september.

 

✍️ Du finder vores stillingsopslag her! ✍️

 

Adgangskrav

For at starte som kontorelev, skal du have bestået en af de følgende uddannelser med adgangsgivende niveauer til offentlig administration: 

  • EUX
  • HHX
  • HTX, HF eller STX suppleret med 5 ugers tillægsuddannelse rettet mod kontor (EUS)
  • HG, HGV eller HGS med adgang til at påbegynde kontor med specialet i offentlig administration 

Er du fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en Realkompetencevurdering (RKV), som skal vedlægges i din ansøgning. Hvis du allerede har fået lavet en RKV, skal den vedlægges. 

 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer i gang, kan du kontakte uddannelseskoordinator for kontoruddannelsen Jannie Holm på tlf. 2324 5709.

 

Tips til din ansøgning

Vi sætter stor pris på en ansøgning, der afspejler hvem du er og hvorfor du er interesseret i lige netop kontoruddannelsen i Odense Kommune. 

 

Dét vil vi gerne læse i din ansøgning:

  • Hvorfor vil du gerne i gang med kontoruddannelsen - hvor kommer din interesse fra?
  • Hvis du er brancheskifter, hvorfor vil du gerne foretage et skifte til kontor?
  • Hvorfor har du valgt at søge ind på lige netop offentlig administration?
  • Hvad tiltaler dig ved Odense Kommune som elevplads?

Vi vil gerne høre, hvad du selv tænker, så brug gerne dine egne ord og formuleringer. Hvis du har fået hjælp af AI til din ansøgning, er det helt okay, men så må du gerne anføre det i din ansøgning.

Du er velkommen til at vedhæfte en kort videopræsentation i stedet for en ansøgning, men uanset om du vælger at skrive en ansøgning eller sende en videopræsentation, så husk et opdateret CV med årstal og måneder.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Borgmesterforvaltningen