Spring til indhold

Datatekniker

Er du vild med IT, og kunne du tænke dig at arbejde med netværk, servere og programmering? Så er datateknikeruddannelsen noget for dig! Som datatekniker i Odense Kommune bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor du både lærer nyt og får mulighed for at bruge dine evner i praksis.

Hvad er en datatekniker?

Datateknikeruddannelsen er en erhvervsuddannelse, der giver dig kompetencer til at arbejde med IT-løsninger, der får hverdagen til at fungere - både for dine kollegaer og borgerne. Uddannelsen er en del af IT-supporter/datateknikeruddannelsen og er opbygget i flere trin: 

  1. IT-supporter: Første trin, hvor du lærer at yde support og vedligeholde IT-udstyr- og systemer. 
  2. Datatekniker: Andet trin, hvor du specialiserer dig. 

Du kan vælge mellem to specialer: 

  • Infrastruktur, hvor du arbejder med servere, netværk, virtualisering og sikkerhed. 
  • Programmering, hvor du udvikler og vedligeholder webapplikationer og dataløsninger. 

Uddannelsens varighed er op til 5 år og 6 måneder, afhængigt af dit valg af speciale og eventuelle merit. Du kan læse mere om uddannelsen på UddannelsesGuiden, hvor uddannelsen omtales som data- og kommunikationsuddannelsen. 

 

Hvorfor blive elev i Odense Kommune?

Som datateknikerelev i Odense Kommune bliver du en del af en stor og moderne IT-organisation med høj faglighed og et godt arbejdsmiljø. Odense er Danmarks tredje største by og har derfor også over 14.500 medarbejdere. Her er IT en vigtig del af at sikre velfærd og udvikling. 

 

Som datateknikerelev i Odense Kommune får du:

  • Elevløn efter overenskomst (både i oplærings- og skoleperioder). Det kan du læse mere om her 
  • En god introduktion og støtte gennem hele forløbet
  • En elevplads i et fagligt stærkt og uformelt arbejdsmiljø
  • 37 timers arbejdsuge og flextid. 

Hvordan bliver jeg datateknikerelev i Odense Kommune?

Du skal sende en ansøgning, når vi søger datateknikerelever - det gør vi, når vi har en ledig elevplads. Du finder alle ledige elevstillinger på odense.dk/job og laerepladsen.dk. Du skal have bestået grundforløbet (GF2) på en relevant erhvervsskole for at blive elev i Odense Kommune. 

 

Har du spørgsmål?

Så kan du skrive til Uddannelse via sikker mail her. Bemærk, at vi ikke modtager uopfordrede ansøgninger - du skal altid søge via vores rekrutteringssystem på odense.dk/job.

 

 

Læs mere

Borgmesterforvaltningen