Hvem kan deltage i Open Call
Her kan du læse mere om, hvem der kan deltage, og hvad du får ud af din deltagelse i Open Call.
Alle med gyldigt CVR-nummer kan deltage, men vi vil særligt gerne høre fra dig, der arbejder inden for kunst, kultur, arkitektur, oplevelser, byrumsdesign, scenografi, iværksætteri, events og service – og gerne med en kombination af flere fagligheder.
Vi vil gerne se initiativer, der både tager afsæt lokalt fra initiativtagere med base i Odense, men i lige så høj grad fra initiativtagere andre steder fra.
Det vigtigste er, at du har et initiativ, du brænder for at teste af, med henblik på at være medskaber af fremtidens bymidte i Odense.

Hvad får du ud af din deltagelse
De udvalgte initiativtagere modtager:
- Et udviklingsforløb, hvor initiativtager(e) sammen med Odense Kommune og eksterne kompetencer udvikler og klargør initiativet i fællesskab frem mod afprøvning.
- At blive medskaber af fremtidens bymidte i Odense igennem afprøvning af eget initiativ.
For nogle initiativer vil dette indebære et udviklingsforløb i samarbejde med byudviklere fra Odense Kommune og en ekstern rådgiver med kompetencer inden for netop dit projekt. For andre, hvor konceptet allerede er gennemarbejdet, vil fokus i højere grad være på den praktiske klargøring til realisering – herunder ejerdialog, myndighedsgodkendelser og koordinering med relevante aktører.
Formålet er at sikre, at alle initiativer – uanset karakter og modenhed – bliver bedst muligt forberedt til afprøvning og samtidig bidrager til fælles læring om bymidten.