Trin 4: Husk at læse tilladelsen og vilkårene
Her kan du læse nogle af de vilkår, der bliver stillet i en lejeaftale, når du låner et kommunalt areal i Odense
Når du har fået tilladelse til at låne eller leje et areal til et offentligt udendørsarrangement, er der nogle vilkår, du skal overholde.
Generelle vilkår
Det er altid arrangørens ansvar at:
| Område | Opgave |
| Leje | Betale for leje og evt. depositum (s. 125) før opstilling på arealet |
| Kontaktperson | Ansøgers kontaktperson skal orientere alle aktører om vilkårene og sørge for, at de overholdes |
| Tilladelse | Medbringe lejeaftalen ved opstilling og afholdelse af arrangementet. Den må ikke overdrages til andre personer |
| Skader og oprydning | Betale for udbedring af skader og manglende oprydning |
| Træer og byudstyr | Beskytte arealet ved ikke at hænge noget op i træer, byudstyr eller skulpturer |
| Toiletfaciliteter | Opstille toiletter til gæsterne |
| Musik og lyd | Følge kommunens forskrift |
| Information | Orientere berørte naboer |
Vejarealer, torve og pladser
På vejarealer, torve og pladser gælder særlige vilkår:
- Tilpas opstillingen på arealet til de øvrige aktiviteter og erhverv
- Sørg for fri passage til brand- og redningskørsel
- Parkér ikke på fortove, stier og gågader
- Slå ikke pløkker i belægningen
Parker, skove og grønne områder
I parker, skove og grønne områder gælder særlige vilkår:
- Tilpas opstillingen på arealet, så der fortsat er plads til områdets øvrige brugere
- Kør kun på faste stier og belægninger og kun med køretøjer under 3,5 tons totalvægt
- Kør kun med tungere køretøjer eller på græsarealer, hvis du har udlagt jernkøreplaner
- Beskyt beplantningen, og placer udstyr uden for træernes kroner (drypzone)
Overtrædelser
Overholder du ikke vilkårene, kan du risikere at:
- blive udelukket fra at kunne låne eller leje offentlige arealer fremover
- blive erstatningspligtig for evt. skader eller mangelfuld oprydning
- skulle udføre støjmålinger ved fremtidige arrangementer