Vejarbejde og trafikinfo i Odense fra 1. juni 2026
Vejarbejde og trafikinfo i Odense fra 1. juni 2026
Trafikinfo og opstart af vejarbejde flere steder i Odense. Læs mere nedenfor.
Kongeparrets sommertogt - 1. juni
Den 1. juni bliver en dag fyldt med fest og farver i byens gader, når Kongeparret besøger Odense som første stop på sommertogtet. Det bliver en festlig dag, og mange vil gerne være med. Derfor vil besøget selvsagt påvirke trafikken i Odense på dagen. Odense Kommune har lavet et samlet overblik over praktiske oplysninger på dette link.
Godthåbsgade - Vejarbejde 1. juni - 19. juni
Der udføres reparation af fjernvarmeledning på Godthåbsgade ved. nr. 50. Vejen spærres for gennemkørsel, mens arbejdet udføres. Omkørsel kan foretages via Lahnsgade, Hunderupvej og Linde Allé.

Davinde Bygade - Vejarbejde 1. juni - 5. juni
Der laves ny stikledning på Davinde Bygade ved nr. 37Z. Vejen spærres for gennemkørsel, mens arbejdet udføres. Der henvises til skiltningen for omkørsel.

