Praktiske oplysninger
Information om vejlukninger, ruteændringer og andet, der kan påvirke trafikken og brugen af Odense centrum.
Parkering og transport
Det bliver en festlig dag og mange vil gerne være med.
Kommer du i bil udefra for at overvære besøget, kan du med fordel parkere nemt og gratis tæt ved motorvejen - og herfra tage letbanens erstatningsbusser ind til det centrale Odense.
Der er over 800 gratis parkeringspladser på Odense Letbanes Park + Ride, som du finder tæt ved afkørsel 50, Odense S. Adressen er Søndre Hospitalsvej 30, 5260 Odense.
Se kort, køreplan og oplysninger om billetter hos Odense Letbanes side om Kongeparrets besøg.
Hold dig opdateret på de aktuelle ændringer på dagen hos trafikselskaberne.
Publikum
Det er muligt at komme med som publikum flere steder undervejs på besøget.
Da der forventes mange mennesker i byen, opfordres du til at tage offentlig transport og komme i god tid.
Der vil være afspærrede områder til publikum. Disse skal respekteres og politiets anvisninger følges. På den måde får alle mulighed for at se Kongeparret og have en god dag.
Der må gerne medbringes flag.
Karetrute
Fra Gammelsø mod Toldbodgade – gennem uddannelsesområdet ved UCL og TietgenSkolen mod Ejlskovsgade – venstre ad Ejlskovsgade – højre på Thomas B. Thriges gade mod Østre Stationsvej – Østre Stationsvej – Kongens Have – Jernbanegade – Slotsgade – Kongensgade – Vestergade – Flakhaven/Odense Rådhus.
Dele af ruten vil der være afspærringer forbeholdt til skoler, institutioner og plejehjem.
- Gammelsø, Ejlskovsgade, Thomas B. Thriges Gade.
Det er stadig muligt at stå på denne del af ruten under hensyntagen til de afspærrede områder.