Vejarbejde i Odense fra 9. februar 2026
Vejarbejde i Odense fra 9. februar 2026
Trafikinfo og opstart af vejarbejde flere steder i Odense. Læs mere nedenfor.
Dalumvej - Vejarbejde 9.-13. februar
Der udføres reparation af vejbrønd på Dalumvej mellem Nygade og Dalumgårds Allé. Dalumvej spærres derfor i retning mod Faaborgvej. Cyklister og fodgængere henvises til modsatte side. Omkørsel kan foretages via Stenløsevej.

Odensevej og Hjallesegade - Vejarbejde 9.-13. februar
Der udføres arbejde på overkørsler ved Svendborgbanen. Odensevej og Hjallesegade spærres for alle færdselstyper ved jernbaneoverkørslerne. Arbejderne ved de to overkørsler er sammenhængende og foregår samtidigt. Omkørsel kan foretages via Stenløsevej.

Jernbanegade - Vejarbejde 9.-13. februar
Strømførende ledninger til den wirehængte belysning i Jernbanegade renoveres mellem Østre Stationsvej og Vindegade. Det betyder, at alle lamper og ledninger skal tages ned. Derfor er det i uge 7 ikke muligt at køre i bil på den pågældende strækning.
Varelevering til området er undtaget. Fodgængere kan fortsat benytte strækningen, ligesom cyklister kan passere, hvis de står af og trækker. Se også skiltning i området.
Møllevej - Vejarbejde 11. februar - 20. marts
Der etableres ny kloakledning på Møllevej. Vejen spærres for gennemkørsel, mens arbejdet udføres. Der henvises til at følge skiltningen i området for omkørsel.

