Opholds- og beskæftigelseskrav
På denne side kan du læse om opholds- og beskæftigelseskravet, som har betydning for hvilken sats, du vil være berettiget til i kontanthjælp.
Selvbetjening
SelvbetjeningsoversigtKontanthjælp
63 75 83 00
Egeparken 2A, stuen
5240 Odense NØ
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Kontant- uddannelseshjælp og revalideringsydelse - for borgere
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Mandag - tirsdag 10.00 - 14.00
Onsdag Lukket
Torsdag 12.00 - 16.00
Fredag 10.00 - 12.00
Opholdskrav
For at kunne modtage kontanthjælp med grundsats eller forhøjet sats, skal du have haft ophold i riget (Danmark, Grønland eller Færøerne) i 9 ud af de seneste 10 år.
Opholdskravet gælder alle borgere, der indrejst efter 2. april 1968.
Hvis du ikke opfylder opholdskravet, vil du modtage kontanthjælp med mindstesats.
Beskæftigelseskrav
Ud over opholdskravet skal du opfylde et krav om beskæftigelse for, at du har ret til kontanthjælp med grundsats eller forhøjet sats.
For at opfylde beskæftigelseskravet, skal du have haft beskæftigelse, som sammenlagt svarer til almindelig fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder. Det svarer til 4.810 timer, inden for de seneste 10 år.
Hvis du ikke opfylder beskæftigelseskravet, vil du modtage kontanthjælp med mindstesats.
Er du i tvivl om hvilke satser, der er, kan du læse om dem her: Kontanthjælp - satser og tillæg
Arbejdspligt
Hvis du ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, skal du leve op til en arbejdspligt.
Arbejdspligt betyder, at du skal arbejde i op til 37 timer om ugen i en indsats, som kommunen tilrettelægger for dig. Vi sammensætter arbejdspligtens indhold og antal timer ud fra, hvad du kan klare, og hvordan du har det.
Arbejdspligten kan være mange forskellige slags aktiviteter, der hjælper dig med at komme tættere på et job eller en uddannelse. Det vil primært være nytteindsats, men kan også være virksomhedspraktik og job med løntilskud. Nytteindsats betyder, at man hjælper til med opgaver i kommunen, mens du søger job eller bliver til at tage en uddannelse.
Undtagelser
I visse tilfælde kan du blive undtaget opholds- og beskæftigelseskravet. Det vurderer vi, når vi behandler din ansøgning om kontanthjælp.