Spring til indhold

27 august 2026

Referat fra ordinært møde i Seniorrådet i Odense Kommune den 27. august 2026 i Sundheds,- Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen

Tidspunkt og sted: Mødelokale 3.s.54 (kl.14.00-17.00)

Deltagere:

Seniorrådet:

Angeline Banke (AB)

Anita Ricka (AR)

Erling Nielsen (EN)

Gert Broxgard(GB)

Halil Kandemir (HK)

Hans Nobel (HN)

Janne Høgshøj (JH)

Kamilla Walsh (KW)

Lars Thrysøe (LT)

Lis Gulbæk Hansen (LGH)

Lisbeth Lykkegaard (LL)

Liselotte Pedersen (LP)

Lone Østergaard Hansen (LØH)

Pia Lindgreen (PL)

Shawn Ørgreen(SØ)

SOFF:

Johanne Lau

lund-Poulsen

Afbud:

Liselotte Pedersen

Lis Gulbæk Hansen

Delvist afbud:

Johanne Laulund-Poulsen gik kl. 15.15.

Anita Ricka gik kl. 16.30

Referent: Pia Baghbanian

Formanden initierede mødet med en tale uden for dagsorden til Seniorrådet. Talen referatføres ikke i sin fulde form. Centralt handlede den om samarbejde, accept af forskelligheder og fokus mod et fælles mål: ”Ingen kan alt, alle kan noget – sammen kan vi mere”

Fast Gæst:

Louise Thule Chef for Ældre og Sundhed 14.15 – 14.30.

Louise vil orientere om de nye plejehjem - hvor langt er processen? Forsøgsordning – frisættelse af plejehjem, er det noget kommunen vil fortsætte med? Referat: Her var en dialog med Louise Thule om de kommende plejehjem. Seniorrådet ønsker at blive inddraget i processen vedr. de nye plejehjem.

Fast Ordstyrer:

Erling Nielsen Odense Seniorråd

 

DAGSORDEN

 

Pkt. 1. Godkendelse af dagsorden d. 27. august 2026

Referat: Gert oplyste, at han ikke kunne godkende dagsorden begrundet i strukturelle, strategiske og processuelle forhold. Gerts argumenter blev hørt. Rådet godkendte herefter dagsorden. Indstilling: Til godkendelse
Beslutning: Dagsorden godkendt

 

Pkt. 2. Godkendelse af referat fra ordinært møde d. 25. juni 2026 & fra ekstraordinært møde d. 13. august 2026.

Gennemgang af de besluttede sætninger, udarbejdet som forventninger – Bilag 1 Bilag 1 eftersendt v. FU.
Referat: I relation til referat fra d. 13/8, så oplyste næstformanden, at der arbejdes videre med grupperne.
Indstilling: Til godkendelse
Beslutning: Referat af d. 13/8 og d. 25/6 godkendt.

 

Pkt. 3. Valg til FU Der skal vælges et 5. medlem til FU.

Det er muligt at give en fuldmagt til et andet rådsmedlem, hvis I er forhindrede i at deltage på mødet. ./. Fuldmagt samt procedure for valg – Bilag 2 og 3 Eftersendt v. Johanne Laulund-Poulsen
Referat: Shaw har oplyst, at han ønsker at udtræde af FU. Dette valg skal af formelle/processuelle årsager ske ved næste møde. Der er således ét valg på dette møde.
Udsættelse af valg til næste møde blev drøftet.
Det blev besluttet at afvikle et valg. Kandidater:
Gert Broxgaard Janne Høgshøj Liselotte Pedersen Lis Gulbæk Hansen De tilstedeværende kandidater motiverede deres kandidatur. Johanne oplæste motivation fra de to fraværende kandidater. Der var mulighed for spørgsmål til de tilstedeværende kandidater. Der blev stemt.
Resultat af valget: Gert Broxgaard – 1 stemme Janne Høgshøj – 6 stemmer Liselotte Pedersen – 5 stemmer Lis Gulbæk Hansen – 3 stemmer

Indstilling: For valg
Beslutning: Janne Høgshøj blev valgt til FU.

 

Pkt. 4. Orientering fra formanden A. Dialogmøde m. Rådkvinden d. 14. september 2026.

FU modtager gerne input til emner for drøftelsen.
Referat:

Forslag til emner:

Ulighed og Rådkvindens definition af Seniorrådets rolle i relation til ældres systemiske barrierer i Odense. - Implementering af de nye Sundhedsråd - Hvor langt er vi i den nye Ældrelov? Hvordan er vi dækket ind i Odense Kommune i forhold til plejehjemspladser? FU beslutter hvilke punkter, der skal tages videre til mødet.
Indstilling: For orientering og eventuel beslutning
Beslutning: FU beslutter hvilke emner, der skal tages videre.

 

Pkt. 5. Orientering fra medlemmer af Seniorrådet, herunder orientering fra grupperne.

Nyt fra grupperne og deres undergrupper: Kort status på gruppestrukturen v. Angeline og Shawn. Hver gruppe fortæller, hvem der er tovholder og hvem der er i de forskellige undergrupper. Referat: Dokumentet ”Arbejdsgrupper, undergrupper og eksterne råd og udvalg” blev omdelt på mødet. Dokumentet blev gennemgået og tovholdere/medlemmer blev tilføjet/ændret for hver gruppe. Bilag følger v. FU. Alternative grupper blev drøftet: Ældredagen, Event gruppe samt Retssikkerhedsgruppe. Sidstnævnte slettes og de øvrige placeres under de eksisterende grupper.

Boliggruppen

Frivillighedsgruppen

Plejeomsorgsgruppen

Sammenhængende Sundhedsvæsen

Velfærdsteknologigruppen

Trafik- og Tilgængelighedsgruppen

Kommunikationsgruppen

Økonomigruppen
Referat: Kommunikationsgruppen: Janne har lavet et banner der kan anvendes i Seniorhuset. Janne har desuden lavet et visitkort; dette kan udarbejdes for øvrige medlemmer, som ønsker det; kontakt her Janne via mail. Hans orienterer om ”En Venlig Hilsen”. Her opleves udfordringer med plads til det indhold, man ønsker at få med. Seniorrådet har ønske/behov for at se den endelige tekst, inden udgivelse.

Økonomi:
Gert informerede om deltagelse i webinar vedr. økonomi. Gert fremsender info om dette.
Sammenhængende Sundhedsvæsen: Lars orienterer om møde i Geriatrisk Afdeling G, OUH i relation til alderisme.

Indstilling: Til orientering og beslutning
Beslutning: FU indarbejder ændringer/tilføjelser i dokumentet ”Arbejdsgrupper, undergrupper og eksterne råd og udvalg”. Øvrigt tages til efterretning.

 

Pkt. 6. Godkendelse af Forretningsorden.

Forretningsorden gennemgås med de ændringer, der er lavet siden sidste møde. ./. Forretningsorden – Bilag 4 Eftersendt v. FU
Referat: FU har ikke sendt det endelige/besluttede dokument som del af det udsendte materiale, hvorfor punktet udsættes til næste møde.

Indstilling: For godkendelse
Beslutning: Punktet udsættes til næste møde

 

Pkt. 7. Borgerhenvendelse, høringssvar og eventuelle læserbreve.

Borgerhenvendelser - Høringssvar - Eventuelle læserbreve

Referat: Proces, kvalitet, tidsramme og deadlines i relation til især høringssvar blev drøftet. Høringssvar er ifølge loven en af de vigtigste opgaver i Seniorrådet. Seniorrådet oplever at kvaliteten af høringssvar forringes grundet kort tidsfrist. Desuden oplever Seniorrådet at engagement og arbejdsglæde reduceres, når der ikke er mulighed for at udføre arbejdet ordentligt. Indstilling: Til drøftelse og eventuel beslutning
Beslutning: Taget til efterretning

 

Pkt. 8. Deltagelse i møder og konferencer

Referat: Lone gør på vegne af Lis opmærksom på at Danske Ældreråd har en temadag om kommunikation og synlighed d. 4/11 og en konference d. 8/11. https://danske-aeldreraad.dk/
Man skal selv sørge for tilmelding – alle har mulighed for at tilmelde sig. Janne har deltaget i en konference i relation til AI.

Indstilling: Til orientering og drøftelse
Beslutning: Taget til efterretning

 

Pkt. 9. Navneskilte til alle

Hans har fået udarbejdet forslag til navneskilt samt prøvetryk på skilt med magnet lig det skilt, det tidligere Ældreråd anvendte. Referat:
Hans sender det udarbejdede skilt rundt. Her var tilslutning til skiltet med magnet.

Indstilling: Til drøftelse og godkendelse
Beslutning: Navneskilt med magnet godkendt.

 

Pkt. 10. Budgetopfølgning

./. Budget pr. 1. juli 2026 & pr. 11. august 2026– Bilag 5 & 6 Referat: Janne oplyser, at der er økonomi til events. Budget til 7- By møde undersøges af Janne.

Indstilling: Til orientering
Beslutning: Taget til efterretning

 

Pkt. 11. Orientering fra Forvaltningen

Referat:
Punktet udgik.

Indstilling: For orientering
Beslutning: Punktet udgik.

 

Pkt. 12. Forslag til kommende Punkter

Referat: Her opleves et generelt behov om information. Info og herunder rapporter etc. i relation til Byrådsmøder kan tilgås via link til Byrådsmøderne. LINK til dagsordener og referater for alle udvalg og Byrådet:
Dagsordner og referater

Indstilling: Til orientering
Beslutning: Taget til efterretning

 

Pkt. 13. Eventuelt

Referat: Seniorrådet har behov for sin egen hjemmeside. Dette arbejder der videre med i kommunikationsgruppen.
Forslag om borgermøde blev fremsat v. Hans. Emnet blev drøftet i relation til placering, budget etc.

Indstilling: Til orientering
Beslutning: Taget til efterretning

Mødet sluttede kl. 16.52
Referent Pia Baghbanian


Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen