Seniorrådet
Seniorrådet er kommunens politiske samarbejdspartner på ældreområdet.
Seniorrådet består af 15 demokratisk valgte medlemmer, som rådgiver byrådet og forvaltningen i ældrepolitiske spørgsmål af enhver art. Medlemmerne er 60+ og sidder for en fireårig periode, der følger kommunevalgene. For at være medlem af Seniorrådet, skal man være bosiddende i Odense Kommune.
Seniorrådet fungerer som kontaktorgan mellem de ældre borgere, byrådet, de politiske udvalg og forvaltningerne. Og Seniorrådet er bindeled til de frivillige organisationer og grupper, og de kan i denne egenskab tage initiativer på området.
