Klima- og Miljøudvalgets kompetencefordelingsplan
Her finder du kompetencefordelingsplanen for Klima- og Miljøudvalget. Den er senest revideret januar 2026.
Indledning:
Klima- og Miljøudvalgets ansvarsområder er i overskrifter beskrevet i styrelsesvedtægten for Odense Kommune.
Klima- og Miljøudvalget kan i sagens natur ikke forholde sig til og træffe afgørelse i alle Klima- og Miljøforvaltningens sager. Derfor er det almindeligt anerkendt og accepteret i kommunestyret, at en række opgaver/sager klares i forvaltningen, uden at det på forhånd er aftalt med udvalget (stiltiende
delegation).
Formålet med kompetencefordelingsplanen er i hovedtræk at beskrive, hvilke sager Klima- og Miljøudvalget selv tager sig af, og hvilke sager udvalget overlader – eller delegerer – til forvaltningen eller til rådmanden. Kompetencefordelingsplanen fungerer som en form for opslagsværk både for udvalg
og forvaltning, men det er væsentligt at bemærke, at kompetencefordelingsplanen ikke er udtømmende.
Delegation:
De opgaver, som ifølge styrelsesvedtægten skal varetages af Klima- og Miljøudvalget, vil i princippet kunne delegeres til et hvilket som helst niveau i forvaltningen, medmindre lovgivningen direkte foreskriver noget andet. Det foreslås, at delegation sker til forvaltningen ved den administrerende direktør, som i de fleste sager vil videredelegere til et område eller til staben.
Delegation til rådmanden kræver enstemmighed i udvalget, hvilket skyldes hensynet til mindretallets politiske indflydelse, idet standsningsretten i styrelseslovens § 23 ellers vil gå tabt.
Rådmandens rolle under mellemformstyre med delt administrativ ledelse:
Rådmandens rolle er todelt. Rådmanden varetager dels rollen som formand for udvalget og dels rollen som øverste daglige leder af administrationen.
Rådmanden som udvalgsformand:
- Forbereder, indkalder og leder udvalgets møder og sørger for dets beslutninger indføres i en beslutningsprotokol jf. styrelsesloven § 22.
- Kan ikke pålægge forvaltningen at afgive en bestemt indstilling i en sag
- Kan ikke sætte sin egen indstilling i stedet for forvaltningens. Såfremt udvalget accepterer det, kan rådmanden lade sin egen indstilling eller
holdning fremgå af sagen - Har efter styrelsesloven ikke nogen kompetence til at bestemme indholdet af afgørelser og beslutninger, der træffes i forvaltningen.
Hvornår kan rådmanden som udvalgsformand træffe afgørelse på udvalgets vegne?
- Hvis udvalget eksplicit i enighed har delegeret kompetencen til at træffe en bestemt afgørelse til rådmanden
- Hvis en sag, der rettelig burde behandles i udvalget: Enten ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl (hos rådmanden og heller ikke skønnes at give anledning til tvivl hos de øvrige udvalgsmedlemmer jf. styrelsesloven § 22).
Rådmanden som administrativ leder:
Rådmanden er efter styrelsesvedtægten administrativ leder af forvaltningen. Den administrative ledelse består i at træffe beslutning om administrationens forhold, herunder sørge for at administrationen fungerer hensigtsmæssigt.
Der er især tale om personaleforhold, kontrol af administrationen, sagsbehandlingen og fastsættelse af sagsbehandlingsregler.
Økonomi:
Regler for budgetlægning, regnskabsaflæggelse samt daglige forretningsgange ved brugen af kommunens midler fremgår af Odense Kommunes økonomistyringsprincipper.
Kompetencefordelingsplan for Klima- og Miljøudvalget
| Placering i forvaltningen | Emne/område | Vedrørende | Beslutningskompetence |
|---|---|---|---|
| Tværgående | Forslag til nye initiativer på klima- og miljøområdet |
Udvalget | |
| Tværgående | Ansøgning om eksterne midler (statslige puljer, fonde, mv.) til hel eller delvis finansiering af projekter |
Ansøgninger på 500.000 kr. og derover: Udvalget skal godkende ansøgninger med en egenfinansiering på 500.000 kr. eller derover inden indgåelse af forpligtende aftaler, hvis der 1) er tale om nye projekter ikke relateret til eksisterende handleplaner eller indsatser under udvalget eller 2) ikke allerede er afsat midler til formålet, som tilstrækkeligt dækker behovet for egenfinansiering. Forvaltningens personaleforbrug indgår ikke i denne sum. |
Udvalget |
| Ansøgninger under 500.000 kr.: Forvaltningen kan godkende ansøgninger med en egenfinansiering under 500.000 kr. Forvaltningens personaleforbrug indgår ikke i denne sum. Forvaltningen orienterer løbende udvalget. |
Forvaltningen | ||
| Tværgående | Udbud af opgaver | Omfang, vilkår og rammer. Opgaver inden for udvalgets ansvarsområde følger den generelle praksis i kommunen. |
Udvalget eller forvaltningen afhængig af de konkrete valg. |
| Valg af udbudsform, overordnede tildelingskriterier og valg blandt tilbudsgiverne. |
Udvalget eller forvaltningen afhængig af de konkrete valg. |
||
| Tværgående | Høringssvar | Afgivelse af høringssvar på forvaltningens vegne. Forvaltningen orienterer løbende udvalget. |
Forvaltningen |
| Tværgående | Tilbud om kurser og efteruddannelse til ansatte i Klima- og Miljøforvaltningen |
Tilbud til eksisterende medarbejdere i Klima- og Miljøforvaltningen omkring diverse kurser og efteruddannelsesforløb relevant for medarbejderens arbejdsopgaver. | Forvaltningen |
| Tværgående | Aktivitets- og serviceniveauer inden for byrådets bemyndigelse og fastsatte økonomiske rammer | I det omfang der skal tages beslutning af overordnet, strategisk og politisk karakter, som fx håndtering af besparelser, vil udvalget skulle tage stilling. | Udvalget |
| Den konkrete udmøntning af udvalgets beslutning fx personalemæssige konsekvenser håndteres af forvaltningen, dog med respekt for tidligere politiske beslutninger. | Forvaltningen | ||
| Natur, Miljø og Vej | Myndighedsbehandling efter miljøbeskyttelsesloven og miljøaktivitetsbekendtgørelsen |
Godkendelse af forskrift om miljøkrav til restaurationer. Kompetencen til godkendelse blev overført fra byråd til udvalg med udvalgsbeslutning af den 8. november 2023. |
Udvalget |
| Godkendelse af forskrift for udendørs brug af musik- og lydanlæg. | Udvalget | ||
| Sagsbehandling efter forskrift for udendørs brug af musik- og lydanlæg og forskrift om miljøkrav til restaurationer. | Forvaltningen | ||
| Natur, Miljø og Vej | Sektorplaner | Godkendelse og udarbejdelse af sektorplanlægning indenfor natur, vandløb og grøn struktur. | Odense Byråd |
| Godkendelse og udarbejdelse af sektorplanlægning indenfor klimatilpasning. | Odense Byråd | ||
| Natur, Miljø og Vej | Myndighedsbehandling efter naturbeskyttelsesloven | Sager efter naturbeskyttelseslovens § 20 vedr. offentlige anlæg i det åbne land og rejsning af nye fredningssager, skal forelægges udvalget til afgørelse. | Udvalget |
| Myndighedsbehandling af alle øvrige sager efter naturbeskyttelsesloven. | Forvaltningen | ||
| Natur, Miljø og Vej | Vandløbslov | Planlægning, myndighedsopgaver, drifts- og forvaltningsopgaver for alle vandløb. | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej | Regulativer for vandløb | Godkendelse af regulativer for vandløb. | Udvalget |
| Natur, Miljø og Vej | Ekspropriation | Ekspropriation der foretages for at nå målopfyldelse af målsætning i vandområdeplanen. | Odense Byråd |
| Ekspropriation, der foretages til fordel for vandforsyninger. | Odense Byråd | ||
| Natur, Miljø og Vej | Kæmpebjørneklo | Vedtagelse af indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. | Odense Byråd |
| Administration i henhold til indsatsplanen for bekæmpelse af kæmpebjørneklo og bekendtgørelsen om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. | Forvaltningen | ||
| Natur, Miljø og Vej | Museumslovens § 29 j, stk. 2 | Dispensationer fra reglen om bevaring af jord- og stendiger i museumsloven. | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej | Genopdyrkningsret og skovrejsning | Sagsbehandling efter bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur. | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej | Kystsikring | Godkendelse af kystsikringsprojekter, jf. kystbeskyttelsesloven. | Odense Byråd |
| Politisk behandling om fremme af kommunale fællesprojekter efter kystbeskyttelsesloven | Odense Byråd | ||
| Indsendelse af konkret ansøgning til myndigheden i relation til kommunale fællesprojekter. | Forvaltningen | ||
| Politisk behandling om at sende udkast til tilladelser i høring og af afgørelser om at offentliggøre tilladelser, hvis det medfører et tillæg til kommuneplanen. | Udvalget | ||
| Politisk behandling om at sende udkast til tilladelser i høring og af afgørelser om at offentliggøre tilladelser, hvis det ikke medfører et tillæg til kommuneplanen. | Udvalget | ||
| Natur, Miljø og Vej | Høring af indsatsprogrammer samt vand- og naturplaner | Kommunens høringssvar til statens natur- og vandområdeplan og indsatsprogrammer, jf. lov om miljømål. | Udvalget |
| Natur, Miljø og Vej | Handleplaner for natur- og vandmiljø | Godkendelse af handleplaner for beskyttelse af natur- og vandmiljøet (Natura 2000-planer) efter lov om miljømål. | Odense Byråd |
| Natur, Miljø og Vej | Køb af jord til etablering af skov og natur |
Klima- og Miljøforvaltningen har kompetence til at give faglig anbefaling om, at By- og Kulturforvaltningen køber jord, evt. med tilknyttede bygninger, med henblik på at etablere skov og natur. Da et køb oftest vil skulle ske hurtigt, vil sådanne køb fra 2026 kunne foretages uden politisk behandling, jf. Budget 2026. Bemyndigelsen følger af Budget 2026, og er således givet af Odense Byråd. |
Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej | Affaldstakster | Godkendelse af affaldstakster for husholdningsaffald og erhvervsaffald, jf. affaldsbekendtgørelsen | Odense Byråd |
| Natur, Miljø og Vej | Timetakster for myndighedsarbejde | Godkendelse af timetakster for myndighedsbehandling og tilsyn efter miljøbeskyttelsesloven (miljøgodkendelser, miljøtilsyn, styrket affaldstilsyn og jordflytninger). | Odense Byråd |
| Natur, Miljø og Vej | Rottehandlingsplan | Godkendelse af rottehandlingsplan, jf. rottebekendtgørelsen. | Udvalget |
| Natur, Miljø og Vej | Rottegebyr | Godkendelse af rottegebyr i henhold til rottebekendtgørelsen. | Odense Byråd |
| Natur, Miljø og Vej | Affaldsplan | Godkendelse af affaldsplan og regulativer. | Odense Byråd |
| Natur, Miljø og Vej | Klimatilpasningsplan og Risikostyringsplan |
Godkendelse af revideringer i den lovpligtige Klimatilpasningsplan. Godkendelse af lovpligtig risikostyringsplan i forhold til oversvømmelse fra fjord og koblede hændelser for vandløb. |
Odense Byråd |
| Beslutninger og orienteringer om indsatser relateret til Klimatilpasningsplanen og Risikostyringsplanen. | Udvalget | ||
| Natur, Miljø og Vej | Spildevandsplan | Godkendelse af spildevandsplan og regulativer. | Odense Byråd |
| Godkendelse af tillæg til spildevandsplan, regulativ. | Udvalget | ||
| Rettelser til spildevandsplanen af administrativ karakter, som ikke har betydning for borgere, virksomheder, Vand Center Syd eller Odense Kommune foretages løbende uden politisk behandling. | Forvaltningen | ||
| Natur, Miljø og Vej | Vedtægtsændringer i forhold til betalingsvedtægt – spildevand | Substantielle ændringer i betalingsvedtægt for håndtering af spildevand, der skal godkendes efter lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. og betalingsbekendtgørelsen. | Odense Byråd |
| Ændringer i betalingsvedtægt for håndtering af spildevand, der alene er af redaktionel, sproglige ændringer, som ikke er af substantiel karakter, er delegeret til Klima- og Miljøforvaltningen, jf. byrådsbeslutning af 26. november 2024. | Forvaltningen | ||
| Natur, Miljø og Vej | Myndighedsbehandling - spildevand | Myndighedsbehandling på spildevandsområdet. | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej | Myndighedsbehandling – forskellige mindre lovområder | Myndighedsbehandling – enkeltsager efter følgende love/områder: - Lov om beskyttelse af havmiljøet. - Lov om kemiske stoffer og produkter. |
Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej | Myndighedsbehandling – jordområdet | Myndighedsbehandling – enkeltsager og generelt tilsyn på virksomheder og ejendomme efter lov om forurenet jord. | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej | Myndighedsbehandling - miljøområdet | Myndighedsbehandling – miljøgodkendelser, enkeltsager og generelt tilsyn på virksomheder og ejendomme efter miljøbeskyttelsesloven. | Forvaltningen |
| Godkendelse af forskrift om støv-, støj eller vibrationsfrembringende midlertidige aktiviteter. | Odense Byråd | ||
| Myndighedsbehandling og tilsyn af svømmebade samt hygiejneteknisk vurdering af bassiner. | Forvaltningen | ||
| Natur, Miljø og Vej | Varmeforsyning | Godkendelse af varmeforsyningsplan. | Odense Byråd |
| Natur, Miljø og Vej | Projektgodkendelse på varmeområdet | Godkendelse varmeforsyningsprojekter, jf. varmeforsyningsloven og projektgodkendelsesbekendtgørelsen. | Udvalget |
| Natur, Miljø og Vej | Afløbsgodkendelse | Godkendelse i henhold til byggelovgivningen. | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej | Vandforsyningsplan |
Godkendelse af vandforsyningsplan. | Odense Byråd |
| Natur, Miljø og Vej | Indsatsplaner for grundvands-beskyttelse | Godkendelse af indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet. | Odense Byråd |
| Natur, Miljø og Vej | Regulativer for vandværker | I de tilfælde, hvor vandværket er beliggende i en anden kommune, men leverer vand til Odense Kommune er regulativgodkendelsen delegeret fra Odense Kommune til beliggenhedskommunen | Odense Byråd |
| Natur, Miljø og Vej | Påbud om sprøjtefri drift inden for boringsnære beskyttelsesområder | Byrådet har med beslutning af 24. september 2024 bemyndiget Klima- og Miljøforvaltningen til at udstede påbud efter miljøbeskyttelseslovens §§ 24 a og 26 a. | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej | Myndighedsbehandling - vandområdet |
Myndighedsbehandling – enkeltsager samt generelt tilsyn efter vandforsyningsloven. Myndighedsbehandling – godkendelse af forbrugerejede vandværkers anlægs- og driftsbidrag. Godkendelse af takster for vandværker udenfor Odense Kommune, men som leverer drikkevand til Odense, er delegeret til beliggenhedskommunen. |
Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej | Tilladelse til lokal rensning af drikkevand | Godkendelse af rensning af grundvand. | Udvalget |
| Natur, Miljø og Vej | Støjhandlingsplaner | Forslag til plan med henblik på offentlig høring samt efterfølgende vedtagelse af den endelige plan. | Udvalget |
| Natur, Miljø og Vej | Myndighedsbehandling – landbrugsområdet | Myndighedsbehandling – enkeltsager samt generelle tilsyn på ejendomme efter lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej | Vurderinger af virkninger på miljøet (VVM) | Screeningsafgørelser (for anlæg på bilag 2 i miljøvurderingsloven) om, at der ikke udløses VVM. | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej | Afgørelser om miljøpåvirkninger i en miljøkonsekvens-vurdering |
VVM i sager (for anlæg hvor bygherre ønsker VVM, anlæg på bilag 1 i miljøvurderingsloven og screeningsafgørelser om, at der udløses VVM). Omfatter opstart af VVM og gennemførelsen af lovens VVM-procedure samt meddelelse af VVM-tilladelse. |
Udvalget |
| VVM i større sager (for anlæg hvor bygherre ønsker VVM, anlæg på bilag 1 i miljøvurderingsloven og screeningsafgørelser om, at der udløses VVM). Omfatter opstart af VVM og gennemførelse af lovens VVM-procedure samt meddelelse af VVM-tilladelse |
Odense Byråd |
| Placering i forvaltning | Emne/område | Vedrørende | Beslutningskompetence |
|---|---|---|---|
| Natur, Miljø og Vej (Vejmyndighed) |
Arrangementer | Tilladelse til at råde over vejareal for kommuneveje efter vejloven. | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej (Vejmyndighed) |
Gågader | Godkendelse af gågaderegulativ (regulativ for fodgængerområdet i områder i Odense Bymidte). | Udvalget |
| Administration i henhold til gågaderegulativet – tilladelse til råden over vej. | Forvaltningen | ||
| Natur, Miljø og Trafik (Vejdrift) |
Snerydning og renholdelse | Godkendelse af regulativ om lokale regler om grundejerforpligtelser i Odense Kommune. | Udvalget |
| Administration af regulativ om lokale regler om grundejerforpligtelser i Odense Kommune. | Forvaltningen | ||
| Ændring af regulativ om grundejerforpligtelser i Odense Kommune, når det ikke har økonomiske konsekvenser. | Forvaltningen | ||
| Natur, Miljø og Vej (Vejmyndighed) |
Udlejning af bådpladser | Godkendelse af regulativ for Odense Kommunale Havn. | Udvalget |
| Administration af regulativ for Odense Kommunale Havn. | Forvaltningen | ||
| Natur, Miljø og Vej (Vejdrift) |
Gaderenholdelse i Odense | Administration af grundejerbetalt renholdelse. | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej (Park og Kirkegårde) |
Danmarkslunden |
Bemyndigelse af forvaltningen til at indgå samarbejdsaftaler med ”Plant et træ” om yderligere etaper, så Danmarkslunden i Odense på sigt kan udvides til et samlet areal på op til 4,8 ha. Samarbejdet vil foregå på vilkår svarende til etape 2. Bemyndigelsen blev besluttet af By- og Kulturudvalget den 18. januar 2023. |
Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Trafik (Vejmyndighed) |
Private fællesveje | Istandsættelse af private fællesveje i byen. | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej og Klima- og Mobilitet (Vejmyndighed, Trafik og Anlæg) |
Lov om private fællesveje | Administration, sagsbehandling, tilladelser (Vejmyndighed). | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej og Klima- og Mobilitet (Vejmyndighed, Trafik og Anlæg) |
Lov om offentlige veje | Administration, sagsbehandling, tilladelser (Vejmyndighed). | Forvaltningen |
| Natur, Miljø og Vej (Park og Kirkegårde) |
Kirkegårdsområdet | Administration af lov om begravelser og ligbrænding og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde, lovens kapitel 7 om "Registrering af gravminder" samt kapitel 3 om "Kirkegårde". | Forvaltningen |
| Klima- og Mobilitet (Trafik og Anlæg) |
Vejlukninger | Beslutning om lukning af veje. | Udvalget |
| Klima- og Mobilitet (Trafik og Anlæg) |
Sektorplan for veje | Vedtagelse af ny sektorplan for veje. | Udvalget |
| Klima- og Mobilitet (Trafik og Anlæg) |
Sektorplan for parkeringsnormer | Vedtagelse af ny sektorplan for parkeringsnormer. | Udvalget |