Teknologi, Data & Forretnings-IT
Vi udvikler og driver de digitale løsninger, der skaber værdi og tryghed for borgere og medarbejdere i Odense Kommune
Staben Teknologi, Data og Forretnings-IT understøtter digitalisering i Odense Kommune på tværs af forvaltningerne. Vi arbejder med at udvikle digitale løsninger og bruge data til at skabe værdi samtidig med, at vi varetager IT-drift, informationssikkerhed og beredskab.
Opgaver og ansvarsområder
- IT-drift og support: Vi sikrer stabil drift af servere, netværk, storage og kommunikationsløsninger og understøtter hverdagen med brugeradministration, lager, logistik og supportfunktioner som Helpdesk, on-site support og Strakssupport.
- Digitalisering og udvikling: Vi driver projekter og udvikler løsninger, der gør arbejdsgange enklere og mere effektive, så digitaliseringen kan understøtte hele kommunen. Arbejdet sker med afsæt i Odenses Digitale Fremtid.
- Data og indsigt: Vi driver kommunens datavarehus og leverer ledelsesinformation, der kan bruges til styring og udvikling.
- Informationssikkerhed og beredskab: Vi passer på kommunens data og systemer og understøtter krisestyring og tværgående beredskabsarbejde.
- Automatisering, kunstig intelligens og applikationer: Vi optimerer processer med RPA og AI og har ansvar for applikationsudvikling samt drift af blandt andet odense.dk, intranet og SBSYS.
Teknologi, Data & Forretnings-IT består af 2 kontorer:
Kontakt
Stabschef for Teknologi, Data og Forretnings-IT, Anders Drejer Lønbæk, andl@odense.dk