Spring til indhold

Socialt frikort - find et match

Virksomhed & Arbejdskraft kan hjælpe jer med at ansætte borgere på socialt frikort.

Vil I gerne ansætte en person med et socialt frikort, så brug Virksomhed & Arbejdskraft som sparringspartner. Kontakt os i dag på telefon 63 75 63 63.

Har I allerede et godt kendskab til lokale sociale aktører, fx væresteder, foreninger eller det kommunale udsatteråd, kan de også være behjælpelige med at videreformidle jeres interesse i at ansætte nye medarbejdere på socialt frikort.

En ordning med socialt frikort kan bestå af en enkeltstående arbejdsopgave eller en aftale om få ordinære timer om ugen - alt afhængig af mulighederne og behovet i din virksomhed.

 

Eksempler på job til personer med social frikort:

  • Serviceopgaver for de øvrige medarbejdere (gå til hånde)
  • Pakke- og lagerarbejde
  • Kundebetjening
    Rengøring og oprydning – inde og ude
  • Kørselsopgaver
  • Små håndværksopgaver
  • Kantinearbejde

Motivationen for at ansætte en medarbejder med et socialt frikort behøver ikke at være at få løst en arbejdsopgave hurtigt og effektivt, men at være med til at gøre en forskel.

 

Hvordan indberetter vi løn?

Som virksomhed skal I være opmærksomme på, at løn, der udbetales til personer med socialt frikort, ikke skal indberettes til indkomstregistret eller skattemyndighederne. Lønnen meldes ind via en simpel it-løsning på socialtfrikort.dk, hvor følgende registreres:

  • Ansættelsesperiode
  • Udbetalte beløb ifm. et socialt frikort
  • Kontaktperson i virksomheden

Har du brug for teknisk support til at indberette løn, så kontakt Socialt Frikort på support@socialtfrikort.dk eller tlf. 32 65 32 32

Tilbage til foregående side


Beskæftigelses- og Socialforvaltningen