Bæredygtig og social underleverandør
Mangler du en god og stabil underleverandør til pakke-, montage- og sorteringsopgaver eller til lettere maskinarbejde? Odense Kommunes værksted WG Produktion kan løse mange forskellige opgaver for dig.
Kontaktinformation
WG Produktion
Wichmandsgade 10 - 12 5000 Odense C
Virksomhedskonsulent Anne Kjelstrup, Mobil: 51 28 64 82
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Åbningstider for personlig henvendelse
Man - Torsdag 8.00-15.00
Fredag 8.00-13.00
WG Produktion er en seriøs samarbejdspartner til private virksomheder, interesseorganisationer og offentlige institutioner. Dine opgaver bliver løst af ledige personer, der har andre udfordringer udover ledighed, og som gennem underleverandøropgaverne træner og udvikler deres færdigheder og kompetencer.
WG Produktion håndterer opgaver som:
- Pakning og mærkning af emner i mange forskellige størrelser
- Samling og montering af f.eks. display og andre lignende opgaver
- Kvalitetskontrol af f.eks. importerede produkter
- Ompakning af diverse produkter
- Optælling og pakning af f.eks. skruer, beslag m.m.
- Foliering af emner – også med krympeplast
Vi hjælper også gerne med at finde den rigtige løsning for jeres produkt f.eks. ift. emballering, etikettering og pakkefyld. Vi er vant til at håndtere ordre- og branchenumre.
Mennesker har brug for dine opgaver
Når du samarbejder med WG Produktion, styrker du din virksomheds sociale profil (CSR). Jeres opgaver bliver grundlaget for, at mennesker, som balancerer på kanten af arbejdsmarkedet, kan træne og udvikle sine kompetencer gennem relevant arbejde og dermed bringe sig nærmere job eller uddannelse.
Et samarbejde med WG Produktion gavner andre lokale virksomheder, fordi arbejdet gør personerne på værkstedet bedre i stand til at fungere i en virksomhedspraktik. På længere sigt bliver de ledige personer gennem arbejdet bedre klædt på til at fungere på en arbejdsplads – både fagligt og socialt.
Cirkulær forretningsmodel
Stadigt flere virksomheder har og vil i fremtiden fortsat have et øget fokus på længere produktlevetid, reparation og genanvendelse af komponenter og materialer.
WG Produktion bidrager til din virksomheds bæredygtighedsindsats og cirkulære forretningsmodel, da du kan bruge os til opgaver med sortering af restprodukter fra produktion, som I højere grad vil kunne genanvendes til nye formål.
Hvorfor samarbejde med os?
- Vi sikrer høj kvalitet i arbejdet, da vi har stor respekt for vores kunders produkter. Vores dygtige produktionsfolk er rollemodeller i produktionen og sikrer kvaliteten.
- Vi er fleksible i forhold til ordrestørrelse. Vi har god lagerkapacitet og et par varebiler, og vi er derfor i stand til at afhente og dellevere ved bl.a. hasteopgaver
- Arbejdet foregår under ordnede forhold og med moderne produktionsmidler, som gør os både hurtige og effektive
- Vi priskalkulerer alle opgaver efter gældende regler mod konkurrenceforvridning. Det sikrer, at jeres virksomhed ikke får dårlig omtale pga. samarbejdet med WG Produktion
Priser og handelsbetingelser
Vi prissætter vores arbejde efter Arbejdsmarkedsstyrelsen og Konkurrencestyrelsens regler. Du kan læse mere i vores handelsbetingelser.
Nysgerrig?
Vi er altid klar til at drøfte en konkret eller mulig opgave. Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om et muligt samarbejde. Du finder vores kontaktoplysninger i kontaktboksen.
Kontaktinformation
WG Produktion
Wichmandsgade 10 - 12 5000 Odense C
Virksomhedskonsulent Anne Kjelstrup, Mobil: 51 28 64 82
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Åbningstider for personlig henvendelse
Man - Torsdag 8.00-15.00
Fredag 8.00-13.00